Hvem høre jeg til?

Ville jeg nogensinde finde ud af hvem jeg er?
Jeg ved ikke hvem jeg er, hvor jeg høre til, eller hvor jeg kommer fra. Det eneste jeg ved er at jeg har brug for en ting, noget jeg nyder som intet andet (blod) i starten var det nok med det dejlige, tykke og smagfulde blod fra gazellerne, men det varede ikke evigt. En dag opdagede jeg et ukendt sted, uden for den tætte skov jeg levede i. Der var en masse gigantiske bygninger med små dyr i, det syntes jeg var virkelig mystisk, og ikke nok med det, de kørte også rundt i mærkelige kasser.
Imens jeg længe stod og overvejede situationen så jeg hende, en høj slank hun, mine øjne blev store, og min træng til blod var så stigende som aldrig før, jeg gjorder mig klar, jeg måtte have hende.
Jeg løb med kurs mod hende, og sprang op på hende bagfra, jeg flænsede ryggen op på hende med mine skarpe tænder- fantastisk!, blodet flød, hun skreg.

3Likes
2Kommentarer
1006Visninger
AA

3. Den smukke hun......

Da jeg vågnede strækte jeg mine ømme ben, og mine gabte et højt gab med mine endnu  mere ømme læber, så fuglene fløj af træerne. Jeg var så træt og øm i hele kroppen efter at have jagtet de labre hunner, men det var som om  at jeg aldrig blev mæt, jeg blev bare endnu mere sulten og havde lyst til endnu mere blod, jo mere jeg dræbte og drak.

Jeg måtte finde nye område, andre arealer. Jeg søgte og udforskede nye steder, men jeg vendte altid tilbage til det store egetræ med de mange ind ridsede tegn, det var der jeg kom til, og det var der jeg hørte til i min lille hytte.

Jeg ankom til et meget mystisk sted, der var sand over det hele og det var meget svært at løbe i, længere fremme var der vand, det var smukt helt lyseblåt og gennemsigtigt. Men det var ikke det mine øjne stirrede på, det hele foregik nærmest i slowmotion hele hendes krop var så elegant, lange tynde ben, lyst krøllet hår der lige akkurat nået hendes nøgne skuldre, hendes øjne skinnede stærkere end solen, hun blændede mig, i langtid stod jeg bare og beundrede hendes skønhed............. 

Jeg vidste hvad jeg plejede at gøre, når jeg mødte en smuk og tiltrækkende hun, jeg angrib hende og flænsede hende op, og drak så meget jeg kunne af det dejlige varme og mættende blod. Men det her var anderledes det var som om jeg ikke kunne få mig selv til at gøre det mod hende, det var som om, at der var noget inden i mig, en stemme.. der hviskede, den sagde at jeg skulle snakke med hende, men hvad var det og hvordan snakkede man med nogen, og man må da ikke snakke med maden, eller hvad?

Efterhånden var der gået tid, med mit tænkeri og hunnen var ved at være langt væk, jeg fulgte efter hende jeg ville ikke gøre hende noget, jeg ville "snakke" eller hvad det nu var, med hende.

Jeg listede mig op bagfra og prikkede hende på skuldren, hun sprang op og lettede næsten en meter fra jorden, hun vendte sig om " du forskrækkede mig" sagde hun lidt forpustet og i chok.

jeg prøvede at fremstamme nogle ord, men det var svært jeg havde jo ikke rigtig prøvet det før, tror jeg...... jeg ved det selvfølgelig ikke, for jeg har været her i nu snart 5 måneder med jeg ved endnu ikke hvem jeg er, eller hvor jeg høre til..

Hun strøg mit lange pandehår til siden, og spurgte om jeg var okay, jeg havde jo blod, jord og intet tøj på min krop. Hun så bekymret ud, og smilede så til mig, jeg smilede igen. Hun fortalte mig at jeg ville blive syg hvis jeg ikke fik noget tøj på , og vasket mig, hun spurgte om jeg ikke ville med hende over i butikken og blive skyllet og låne noget tøj.

Jeg nikkede og tog med hende, imens hun vaskede mig kiggede jeg ind i hendes store smukke gylden brune krystal øjne, hun var god til at vaske mig synes jeg, og imens jeg fik taget tøj på begyndte hun at fortælle, at det var hende der ejede denne butik på stranden, hun solgte bade tøj og både osv.

Vi tog afsked og jeg drog hjem, hele den nat var jeg vågen, jeg sad og tænkte på den smukke hun jeg havde mødt i dag, jeg sad og duftede til hendes tøj hmmm..... Jeg måtte se hende igen!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...