I want- One direction

Angelina Horan er en 16 årig pige, hun er snobbet, populær og fester næsten hele tiden. Det hele bliver ikke andet end værre da hendes forældre dør i en bilulykke og hun ender på et børnehjem i Manchester. Hun når ikke at være der i lang tid før de beslutter sig for at sende hende videre, da de ikke kan gøre noget som helst ved hendes opførsel. Angelina har ikke meget familie, og den eneste som er villig til at tage imod hende er hendes fætter, Niall Horan. I London møder Angelina de andre drenge, som også er villige til at hjælpe Niall. Men ikke alle kan håndtere hendes specielle personlighed. Og hun er heller ikke specielt glad for dem da hun finder ud af at de prøver at ændre hende.

21Likes
12Kommentarer
3029Visninger
AA

8. Idiotiske mennesker -Angel's synsvinkel

 

Jeg sukkede og smed mig på sofaen. Der var kun gået to dage og London var allerede dødkedelig. Jeg greb hurtigt ud efter fjernbetjeningen og zappede rundt mellem kanalerne indtil jeg fandt gossip girl. Jeg lænede mig tilbage i sofaen, og fik lidt af et chok da jeg så Zayn kom ind i stuen. Hvad fanden ville han nu? Havde han allerede glemt vores skænderi? ’’Hey.’’ Sagde han og smed sig i sofaen. Jeg løftede bare øjenbrynene og ignorerede ham. ’’Hvad ser vi?’’ Spurgte han. Kunne han ikke fatte min hentydning til at jeg ikke gad snakke med ham? Og desuden, var det mig, og ikke ’vi’ som så det. ’’Gossip girl.’’ Mumlede jeg. ’’Jeg har allerede set det afsnit.’’ Sagde han med et suk. ’’Ser du gossip girl?’’ Spurgte jeg ham undrende om. Nu var han ikke kun officielt en idiot, ham var også mærkelig. Ikke fordi det var mærkeligt at se Gossip girl, men.. Okay, jeg har ikke nogen begrundelse men han er bare mærkelig. Og idiotisk. ’’Øøh… Jeg har bare set nogle afsnit når der ikke var andet…’’ Sagde han. Som om. Jeg rullede med øjnene, men han så det ikke da han bare stirrede ned på tæppet. Jeg kiggede tilbage på fjernsynet, jeg gad ikke snakke med ham mere.

Et højt brag lød ude fra køkkenet og jeg vendte mig hurtigt mod lyden. Jeg kunne allerede høre nu at det var Niall på grund af hans højlydte banden. Zayn rejste sig lynhurtigt og gik ud i køkkenet. Jeg gik hurtigt efter ham og stillede mig bag ham. Med store øjne kiggede jeg rundt på alle glasskårene og Nialls blodige hånd. ’’Niall hvad sker der?’’ Spurgte Zayn forskrækket. ’’Jeg… Noget slik bag glassene og så... Ja…’’ Sagde Niall lidt utydeligt og koncentrerede sig om sin hånd. ’’Og din hånd?’’ Spurgte Zayn efter lidt tid. ’’Jeg ville gribe glassene, men…’’ Sagde han lidt mere tydeligt end før og kiggede op mod Zayn igen. Jeg trådte et skridt frem da Zayn tydeligvis ikke kunne hjælpe ham med noget, alt han gjorde var jo at stille spørgsmål. Jeg tog fat om hans hånd og kiggede lidt på den. Bare da jeg havde løftet hans hånd var der kommet et lille klynk ud af hans læber. Jeg kunne se noget skinnende inde i blodet og trykkede let ovenpå det for at få bekræftet at det var glas, og da det ikke rigtigt havde bevæget sig da jeg trykkede sad det vidst ret langt inde. ’’Du har noget glas siddende i hånden, du burde gå på skadestuen med det.’’ Mumlede jeg efter lidt tid og gav slip på hans hånd. ’’Jeg kører.’’ Sagde Zayn hurtigt. ’’Så bliver jeg her.’’ Sagde jeg hurtigt og gik ind i stuen efter jeg havde vasket blod af min hånd. ’’Nej du gør ej, der er ikke andre der kan holde øje med dig.’’ Sagde Zayn og begyndte at tage sko på. ’’Begynder du nu på det der pis igen? Du bestemmer ikke over mig, så fat det dog.’’ Snerrede jeg af ham. ’’Nej, men det gør Niall.’’ Sagde han ligeså surt tilbage. ’’Ja, og har Niall sagt jeg skal tage med? Nej, det tror jeg ikke.’’ Sagde jeg flabet. ’’Niall, skal Angel med på skadestuen eller blive her?’’ Spurgte han og kiggede på mig selvom han snakkede til Niall. Jeg rullede med øjnene af ham og kiggede på Niall. Niall bed sig kort i læben og så lidt tvivlende ud. ’’Hvis der nu er lang ventetid derinde, skal jeg vel ikke tvinge dig med.’’ Mumlede han usikkert. Jeg gav Zayn et flabet smil og satte mig igen på sofaen. Zayn sukkede men gik endelig ud af lejligheden sammen med Niall. Jeg slukkede fjernsynet og løb hurtigt hen til køkkenvinduet og kiggede ned. Så snart jeg så at Zayn var kørt ud fra lejlighedernes fælles parkeringsplads løb jeg ind på mit værelse. Jeg tog min pung, tog jakke og sko på, og begyndte at gå ud af lejligheden. Den bytur som Zayn tidligere havde forhindret mig i skulle jeg ud på nu. Mens jeg gik ned af trapperne tjekkede jeg hurtigt at jeg havde nok penge med. Da jeg kunne mærke at jeg gik ind i en kiggede jeg hurtigt op. Jeg sukkede højlydt og trådte et skridt væk fra personen. ’’Og hvor tror du så at du skal hen?’’ Spurgte Louis fjoget. Jeg gav ham et dræberblik og begyndte selv at gå op af trappen. Jeg havde vel allerede tabt, så hvorfor overhovedet prøve at komme ud. Jeg kunne høre at han grinte lidt så jeg rækkede hurtigt fingeren i vejret og fnyste af ham. ’’Hvad laver du her?’’ Spurgte jeg irriteret. ’’Jeg er da også glad for at se dig.’’ Sagde ham og man kunne høre at han fandt det meget morsomt. Idiot. ’’Så svar da for satan bare på mit spørgsmål.’’ Hvæsede jeg uden at kigge på ham. ’’Niall bad mig komme herover, han skulle et eller andet. Hvad skulle han egentlig?’’ Spurgte Louis. Så det var Niall der havde sendt ham herover, han kunne godt glemme alt om det med at være sød mod ham nu. ’’På skadestuen.’’ Sagde jeg irriteret og gik direkte ind på mit værelse. Jeg smed mig på sengen og fandt min mobil. Lorte London. Døren blev åbnet og jeg kiggede hurtigt derhen hvor Louis stak hovedet ind. ’’Hvorfor skulle han på skadestuen?’’ Spurgte han og kom helt ind på værelset. ’’Fordi.’’ Mumlede jeg og gik ind på twitter. ’’Hvorfor fordi?’’ Jeg kiggede irriteret på ham og sukkede. ’’Bare fordi.’’ ’’Hvorfor bare fordi?’’ Spurgte han. Jeg rullede med øjnene og pegede mod døren. Kunne han ikke fornemme at jeg ikke var i humør til det der? ’’Ud.’’ Sagde jeg lidt højere end før og sendte ham et dræberblik. ’’Hvorfor må jeg ikke vide grunden til at Niall er på skadestuen?’’ Spurgte han og bakkede lidt tilbage. ’’Han fik noget glas i hånden.’’ Sagde jeg og vendte tilbage til twitter. ’’Aarh, det forklarer alt det ude i køkkenet.’’ Mumlede han for sig selv. ’’Wauw, du er klog. Så må du godt gå nu.’’ Sagde jeg og ventede. Han nikkede bare stille og gik ud af døren. Okay, nu ville jeg prøve plan B, for anden gang. Jeg tog igen sko og jakke på og gik hen til vinduet. Forsigtigt åbnede jeg det da det havde knaget lidt sidst jeg havde det åbnet. Jeg tog det første skridt ud på brandtrappen og lukkede vinduet efter mig. Der var selvfølgelig allerede et par stykker som kiggede på mig nede fra gaden af. Men jeg ville nok også selv glo lidt hvis der kom en pige snigende ud fra et vindue til en brandtrappe. Jeg ignorerede dem og gik ned på gaden med et stort og ægte smil, som jeg ikke havde haft på i rigtig lang tid.

 

Jeg ved godt det er et lidt kort kapitel, men jeg havde ikke rigtigt andet som skulle med i det. I må meget gerne smide en kommentar hvis i har lyst :D

Frederikke :I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...