I want- One direction

Angelina Horan er en 16 årig pige, hun er snobbet, populær og fester næsten hele tiden. Det hele bliver ikke andet end værre da hendes forældre dør i en bilulykke og hun ender på et børnehjem i Manchester. Hun når ikke at være der i lang tid før de beslutter sig for at sende hende videre, da de ikke kan gøre noget som helst ved hendes opførsel. Angelina har ikke meget familie, og den eneste som er villig til at tage imod hende er hendes fætter, Niall Horan. I London møder Angelina de andre drenge, som også er villige til at hjælpe Niall. Men ikke alle kan håndtere hendes specielle personlighed. Og hun er heller ikke specielt glad for dem da hun finder ud af at de prøver at ændre hende.

21Likes
12Kommentarer
3036Visninger
AA

2. Angel - Zayn's synsvinkel.

Vi sad i bilen på vej efter Niall's kusine. Hun skulle vidst være her i et par måneder, men jeg var ikke sikker. Jeg glemte vidst lidt at høre efter da han forklarede det.. Men jeg fik med at vi vidst skulle behandle hende ordenligt, et eller andet med at hun havde haft, eller havde det hårdt. "Ikke også Zayn?" Jeg kiggede over på Liam. "Hvad?" mumlede jeg. "Er det ikke rigtigt at man kan godt spise meget, og usundt, men stadig holde formen hvis man dyrker meget motion?" sagde Liam. "Hvad? Du sagde da ikke noget om motion din.. Et eller andet? Så kan man godt ho...." klagede Niall. Og sådan fortsatte snakken.. jeg opgav overhovedet at svare, da jeg ikke orkede at blandes ind i samtalen. Jeg sad lidt og kiggede ud af vinduet, på alle dråberne der faldt, eller rettere sagt styrtede ned. Vejret passede vidst til mit humør. Jeg havde været meget nede for tiden, hvorfor ved jeg ikke. Men jeg tror ikke drengene havdre opdaget det endu. "Zayn?" Spurgte Harry pludselig. Jeg gjorde en pludselig bevægelse, og kiggede hen mod ham, og nikkede så stille på hovedet. "Noget galt?" spurgte han, og nu var alles blikke rettet mod mig, untagen Louis', da han jo skulle køre, men jeg kunne fornemme at han fulgte godt med stadigvek. jeg rystede stille på hovedet, og fremtvang et falskt smil, men de hoppede vidst ikke på det. Jeg tror de kunne mærke jeg ikke gad snakke om det, for de vendte tilbage til deres samtaler. Liam hviskede i mit øre "senere." Jeg nikkede blot, og vendte så tilbage til den 'åh så spændende regn.'

 

Louis' parkerede bilen, og vi begyndte alle at tage vores hættetrøjer og solbriller på. Nej, folk mistænker os vel slet ikke for at gå i solbriller i sådan noget vejr? Ligemeget, de ville opdage os hurtigere uden dem. Vi hoppede alle ud af bilen, og løb indenfor.

Da vi endelig fik mast os igennem mængden, og frem til der hvor man kan de dem der er ankommet, virkede Niall pludselig meget nervøs. "Hvorfor så nervøs?" spurgte jeg usikkert Niall om. "Tjaah" sagde han og trak på skuldrene. "Det er lidt lang tid siden jeg så hende.. Og til den tid virkede hun ikke helt flink.." han mumlede lavt det sidste. Ikke flink? hvordan skal det menes? Jeg rystede lidt på hovedet, og spejdede kort over alle folk der kom ud. Hvorfor vidste jeg ikke, jeg vidste jo ikke engang hvordan hun så ud. Niall skubbede blidt under mig, og nikkede i retningen af en pige, med shorts og en nedringet bluse. Jeg måbede et kort øjblik, og kiggede så den anden vej. Smuk var hun i hvertfald, men sådan noget tøj, til det her vejr? hmm... Står jeg og siger mens jeg står med solbriller på. tsk. Niall vinkede til hende, og hun begyndte at gå mod os. "Hej!" sagde Niall, frisk som altid. Hun mumlede kun koldt et "hej" tilbage..

 

                                                             -             -             -           -           -

Jeg unskylder meget for kort og kedeligt kapittel. Lover at det bliver bedre med tiden!♥

-Kakao

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...