I want- One direction

Angelina Horan er en 16 årig pige, hun er snobbet, populær og fester næsten hele tiden. Det hele bliver ikke andet end værre da hendes forældre dør i en bilulykke og hun ender på et børnehjem i Manchester. Hun når ikke at være der i lang tid før de beslutter sig for at sende hende videre, da de ikke kan gøre noget som helst ved hendes opførsel. Angelina har ikke meget familie, og den eneste som er villig til at tage imod hende er hendes fætter, Niall Horan. I London møder Angelina de andre drenge, som også er villige til at hjælpe Niall. Men ikke alle kan håndtere hendes specielle personlighed. Og hun er heller ikke specielt glad for dem da hun finder ud af at de prøver at ændre hende.

21Likes
12Kommentarer
2948Visninger
AA

1. London

 

’’Vi ses.’’ Råbte jeg til Lilly, hun var egentlig ikke noget speciel, bare en af de mange jeg plejede at hænge ud med. Da jeg gik ind af døren til lorte ’børnehjemmet’ sukkede jeg, selvfølgelig Mary der, hun var så kedelig, både hendes personlighed og udseende. ’’Hvor har du været Angel?’’ Hvorfor skulle de altid kalde mig det? Jeg hed Angelina ikke Angel. ’’Ude at shoppe, det sagde jeg også til sig.’’ Hun sukkede og kiggede alvorligt på mig. ’’Nej, du gjorde ej.’’ ’’Så er du vel bare døv.’’ Sagde jeg og begyndte at gå ned af gangen, men Mary greb hurtigt fat i min arm. ’’Slip mig.’’ Snerrede jeg af hende og rev min hånd fri. ’’Der er noget vi lige skal snakke om.’’ Sagde hun alvorligt som hun plejede.

’’Hvad er der så?’’ Spurgte jeg irriteret da jeg sad inde på hendes kontor sammen med en anden voksen. ’’Jo ser du, vi har mange børn her, og ikke så mange til at passe jer. Vi kan derfor ikke bruge alt vores tid på at tage os af dig, da du har nogle… Specielle behov.’’ Sagde Mary. ’’Jeg kan da sagtens passe mig selv.’’ Mumlede jeg. ’’Det er nemlig lige præcis hvad du ikke kan Angel, du er 16 år. Så vi mente det kunne være godt for dig at komme lidt væk herfra, og vi får en masse klager om dig fra både voksne og børn. ’’ ’’Hvad mener du med væk?’’ Spurgte jeg med sammenknebne øjne, egentlig var jeg ligeglad med hvor jeg skulle hen. Så længe det var lang væk fra det her skide børnehjem med skrigene unger. ’’Altså du har jo ikke meget familie, men din fætter har sagt ja til at have dig et par måneder, og måske sætte dig på rette kurs.’’ Sagde Mary. Hvad fanden mente hun med rette kurs? Det var da kun dem som var noget galt med. ’’Hvilken af mine fætre?’’ Sukkede jeg. Egentlig havde jeg kun to, men den ene boede i Australien, så det kunne vel kun være Niall. Det var vel en god ting? Eller hvad? Der var ikke mange af mine ’venner’ der vidste han var min fætter, selveste Niall Horan. Men det ville jo bare give mig mere opmærksomhed, og jeg kom vel også i blade og sådan noget hvis jeg skulle gå rundt med ham hele tiden? Hun svarede ikke da hun godt vidste at jeg vidste det. ’’Du tager af sted i morgen.’’ Sagde Mary med et lidt koldt blik, jeg var ligeglad hvis hun hadede mig, for jeg hadede også hende. ’’Ja ja. I det mindste kommer jeg væk herfra.’’ Man kunne se Mary blev lidt vred, men jeg var ligeglad. ’’Angel kan du ikke selv se det? Det er lige præcis det der jeg mener med at du skal komme på rette kurs.’’ Jeg rullede bare med øjnene og gik ud.

’’Ej hvor vildt, skal du til London?’’ Spurgte Emma, hun var den eneste herinde som jeg kunne lide. ’’Ja, jeg skal.’’ Sagde jeg og lagde endnu en kjole i min kuffert, jeg skulle jo også have lidt tøj til at feste i derovre. Jeg tog alt mit makeup, og fik klemt resten af tøjet ned. ’’Færdig!’’ Sagde jeg en smule højt og smilede falsk til Emma. Lige nu var der ikke noget at smile over, for skulle jeg være ærlig, så ville jeg slet ikke til London. Jeg orkede bare ikke Niall. Han havde ikke gjort mig noget, han var altid sød mod mig og vi var virkelig gode venner da vi var små, men jeg var vel bare vokset fra ham.

Jeg vågnede næste morgen ved lyden af Marys stemme, Marys irriterende stemme. ’’Vi kører til lufthavnen om halvanden time.’’ Lufthavnen? Havde de ikke engang tid til at køre mig? Jeg hadede fly, ikke fordi jeg var bange for dem, men at sidde i et lille rum med snorkene og klamme personer kunne jeg ikke lide. Og så var der altid de der stewardesser som smilede falskt og hele tiden spurgte om man ville købe noget af deres dumme flymad. Jeg stod op og undgik at kigge på Mary, hvilket irriterede hende som var meningen. Jeg fandt en nedringet stram top med print og et par shorts, det var lidt skyet udenfor. Men hellere fryse og se godt ud, end at se dum ud og have det varmt. Jeg kom ud til Mary med min store kuffert, og hun så på mig med det sædvanlige blik. ’’Kunne du ikke finde en bluse som dækkede lidt mere? Og måske gøre et godt indtryk på Niall? I har jo ikke set hinanden siden ulykken.’’ Skulle hun absolut nævne ulykken? Jeg mærkede tårerne presse på, men skubbede dem væk. Jeg var ikke en hykler. ’’Min bluse dækker fint, og desuden gør jeg et godt indtryk, han er ung.’’ Mary sukkede som altid over mig. ’’Jeg tror ikke Niall syntes godt om dig fordi du har en nedringet bluse på, og desuden tror jeg ikke din fætter tænker sådan på dig.’’ ’’Skal vi stå og diskutere eller komme af sted?’’ Jeg lod hende ikke svare, og gik ind i bilen. Yay! Nu skulle jeg til London. –Røvsyge London.

I flyet kom jeg selvfølgelig til at sidde ved siden af en eller anden gammel mand, på turistklasse. Det var dem som havde sendt mig med flyet, så de kunne da i det mindste have købt en ordentlig plads. Heldigvis var turen ikke så lang. Jeg fandt min mobil og begyndte at sms’se med en jeg vidst havde en flirt kørende med, men han var ingenting, jeg kunne bare finde en ny i London. Det eneste gode ved at jeg skulle derhen var, at der var en masse fede tøjbutikker. Jeg spændte mit sikkerhedsbælte da vi skulle til at lande. Jeg skulle vel bare vænne mig til tanken om at skulle være i London, et par måneder kunne vel hurtigt overstås. Og derefter hjem til det dødsyge børnehjem. Kunne mine forældre ikke bare stadig være her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...