The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6468Visninger
AA

24. what they do not know, will not hurt them!

 

Vi var nu på vej ned i byen. Chris havde sagt, at jeg skulle holde mig til ham, hele aftenen. For hvis der skete mig noget, ville Kat og far dræbe ham. for at være ærlig, så synes jeg det er latterligt, hvorfor skulle der ske mig noget, jeg er aldrig ude for uheld. Og når han siger ’sker mig noget’, hva mener han så med det?

”HER!” råbte Chris, tog min arm og trak mig med indenfor i clubben. Okay… her lugter virkelig slemt, og er virkelig mange mennesker. ”Er det her, du plejer at tage hen?!” råbte jeg, for at overdøve musikken, som buldrede i bygningen. ”Nogle gange, ellers tager jeg den, helt nede i byen” råbte han tilbage, og rev mig helt op til baren. Jeg vil nu hellere ind på den Club, helt nede i byen, selv en rådden ostemad lugter bedre end her! Kan du forestille dig det? Jeg ved ikke hvad Chris har bestilt, men jeg er nu også ligeglad, jeg trænger til noget alkohol i blodet.

***

”Wow, jeg troede faktisk ikke, du drak ret meget” Chris og jeg sad stadig oppe i baren, og vi var efterhånden ved at være godt fulde. Der er virkelig kedeligt herinde, der er ingen pæne dreng, udover Chris, men vi er ”søskende”, kan man ikke godt kalde os det? Er det normalt at bartenderen ligner en pingvin? Nej vel? ”Det er længe siden, jeg har drukket. Eller nu når jeg tænker over det, er det faktisk ikke så lang tid siden igen” grinede jeg, og rejste mig op. ”Men nu, skal vi ned i byen!” jeg tog fat om hans store muskuløse overarm, og prøvede at trække ham med. han sad bare og grinede ad mig, fordi jeg brugte alle mine kræfter på, at prøve at trække af sted med ham. Men det lykkedes ikke rigtig. ”Kom nu, her er kedeligt” jeg gav slip på hans arm, og stod bare og ventede på, at han kom. ”Fint, men du holder dig til mig, det er stort inde i byen!”. jeg nikkede bare, og smuttede udenfor, med Chris i hælene.

”WUUUUUH” råbte jeg, og strakte mine arme i vejret, da vi trådte ind i clubben efter, små 10 minutters gåen. Wow her er mange mennesker! Her er måske 3 gange så mange mennesker, som den forrige Club. Chris kiggede mærkeligt på mig, men fik trukket os igennem mængden af unge mennesker, og op til baren, hvor vi endnu engang slog os ned. Han bestilte shots til os, og jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg kan blive ved med at drikke, men ned røg de. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har drukket så meget, på en enkel aften. Nøj jeg får det dårligt i morgen, puhaaaa!

Jeg rejste mig, og gik ud mod dansegulvet. Lidt godt humør, er man da i. Chris blev siddende oppe i baren, og jeg tror egentlig ikke, at han opdagede at jeg smuttede, for han er efterhånden ved at være godt sløret. Jeg begyndte at danse tæt, med en mørkhåret fyr. Han var meget pæn. Mørkt hår, næsten sort, som mindede mig om Zayns, grønne øjne, som faktisk mindede også mig lidt om Harrys. Hvad mon de lavede, sad de og så film? Jeg fiskede mig mobil op af lommen, og gik mod udgangen. Jeg vil bare lige ringe en enkel gang, og høre hvad de laver. Jeg stillede mig, op af muren, lige udenfor clubben og fandt hurtigt Harrys nummer. Den ringede få gange, før den blev taget. ”STEPHANIE!” blev der råbt.

”HARRY!” råbte jeg tilbage.

”Hva så søde, hvordan går det?”

”Fint! Hvad laver i?”

”Keder os! Hva med dig”

”Jeg er på en Club nede i byen, kommer i ikke? Her er kedeligt uden jer”

”Jeg kommer, men Niall er her, og han skal absolut ikke med”

”Hahaha, okay, men kom så hurtigt du kan”

Jeg lagde grinene røret på, og skrev hvilken natklub vi var på. jeg synes nu ellers det kunne være sjovt, hvis Niall kom med, hvis i kan huske hans lille udbrud i går. Elsker den dreng. Synes du jeg er i godt humør? Det er jeg også, kan jeg sige dig! Jeg tror egentlig bare, at jeg venter på Harry, herude. Jeg gider ikke lige ind, og blive skubbet rundt. Det er dejligt med noget frisk luft.  

”Hey!” en stemme bag mig, fik mig til at spjætte, af forskrækkelse. Jeg vendte mig om, og mødte et par blå øjne. ”Hey” svarede jeg kort. Øv! Jeg troede det var Harry! men så var det bare en mørkhåret træls dreng, med blå fucking øjne. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide blå øjne, jeg elsker blå øjne. Okay… hvad sker der for mit humør! For få minutter siden, var jeg i virkelig godt humør, og nu skal der ingenting til at pisse mig af. ”Hvad hedder du?” hvorfor går han ikke bare, seriøst! ”Stephanie, hva med dig?” jeg smilede falsk til ham. ”Mike” godt så Mike! Farvel. Jeg nikkede bare. En lidt akavet stilhed, brød frem. Men jeg ignorerede den bar, og ventede på, denne Mike ville gå. ”Vil du med ind, og få en drink?” søde Mike! Nej glem det. ”Nej ellers tak, jeg venter på en” svarede jeg, og smilede til ham. det er en begyndelse, ikke et falsk smil, men ægte. ”Okay” han smuttede ind i clubben igen, og jeg fik det helt dårligt over mit humør, i øjeblikket. Det skulle da ikke gå ud over ham. ”Hey smukke!” en velkendt stemme, rev mig ud af min dårlige samvittighed. Hans grønne øjne, borede sig ind i mine. ”Harry!” råbte jeg og svang mine arme om ham, og knugede mig ind til ham. ”Har du ikke også savnet mig?” en anden velkendt stemme, mødte mig. han måtte da ikke komme med, måtte han? Harry trak sig væk fra mig, og så opgivende ud i luften. Niall havde sikkert skabt sig helt vildt. Hehe hvor sødt! ”Pusser! Kom her” jeg åbnede mine arme, og lidt efter stod jeg i Nialls favn. ”Blev de andre hjemme?” jeg smilede hånende til Harry, da jeg vidste, hvor meget det gik ham på, at skulle ’passe’ Niall. ”Niks, de er taget hjem til deres kærester” svarede Niall og smilede stort. Godt så, nu kom mig og Harry på en opgave. - Passe Niall! Eller… så er det Harry, der kommer på en opgave. - Passe Niall og miiiig!

Harrys synsvinkel:

Fedt! Liam, Louis og Zayn, er smuttet hjem til deres kærester. Det betyder så, at de har efterladt mig, med en dreng, der ikke må komme i nærheden af alkohol i den næste tid. Men jeg kunne bare ikke sige nej til Stephanie, da hun ringede og spurgte om jeg ikke ville komme ned til hende. Jeg føler, det er en evighed siden, jeg så hende sidst. Men i virkeligheden, er det kun 1 dag siden. Lige meget, nu står jeg her, med en vidunderlig pige og en vidunderlig dreng, indtil han får alkohol inden bordes. Efter det er han knap så vidunderlig, tro mig! Og det kan nok ikke undgås i aften, men han må ikke få ret meget, og det skal jeg nok sørge for! Med mindre han stikker af, eller sådan noget, for jeg orker virkelig ikke at skal storme byen rundt efter ham, det er jeg for doven til! ”Skal vi gå ind?” spurgte Steph, med en sød stemme. Jeg nikkede, og tog roligt fat om hendes hånd. Hun kiggede på med, med hendes smukke brune øjne, og smilede stort.

***

”Niall! Stop, gider du!?” råbte jeg, for at overdøve musikken. Han har efterhånden fået meget at drikke, hvor jeg derimod har holdt lidt igen. Det plejer jeg ellers aldrig, når jeg fester, men det er noget andet i dag. Jeg var alene med Niall. ”Harry, hvorfor har du ikke drukket din drink?” Niall stod imellem mig og Steph, og savlede nærmest over min drink. Jeg sukkede og lavede en håndbevægelse, til at han godt måtte tage den. På 0,5 var den nede, og væk var han. jeg følte mig næsten som en far, der sidder og holder øje med sit barn, når de er ved stranden. Arrgh! Stephanie var efterhånden også, ved at være MEGET fuld. Og grinte af næsten alt jeg sagde. Hendes søde grin. Lyder jeg forelsket? Det er jeg måske også lidt, men inderst inde vil jeg nok ikke indrømme det. Hun er som en søster for mig og jeg holder rigtig meget af hende.

Klokken nærmede sig nu halv 4, og jeg er virkelig smadret! Niall er ligeså hyper som forleden dag. Og for at være ærlig, har jeg allermest lyst til, at binde ham til en pæl. Fortælle ham, at han bliver sluppet fri, når han er faldet til ro, og så bare løbe væk. Jeg kan godt forstå hans far, har sagt til mig, at jeg lige skulle holde øje med ham, når vi var byen. Han er virkelig tosset. Det der jeg sagde med, at jeg nok skulle sørge for, at han ikke fik så meget og drikke, kan i huske det? Godt … det har jeg ligesom opgivet, der skal mindst to til at ’holde øje’ med Niall, og Stephanie er ligesom lidt væk… typisk. Efterlad bare Harry med to ’børn’, som åbenbart ikke kan tåle ret meget alkohol! Sikke et liv…

Forleden dag, havde mig og Niall en samtale om Steph. Jeg har i lang tid, gået rundt med en mistanke om, at han var vild med hende. Det fik jeg så bekræftet der, han var vild med hende. han turde, i modsætning til mig, at indrømme det, overfor sig selv. Når man ved det, kan man også godt se det, på den måde han kigger på hende, på. Hvis det nu havde været en tilfældig pige, som jeg ikke kendte, ville jeg have synes det var så sødt. For Niall har aldrig været forelsket før, sådan for real, og han trænger virkelig også til en, som han kan passe på og vise al hans kærlighed overfor. Men nu hvor det er Steph, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige.

Mine øjne fangede hurtigt en mørkhåret muskuløs fyr, som gik direkte over til Steph. Han viskede et eller andet i hendes øre, som hun grinte af. Hvem er han? Jeg blev taget i at stirre, akward! ”Øh Harry, jeg har helt glemt at fortælle, at min far har fundet sig en kæreste. Hun hedder Kat og det her er Christopher, hendes søn. Christopher dette er Harry” han hilste kort og smilede til mig. Så det var… hendes ’bror’? ”Ja tak, jeg ved da godt hvem det er. Hænger du ud med Harry Styles?” kunne jeg høre, han spurgte hende om. Jeg holdte et grin inde. Hun havde vist ikke fortalt noget om os. ”Betyder vi så lidt for dig?” jeg lavede sad-face, men kunne alligevel ikke lade være med at smile. Hendes brune øjne borede sig ind i min, og hun smilede bare og rakte tunge til mig. ”Skal du med hjem Steph?” man kunne tydeligt se, at han ikke havde det for godt, så det var måske også en god ide, at tage hjem. ”Nej Chris, jeg tager med Harry hjem” hun smilede til mig, og jeg nikkede enig. ”Fint! Pas på hende makker, ellers bliver jeg dræbt, okay?” ”Det lover jeg!” grinede jeg. Han nikkede og forlod os så.

”Skal vi så ikke tage hjem til mig?” spurgte jeg, og lagde en hånd på Stephanies lår. Hendes smukke øjne lyste op, og hendes mund trak op i et stort smil. ”Meget gerne”. Vi rejste os, og nu havde vi kun et problem. Find Niall! Jeg tog hendes hånd, og trak hende, med igennem de unge mennesker. min arm begyndte pludselig at brænde, da Steph klamrede sig til den, for at holde balancen, gennem mængden. Jeg smilede stort og klemte blidt hendes hånd, og kiggede ud over dansegulvet. Hold. Stop. Vent. Pause. Der! Jeg trak igen Steph med mig, og maste mig igennem de unge, der danse ret vildt. ”Niall, vi skal hjem!” råbte jeg, da jeg endelig var kommet i kontakt med ham. ”Harry…” ”Nej Niall! Kom så” råbte jeg igen. Han gav mig et ondt blik, men fulgte så med.

Frisk luft! Tak. Lige hvad jeg har brug for. ”Tager du med hjem, Stephanie?” Niall gik ind foran os, sådan at han gik baglæns. ”Jep det gør jeg, er det i orden med dig?” grinte Steph. ”Du må gerne sove hos mig” sagde han og smilede frækt til hende. Hun grinede bare af ham og rystede på hovedet. Sødt! ”Jeg er sulten” brokkede Niall, og stoppede op. Seriøst! Nu? Igen… jeg sukkede højlydt, måske en anelse for højt. ”Ja, der er jo nogen af os, der faktisk siger hvornår vi er sultne, i stedet for at gå og sulte. Det er synd for de børn nede i Afrika, der sulter, og så går vi bare her og spiser os fede! Tror du, de kan lide Nandos?” han rynkede panden og kiggede på os begge. Det mente han ikke seriøst det der vel? Stephanie brød ud i grin. Jeg kiggede bare dumt på ham, og han stod stadig helt seriøst. ”Tror i ikke? Harry? skal vi ikke sende det ned til dem, de går glip af en masse gode ting, som de kun får, hvis vi hjælper dem. De går både glip af bagte kartofler, pommes fritter og kylling. Jeg vil sende Nandos ned til dem. Men det kan man da ikke putte det i en kuvert, kan man?” nu kiggede jeg da først dumt på ham, og Steph havde sat sig ned på jorden, fordi hun grinte så meget. ”Godt så, jeg tror bare, at vi går hjem i seng!” jeg fik samlet Steph på benene, og tog både hende og Niall under armen.

Jeg fik med besvær åbnet døren til vores lejlighed. Stephanie var blevet virkelig træt på vejen, sikkert på grund af al den alkohol hun har fået, så jeg måtte bære hende den sidste vej. Hun var faldet i søvn, i min favn, så det var kun mig der skulle høre Nialls lange tale om, at han ville sende Nandos til Afrika. Jeg havde bare svaret ham enkelt og kort; Find ud af det i morgen! I morgen ville han sikkert kunne krybe i et musehul. Jeg gik ind på mit værelse og lagde Steph på sengen. Niall var selvfølgelig smuttet ud i køkkenet, hvor skulle man ellers finde ham. ’Jeg er sulten’, ’Jeg vil have noget mad’ jamen så giv dog barnet noget mad!

Jeg må have faldet i søvn på sengen, for jeg lå ved siden af Steph, og havde stadig tøj på. Hvad er det for en lugt? Jeg rejste mig fra sengen, og kunne se under døren, at der kom rødt, gult og orange lys fra gangen ind til stuen. Niall kan umuligt stadig være oppe! Jeg gik hen til døren, og trak stille dør håndtaget ned. Jeg nåede næsten slet ikke, at åbne døren, før den sprang op, og Jeg faldt med et brag ned på gulvet. Jeg blev mødt af mit værste marridt…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...