The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6369Visninger
AA

14. 'Thank you' twitter!

 

Jeg vågnede op, med en forfærdelig hovedpine, så jeg valgte at tage mig et langt bad. Efter en times tid, var jeg ved at havde gjort mig færdig. Igen i dag var vejret skønt, så jeg valgte at tage min hvide korte blondekjole på. Mit lange mørke krøllede hår, hang ned over mine skuldre, og for at det ikke så for kedeligt ud, satte jeg to små hvide blomster i. jeg gik nedenunder, for at se om min far var oppe. Ganske rigtig sad han ved bordet, og læste avisen, med en kop kaffe i hånden. Da han lagde avisen fra sig, beviste hans øjne, at han vist ikke havde fået så meget søvn i nat. ”Godmorgen prinsesse” sagde han, med et kæmpe smil. ”Godmorgen far” sagde jeg og åbnede køleskabet. Jeg tog syltetøjet ud, og smurte mig en bolle. Det var efterhånden ved at være længe siden, at jeg havde fået noget at spise. ”Hvad skyldes det gode humør?” spurgte han, og kiggede nysgerrigt på mig. Ja, hvad skyldes det egentlig? ”Ingenting” sagde jeg hurtigt og smilede. Han trak på skuldrene, og vendte tilbage til hans avis. ”Steph, jeg skal til et meget vigtig møde om en times tid, og jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem” sagde han lidt efter. Der var lørdag, den eneste dag, han plejede at have fri. Det næste bliver vel, at han ingen fritid har. ”Okay, men du er vel hjemme til aftensmad, ikke?” sagde jeg og så spørgende på ham. ”Det håber jeg, men man ved aldrig med Bruce, han kan godt finde på, at vi skal ud og spise, bagefter mødet. Han sagde at det var meget vigtigt, og hvis jeg ikke kommer, er jeg bange for, at han kan finde på at fyre mig” sagde han, i en lang køre, imens kiggede han undskyldende på mig. ”Det er okay, jeg tænkte på, om jeg må invitere Molly over?” spurgte jeg smilende. Bare da jeg nævnte hendes navn, blev jeg helt glad, jeg havde virkelig savnet hende mere end noget andet. ”Selvfølgelig må du det” sagde han, og lyste helt op. Han var nok glad for, at jeg endelig lavede noget, i stedet for at ligge oppe på værelset. Jeg gik op på værelset, og åbnede min computer. Klokken var 2, nu havde Mol bare at være på twitter eller facebook. Hun var heldigvis på facebook, #Hej smukke, skal vi holde pyjamasparty hjemme hos mig i aften?<3# skyndte jeg mig at skrive. #Hej søtte, Jaaaaaa lige hvad jeg mangler. Skal vi ikke tage et smut ned til stranden nu?<3# pyha jeg var bange for, at hun havde andre planer, men lige nu, kunne jeg da også godt bruge en tur til stranden. #Jo, vi mødes dernede om 20 min.<3# Så begyndte jeg ellers at pakke min strandtaske. Jeg tog min neon pinke bikini på, og så tog jeg min sommer kjole uden over igen. Far var taget af sted til hans møde, så jeg låste af, og så var jeg ellers på vej til stranden.

Harrys synsvinkel:

Klokken var nu lidt i elleve, om aftenen, og vi var lige kommet hjem fra et interview. Selvfølgelig skulle de have det hele at vide om Stephanie. Hver gang nogle nævnte hende, blev jeg bare så bekymret for hende, men også ked af det. Vi havde simpel hen så travl her for tiden, så vi kunne ikke engang tage hjem til hende. Det gjorde mig så ked af det, at hun ikke svarede på vores opkald, eller sms’er. Det hele ville bare være så meget nemmere, hvis hun svarede os, så vi kunne få snakket med hende. vi savnede hende alle sammen, hun var jo blevet vores bedste veninde.

Louis, Liam, Zayn og jeg havde smidt os, i sofaen. Niall var selvfølgelig i gang ude i køkkenet, jeg ved simpel hen ikke hvad der er galt med den dreng. Han spiser hele tiden, måske hvis han ikke spiste så meget hele tiden, var han måske ikke så hyper. Og ja, det skal også lige siges, at jeg var så skide uheldig at tabe min mobil ned i toilettet inden vi tog til interviewet. Men det var jo ikke første gang, jeg tror at jeg har haft 4 mobiler inden for, de sidste 3 måneder. Niall kom ind i stuen, med en kæmpe skål popcorn. Pludselig så Zayn også lidt sulten ud, for han lignede en lille hun der skulle over og tigge ved Niall. ”Nej Zayn, DET ER MINE POPCORN, KUN MINE” skreg Niall igennem hele huset, da Zayn var begyndte at jagte ham, for at få popcorn. Vi andre kunne ikke lade være med at grine, da der pludselig lød et brag ude fra gangen, til værelserne, af. Efterfulgt af braget, kom der en skinger stemme igennem det hele ”ZAYN din torsk, se nu. MINE POPCORN, SAMMEL MINE POPCORN OP ZAYN” kunne vi høre Niall råbe. Vi var flade af grin, Louis trillede rundt nede på gulvet, og jeg havde sådan en mavekrampe. Pludselig afbrød Liam den gode stemning. ”Drenge… Stephanie… hun øhhh…” men jeg afbrød ham hurtigt ”hvad er der med Stephanie” spurgte jeg utålmodigt. Jeg ved simpel hen ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis der er sket hende noget. Jeg havde så ondt i maven, jeg kunne ikke holde det ud, hvis der var sket hende noget. ”Hun har haft ringet!” sagde Liam, og kiggede op fra hans mobil. Hvad, havde hun haft ringet? ”Ring hende op” nærmest råbte jeg. Liam var hurtig til at ringe op til hende. vi ventede og ventede, indtil Liam lagde røret på. ”Hun tager den ikke” sagde han, med en rynket pande. Det havde jeg egentlig forudset, men man havde da lov og håbe. Vi havde ringet til hende hver dag i en måned, men hun havde ikke taget den. Hun må da også have set et interview med os, at vi var så bekymret for hende, så ignorere man da os da ikke bare. Mange piger på twitter, havde skrevet at vi bare skulle glemme hende. Men det kunne vi bare ikke, hun betyder alt for meget for os. Vi var alle så udmattet, så vi gik bare i seng.

***

Jeg vågnede ved, at solen stod lige ind på mit ansigt. For en gangs sin skyld, følte jeg mig frisk. Endelig i dag, havde vi en fridag, hele dagen. Jeg gik ned i køkkenet, de andre drenge var allerede stået op, underligt. Niall stod i køkkenet sammen med Liam, de havde lavet røræg og bacon, mums! lige hvad jeg trængte til. Jeg satte mig på den tomme plads, ved siden af Zayn. Han så træt ud, hans hår strittede ud til alle sider, men det gjorde mit sikkert også. Klokken var kun 9, så det undrede mig, at jeg var så frisk.

Vi fik spist og ryddet op. Så satte vi os ind i stuen, for at se tv. Endelig en dag fri, ”hvad skal vi så lave i dag?” spurgte jeg, og så rundt på drenge. ”Vi kunne tage ud og spise i aften” sagde Niall. ”Niall, vi skal lave andet, end at spise” sagde jeg, og grinte. ”Hvad laver du Liam?” spurgte Zayn. Liam sad med hoved begravet ned i telefonen. ”Jeg tjekker lige twitter, prøv at hør her! En pige som jeg følger ved navn @1DLove_Melle, har skrevet; Pigerne og jeg har været en tur ved stranden i dag, og vi så One Directions bedste veninde Stephanie, sidde nede på stranden og græde, sammen med en anden pige!! OMG” sagde han og kiggede på os. Vi andre sad bare og kiggede på ham, uden ord. ”Så ved vi vist, hvad vi skal lave i dag!” sagde Niall smilende.

Klokken nærmede sig 11, og vi var næsten alle sammen klar til at tage af sted. Vi manglede kun Zayn, som sædvanlig. ”Zayn, bliver det i dag!?” råbte jeg til ham. så kom han endelig traskende ud, inden fra badeværelset. Han sendte mig bare et skarpt blik, inden han gik ud af døren. Jeg låste døren mens jeg smågrinte, og satte mig ind i bilen. Jeg skulle være chauffør, og jeg havde fået ordrer af Louis på, ikke at køre for stærkt. Endelig var vi på vej, hjem til Stephanie, som vi havde ventet på, i jeg ved ikke hvor lang tid.

Stephanies synsvinkel:

Mig og Molly havde lagt os et sted, hvor der ikke var så mange mennesker, så vi kunne ligge i fred og ro. ”Nå, fik du så ringet til dem, som du lovede?” spurgte hun, og satte sig op. ”Ja det gjorde jeg faktisk, men de tog den ikke. Og på grund af dem, har jeg nu ingen mobil mere” sagde jeg sur og irriteret. Jeg blev mere og mere sur, hver gang jeg tænkte på det. ”Hvorfor har du ingen mobil mere?” spurgte hun, og tog hendes solbriller af. ”Fordi de ikke tog deres mobil, blev jeg sur, og kastede min mobil ned ad gangen. Og så lød der et *smæk, bang, klask*. Og wupti, så var mobilen smadret, på grund af dem” sagde jeg surt. ”Okaaaay” sagde hun bare, typisk hende. ”Skal vi ikke tage en dukkert, vi har været her nede siden klokken halv 3, og nu er klokken halv 5, og vi har stadig ikke været i vandet endnu!” sagde hun og smilede. Jeg svarede hende ikke, men rejste mig bare op. Vi gik ud til vandet, det var ikke fordi, det var koldt, men det var… vådt! Jeg var ikke så glad for vand, så jeg gik altid bare og soppede lidt. Jeg kan sagtens svømme, og jeg har heller ikke vandskræk, jeg gider bare ikke ligne en vandhund. Jeg blev hurtigt revet ud af min tanker, da jeg pludselig bliver slænget op på skulderen af en, og det jeg husker derefter er, at jeg lander i vandet. 

_____________________________________________________________________________________________

 

I må meget gerne komme med jeres mening, det vil betyde meget for mig. Jeg tager både imod kritik og selvfølgelig også positivt! ;D <3 Forresten så arbejder jeg på en ny movella, jeg håber at i vil læse den, når den udkommer;D<3

 

- Pernillekbs<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...