The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6326Visninger
AA

20. Sit down and take a breath!

 

”Okay du skal lige vide en ting! Louis og jeg har et meget specielt forhold” sagde Harry inden han åbnede døren, til deres lille hus. ”Okay… Hvad skal det sige?” okay det han sagde, gav absolut ingen mening i mit hoved. Enten gav det bare ingen mening, eller også var det bare mig, der synes det lød som om at de var et gammelt ægtepar. ”Harry! endelig, jeg var ved at være bange for, at der var sket dig noget!” blev der råbt inde fra stuen. ”Jeg stiller bare dem ind på mit værelse” Harry svarede slet ikke Louis, men gik bare ned af gangen, og ind på et værelse, der må være hans, med mine kufferter. ”Hazza er det dig? Okay hvis det er dig Zayn, så bliver det værst for dig selv. jeg gjorde det ikke med vilje, det var et uheld, det var ikke meningen at bolden skulle ramme dig i hovedet og ødelægge dit hår!” endnu engang blev der råbt igennem det hele. Jeg valgte at gå efter råberriet. Jeg åbnede langsomt døren, ”Louis er det dig, der råber sådan?” sagde jeg med en lille stemme. ”Åhh Stephanie!” råbte han, og løftede mig helt fra jorden, og svang mig rundt. ”Jeg var bange for, at det var Zayn” mumlede han ned i min skulder. ”Hvad vil han da?” spurgte jeg, og grinte. ”Puha, lang historie” han gav endelig slip på mig, så jeg kunne trække vejret ordenligt.

Døren ind til stuen igen, og ind kom krøllen. ”Hazza!” Louis løb over til ham, og lagde hans arme om ham. Okay… nu forstår jeg deres ’forhold’, bromance. Bromance er bare så sødt, men ligeså snart piger gør sådan nogle ting, er der intet sødt i det. Det må være vidunderligt at være dreng, man kan bare slå sig løs, uden at tænke på om det ser dumt ud. Alt hvad drenge gør, ser ikke dumt ud, men der er meget piger gør, som ser dumt ud. Det er den, skide trælse forskel på piger og drenge.

”Stephanie, hvad tænker du må?” jeg blev taget i, at stå og stene på dem, satans… ”Ingenting… bare hvor smuk jeres lejlighed er” løj jeg. Jeg tror ikke de opdagede det, da de bare smilede til mig, og gik hen og satte sig i sofaen. ”Kan du lide den?” spurgte Louis. Altså hvem kan ikke lide en kæmpe lys lejlighed og som er meget moderne? ”Det er virkelig fedt” jeg kiggede rundt, og lagde mærke til et bord under den store fladskærm. Jeg gik derhen, der var en masse billeder af drengene. De fik hurtigt smilet frem på mine læber. De er virkelig skøre, og man kan ikke undgå at komme til at holde af dem. ”For resten kommer drengene i dag, de har glædet sig meget til at se dig, ligesom os” sagde Louis, og smilede bredt til mig. Jeg nikkede og satte et billede, hvor Louis, Harry og Zayn laver ’Happy Faces’, ned på det lille bord igen.

Jeg sad på gulvet inde på Harrys soveværelse. Det var kæmpe, næsten ligeså stor, som vores gamle stue var. Jeg havde fået tildelt 3 skabe af Harry, og jeg forstod stadig ikke, hvordan han kunne for presset alt hans tøj ind i ét skab. Men… det var altså også lidt større end mine 3, skal det siges.

Jeg havde lige lagt det sidste par shorts ind i skabet, da døren går op. Harry stikker hovedet ind, ”Drengene er her, og Niall… han… ” mit hjerte hamre i brystet, da han nævner hans navn. Jeg havde skam ikke glemt det, som Mol fortalte mig. ”Niall hvad?” spørger jeg utålmodigt. ”Han… det sker meget sjældent… men han…” okay krøltop ud med sproget, inden jeg sprænger. Jeg slog ud med armene, mens mit hjerte stadig hamrede hårdt imod mit bryst. ”Okay han er fuld, men han gør ikke noget… han bliver bare lidt hyper når han er fuld, andet er der ikke i det. Han hopper rundt inde i sofaerne, og han…” Harry bliver afbrudt af højt brag, efterfulgt af en meget høj velkendt latter. ”Ja, han spørger efter dig” sagde han grinende. Jeg gik langsomt hen til Harry, og kiggede ud af døren. Der var ingen at se, men der var ingen tvivl, de var i hvert fald ankommet. Harry gik foran mig, ned igennem gangen, og jeg fulgte bare med, som en af kongens efterfølgere. ”Niall sæt dig ned, og den der vase, kommer du selv til at betale!” råbte Louis, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg fik hurtig alles opmærksomhed. Zayn stod med en hængende Niall på ryggen. Liam og Louis var i gang med at samle resterne af en vase op. Inden jeg nåede at træde inden for døren, blev jeg løftet op i armene på en. Jeg nåede ikke at observere hvem, men hans efterhånden lange lyse hår, afslørede det. ”STEPHANIE! Hvor har jeg bare savnet dig søde!” sagde han. Indtil videre havde jeg ikke rørt jorden endnu, mens jeg har fået et kram. ”Nurgh Nialler, jeg har da også savnet dig” sagde jeg og gispede efter vejret. Han opdagede det vist, ellers var det bare fordi jeg er tung, for han satte mig i hvert fald ned. ”Stephanie! Godt at se dig, min redningskvinde” Zayn forfanden! Hvad sker der for de drenge, han løftede mig også op. ”I behøver altså ikke alle sammen, at presse at luften ud af mig!” sagde jeg. Endelig! Jeg kunne mærke jorden under mine fødder igen. ”Sorry, det er blevet en vane” han så undskylde på mig. Liam kom hen til mig, ”Hej Steph, godt at se dig, hvordan har du det?” selvfølgelig skal han altid vide hvordan jeg har det. Han bekymre sig for meget den dreng, han bliver jo gråhåret inden han runder de 25 år. Jeg fniste af min joke. Måske en anelse for højt. ”Jeg har det fint” skyndte jeg mig at sige. ”Hvad griner du af?” og lige som jeg troede ingen hørte mig, skal Niall selvfølgelig observere alt. ”Noget sjovt, jeg kom i tanke om” sagde jeg ligegyldigt og trak på skuldrende. Intet er ligegyldigt for den dreng! ”Sig det” sagde han hyper, mens han klappede i hænderne. Okay Stephanie tænk… find på noget, som man kan grine af. Tænk. Tænk. Tænk. ”Øhm, det var bare… at Liam ikke skulle bekymre sig sådan, for så ender det med han får gråt hår, inden han fylder 25” sagde jeg, og kiggede langsomt over på Liam. Der gik ikke lang tid, før Niall lå og vred sig på gulvet af grin. Jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine, og ja… det smitter. Men Liam stod bare med armene over kors, ”Så meget bekymre jeg mig altså heller ikke” sagde og satte sig med et bump i sofaen.

***

Niall var endelig faldet lidt mere til ro, men han farede stadig rundt en gang imellem. Fra køkkenet til stuen. Fra stuen til køkkenet. Hvor meget den dreng har fået at drikke, er et mysterium, men jeg har aldrig set noget lignende. Vi havde sat en film på, hvilken en det var, ved jeg ikke. Jeg så den ikke, jeg havde noget helt andet i tankerne. Niall. Jeg ville så gerne snakke med ham, men det kunne jeg jo ligesom ikke, når drengen var skide fuld vel? ”Den her film er top NICE!” råbte Niall op. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Folk der var fulde, plejede altid at skræmme mig, men Niall får mig bare til at grine. ”Synes du ikke Steph?” han stod nu op, og kiggede spørgende på mig. ”Jo. Jo den er da meget god” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kiggede kort op på skærmen, men fortrød hurtigt. Hvad i al verden, er det for noget de drenge ser? En mand der får hugget hovedet af… ”Hvorfor ser i sådan noget?” spurgte jeg med en lille stemme. Drengene vendte alle deres opmærksomhed. Louis brød ud i grin, ”VI ser sådan noget, fordi det spændene, men jeg har godt set, du bare sidder og tænker. Tænker du på mig” Louis blinkede nogle gange og trak skuldrene helt op til ørene. ”Nej Lou desværre” jeg sendte ham et trist blik. Niall stod stadig op, og så filmen. ”Hvorfor sætter du dig ikke ned?” jeg sendte ham et sjovt blik. ”Jeg skal ud i køkkenet” svarede han bare, og vandrede af sted ud mod køkkenet. Okay…

Siden jeg stadig havde Niall i mine tanker, havde han da efterhånden været ude i køkkenet i et stykke tid nu. Jeg kiggede rundt. Ved siden af mig lå Harry. På deres to lænestole sad Louis og Liam, og i den anden sofa sad Zayn. Pludselig lød der et højt grin, nok mere en ond latter, ude fra køkkenet. Liam rynkede brynene, og kiggede over på mig, mens han satte filmen på pause. Den onde latter blev efterfulgt af en ’abelatter’ som jeg vælger at kalde den. Jeg tog hurtigt en hånd for munden, for ikke at bryde ud i latter. Selv Harry, der efterhånden var ved at falde i søvn, sad nu og så mærkelig ud. ”Ha ha ha, Louis!” blev der råbt derude fra. Okay nu blev det for mærkeligt. Louis så skræmt på os andre, da ingen af os, vidste der foregik ude i det køkken lige nu. Vi havde nu sat i ca. 5 min, og hørt på Nialls onde/ abelatter ude fra køkkenet, da jeg brød stilheden. ”Hvor meget har han fået at drikke?” spurgte jeg, jeg var måske en anelse bekymret for Niall, for jeg har aldrig set en opfører sig sådan, når man har været fuld. ”Det var nok lidt min skyld. Niall spurgte efter cola, og jeg gik ud efter cola til ham. men så hældte jeg rom i, i stedet, stadig med lidt cola selvfølgelig. Og så blev han bare ved med at drikke!” sagde Zayn. Jeg løftede øjenbrynene og skulle lige til at sige noget, da døren ind til stuen bliver brast op. En lalleglad Niall stod i døren, og vi andre gav bare hinanden mærkelige blikke. Havde han lige været ude at drikke igen, eller hvad? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...