The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6315Visninger
AA

16. Scary night!

Molly og jeg havde lagt madrasser ud på hele gulvet, foran tv’et. Næsten et bjerg af puder og tæpper, men det gjorde det bare mere hyggelig. Efter vi havde fået det sidste tæppe bredt ud spurgte Molly pludselig, ”ved du godt, at det er fredag d. 13 i dag?”. Åh nej det ved jeg godt hvad betyder, Molly skal se gysere, jeg hader gysere. ”Det bliver totalt hyggelig I aften!” hvinede hun, men hun ved godt, at jeg ikke kan lide det. Jeg rystede bare på hovedet af hende og lagde mig under min dyne, imens Molly tændte tv’et. Der var en eller anden serie som hedder ’Community’, som Molly åbenbart fulgte med i. ”Skal jeg bestille en pizza?” spurgte jeg, jeg var efterhånden ved at blive en smule sulten. Molly nikkede bare, hun var fulgt optaget af serien.
Efter en halv times tid, kom vores pizza endelig, vi satte os i sofaen og spiste. Der var ikke rigtig noget der sagde noget, men som man siger, der er ro når svinene fodres. Det har min mor altid sagt, dengang mig og Sam var små. Der var stadig tre stykke tilbage, men vi var begge to så mætte, så vi lagde os bare ned under vores dyne, og begyndte at se en film, som lige var startet. Selvfølgelig en gyser. Jeg lå med dynen helt oppe over næsen, hvor derimod Molly bare sad og så filmen, som om det var en tegnefilm. Jeg ved ikke hvad den hed, jeg så bare en klam pige kom op af en slags brønd, hvorefter hun gik frem imod os. Og gik ud af de to pigers tv, som så denne gyser. Jeg hadede sådan noget, men jeg blev ved med at fortælle mig selv, at det bare var en film. Pludselig var der en der skreg i filmen, og jeg var helt væk i mine egne tanker. Så jeg fór op, og begyndte også at skrige, Molly sad bare og gloede dumt på mig, inden hun brød ud i latter. Hold kæft, hvor blev jeg forskrækket!  ”Hvordan kan du se sådan noget?” spurgte jeg, og pegede op mod skærmen. Hun grinte stadig, men stoppede brat, da der pludselig lød en banken på vinduet. Vi sad musse stille og kiggede på hinanden, og havde virkelig noiar på. Vi fór sammen, da der igen bliver banket på. Hvis det var far, havde han nok højst sandsynligt, banket på døren, ikke? ”Hvad skal vi gøre, gå ud og kigge, eller rulle gardinerne fra?” hviskede Molly. ”Vi ruller IKKE gardinerne fra” hviskede jeg bestemt, jeg skulle ikke se et eller andet klamt hoved i vinduet, som jeg tit havde haft marridt om. Vi valgte at slukke al lys i stuen, så vi kunne lurer ud ad vinduet, uden vedkomne kunne se os. Vi stod på hver vores side og var klar til at kigge, da der igen bliver banket på, hårdt. Vi løb skrigende væk fra vinduet, og stod med armene omkring hinanden. ”Jeg hader når sådan noget sker, vi skulle slet ikke have set den gyser, så var vi heller ikke blevet så bange” hviskede jeg stille. Jeg kunne høre på Mollys vejrtrækninger, at hun var bange, men sådan lød jeg sikkert også. Jeg slap hende stille, og gik hurtigt hen, og lurede, dette skulle bare overstås. Jeg kiggede ud, men der var ingen, de må nok have løbet deres vej igen. Jeg gik stille hen til Molly, som grundigt stod og studerede hvad jeg foretog mig. ”Bare rolig Mol, de er løbet igen” sagde jeg, og lagde mig ned under dynen. Molly stod lidt og kiggede rundt, inden hun også lagde sig. ”Måske skal vi bare se en tegnefilm i stedet for” sagde jeg og fniste. Jeg skulle i hvert fald ikke se flere gysere i aften. Molly nikkede bare, og tændte tv’et, eller hun prøvede. Tv’et tændte ikke, og der var stadig helt mørkt i stuen. ”Steph jeg tror strømmen er gået” hviskede hun, og så alvorligt på mig. Dette ville jo betyde, at jeg skulle gå op på loftet. ”Kan vi ikke bare lægge os til at sove?” spurgte jeg, og så alvorligt på hende. ”Allerede?” spurgte hun og rynkede panden. ”Så kom” sagde jeg og rejste mig op. Hun rejste sig, og vi gik langsomt igennem stuen, mens vi holdte i hånd. Hvorfor vi så bange, ved jeg ikke, men det er så typisk os. Jeg hader fredag d. 13, der er altid nogle der render rundt, og gør folk bange. Vi kom ud i køkkenet, ”kan vi ikke bare lige prøve at ringe til min far, og høre hvornår han kommer hjem?” spurgte jeg, og Molly svarede slet ikke, før hun havde hendes mobil oppe af lommen. Vi tastede hurtigt min fars nummer ind, og ringede op. Der gik lidt tid, før han tog den. ”Det er James”
”Hej far det mig Stephanie, hvornår kommer du hjem?” spurgte jeg hurtigt.
”Der går ikke så lang tid, før jeg kører herfra” sagde han, og det lød som om han havde lidt travlt.
”Okay, det er i orden, vi ses” og med de ord, havde jeg lagt på.
Når man er bange, står man tit og lytter efter enhver lille anderledes lyd, og det var præcis hvad vi gjorde, efter vi lagde på, stod vi bare og kiggede på hinanden, og lyttede. ”Var der nogen der vidste, at vi skulle være alene sammen i aften?” spurgte jeg Molly, for det kunne lige passe, at hun havde sagt det til nogen. ”Øh… ja men kun til Jack og Phillip” sagde hun, Jack og Phillip var nogen gamle venner, hende og jeg engang hang ud med. men efter alt det, der er sket den sidste tid, har jeg ikke haft kontakt med dem. ”Selvfølgelig” hviskede jeg bare lavt, så lavt at jeg ikke engang tror hun hørte det. ”Det har sikkert bare været dem” sagde hun så bagefter. Ja det var helt sikkert bare dem, der ville skræmme os. Nu hvor vi ’vidste’ hvem det var, var vi ikke så bange mere. ”Jeg går op og slår strømmen til igen” sagde jeg, og gik hen mod trappen. Der er ikke rigtig noget oppe på vores loft, der er kun to værelser, som er fyldt med flyttekasser med legetøj og andre ting. Jeg havde endelig fundet frem til strømkassen, eller hvad du vil kalde den, og gjorde som min far har lært mig. Det virkede, lyset kom, jeg kunne i hvert fald høre at Molly råbte et eller andet. Jeg gik ned igen, og så lå vi ellers og så lidt tegnefilm igen.
Det var nu 1½ time siden, vi ringede til min far. Jeg var faktisk begyndt at blive lidt bekymret. Molly havde ikke sagt noget, i lidt tid nu, og da jeg kom til at kigge over på hende, lå hun bare og sov. Jeg ville ikke ligge mig til at sove, før far var kommet hjem. Jeg lå nu alene, følte jeg i hvert fald, og så Disney Chanel. Der var ikke rigtig andre kanaler, som ikke viste gysere, og jeg tror vist at jeg har fået nok ”gys” for i dag. Det bankede på døren, ikke hårdt men blidt. Jeg var måske lidt skræmt, men tog dog mod til mig, og gik hen og kiggede ud af den lille ’dør kikkert’ eller hvad i vil kalde den. Jeg begyndte at smile, da jeg så, at det var far som endelig var kommet hjem. det var godt, at jeg ikke var gået i seng endnu, for så ville far ikke have kunne komme ind. ”Hej far” smilede jeg, da jeg havde fået døren åbnet. ”Hej prinsesse, undskyld jeg først kommer nu, men der var så mange ting der skulle på plads. Men nu har jeg også fri, resten af dagene, så vi behøver ikke haste med pakningen” sagde han, og låste døren. ”Fedt, dejligt at du endelig har lidt fri” sagde jeg, mens jeg gik ind i stuen. Det var som om, han helt havde glemt hvad klokken var, for han snakkede til mig, som om han var så frisk som en havørn. ”Jeg tror, at jeg vil gå ind og lægge mig til ro nu, jeg er helt udmattet” sagde far, og sukkede. Det er også forståeligt nok, han har trods alt, været væk siden klokken 1 i dag. Jeg nokkede, og så var han på vej hen til sit soveværelse, da det slog mig, jeg skulle da lige have fortalt ham om drengene. ”Far for resten. Drengene kom i dag, og overraskede mig. De kom helt fra London, for at se mig. Så når vi flytter til London, skal du altså regne med, at jeg nok kommer til at bruge lidt tid sammen med dem” sagde jeg, og smilede over hele ansigtet. Han begyndte at smile, ”det var godt skat, det er nogle gode venner du har fået dig der. Er der en af dem, der er lidt mere interessant end andre?” han smilede skævt til mig, da han sagde det sidste. ”Ja far, det er nogle gode venner jeg har fået mig, og godnat vi ses i morgen” med de ord, havde jeg vendt mig om, og gik ind i stuen. Jeg tændte en lille natlampe, slukkede tv’et og lagde mig under dynen. Der gik ikke lang tid, før jeg var langt væk i mine drømme.
***
Det var nu i morgen vi skulle flytte til London, Molly og jeg havde sovet sammen de sidste 3 dage, så nu skulle vi bare nyde den sidste aften sammen. Vi havde aftalt at tage i byen, for at hygge os sammen, og for at have det lidt skægt sammen. Vi skulle nå, at have købt kjole til i aften, og vi skulle også nå at gøre os klar, så vi have lidt travlt. Klokken var næsten 3, og vi havde først lige spist. ”Nå hvilket look går du efter til i aften?” Ja, jeg kunne enten tage den frække stil, med en kort kjole og smokey eyes. Eller jeg kunne tage den ’fine pige’ stil, med en smuk kjole og ikke en for voldsom makeup. ”Det må kjolen bestemme. Hvis jeg finder den absolutte perfekte kjole, må jeg jo se, hvilken stil den hører til. Hvad med dig?” spurgte jeg hende, mens jeg satte vores tallerkner i opvaskeren. ”Jeg tror jeg vil finde en lang kjole, og ligge en fin og ikke for meget makeup” sagde hun, som om hun lige kunne forestille sig det inde i hovedet.
Vi var nu taget ned i byen, for at finde vores kjole. Vi gik ind i den første butik, som så nogenlunde ud. Molly havde hurtigt begravet sig i et stativ, fyldt med lange kjoler. Jeg ville bare ikke have en lang kjole, det var bare ikke mig. Så jeg fandt et stativ, med korte kjoler. Jeg fandt en meget smuk kjole, ikke for lang, og så var den heller ikke så enkel. (Link i kommentar). Jeg tog den hurtigt ned fra stativet, og gik hen til Molly. ”Hva siger du til den her?” spurgte jeg, og så afventende på hende. ”Wow den er smuk, den er lige din stil, køb den!” sagde hun og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg vidste, at når hun kiggede mig direkte i øjnene, så mente hun hvad hun sagde. ”Hvad siger du så til den her?” spurgte hun og trak en sort lang kjole frem. Lige under brystet, var der syet små diamanter i, og så var stoffet på brystet, tyl. Den var så smuk, og den 
passede lige til hende, med hendes lange lyse krøllede hår. ”Det er virkelig smuk Mol, den passer perfekt til dig”. Nu havde vi fundet vores kjole til i aften, så nu var der kun at vente på, det blev party-time. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...