The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6390Visninger
AA

5. Party time!

 

Da jeg vågnede, havde jeg en dårlig fornemmelse i maven, jeg havde skændes med Jackob i går aftes. Jeg kiggede på min mobil, for at se hvad klokken var, den var allerede halv 12. jeg plejede aldrig, at sove så længe. Jeg sparkede dynen af mig, og gik over til mit walk in closet, wuuhh. Jeg tog, et par hvide stramme jeans på, neon pink top og en blomstret gennemsigtig top uden over. Jeg gik ind i køkkenet, og så videre ind i stuen. Jackob var der ikke, da jeg kom ud i køkkenet igen, så jeg en lille seddel.

Hey Steph,

Jeg er taget med nogle venner,

Ud og shoppe, jeg kommer nok først hjem efter spisetid.

Husk hvad jeg sagde, ingen fest!!!

Så kommer jeg personligt og henter dig;)

Hyg dig ;D<3

Jackob

Jeg ville skide på, om han så ville komme og hente mig, og om han sagde det for sjov eller ej, for jeg skulle til fest. jeg tog nogle boller i skabet, varmede dem og smurte lidt nutella på. Jeg satte mig hen i sofaen, og tændte for tv’et. Jeg zappede lidt rundt på kanalerne, da jeg pludselig så, at der var en program om Zayn, Harry og de andre. Der kom nogle billeder frem af dem, ”i går, blev one direction set sammen, med en pige i lufthaven. Det så ud til, at de vældig gode venner. Zayn gav pigen en lille seddel, hvad mon der stod på den?” sagde damen i tv’et. Der kom billeder frem, fra da mig og drengene krammede, og også et billede, hvor Zayn giver mig seddelen. Hvorfor i al verden, kommet det tv’et? Var det virkelig så spændene? Jeg vidste ikke, at de var så kendte… Det var vildt mærkeligt, at se sig selv i tv’et, sammen med dem! Og jeg har ikke prøvet, at få opmærksomhed, på den måde før.

 

Jeg valgte at gå en lille tur. Jeg smuttede i mine converse, og greb min jakke. Jeg hadede at tage elevatoren selv, faktisk turde jeg slet ikke. Så jeg tog trapperne. Det føles som om, at der ingen ende var. Da jeg endelig kom ned, var jeg en smule forpustet. Jeg gik udenfor, og begyndte, at gå ned mod en lille slags park, der var i nærheden. Den ligner lidt, den vi har derhjemme. Jeg besluttede mig for, ikke at gå hjem igen, før jeg havde været til fest. Jeg lagde mig på græsset i parken, så jeg lå og kiggede op i himlen. Mon Sam kigger ned på mig, lige nu? Bare jeg kunne få lov, til at se ham, bare 1 gang mere. Så jeg kunne få sagt ordenligt farvel. Der kom en brise, af en virkelig god parfume. Jeg lukkede øjnene, parfumen mindede mig om Sam. Da jeg åbnede øjnene, så jeg til min store overraskelse, at Zayn og Liam stod foran mig. De prøvede virkelig at holde et grin inde, men det kunne de ikke. Jeg satte mig op, med et spjæt. ”hygger du dig?” spurgte Zayn, mens de prøvede på, at lade være med at grine. ”jeg gjorde!” sagde jeg lidt koldt. Hvorfor er der altid nogen der skal ødelægge stilheden, jeg havde brug for, at være lidt alene lige nu. Liam gav mig hans hånd, jeg tog imod den, og rejste mig op. ”var du ved at falde i søvn eller hvad?” spurgte Liam. ”Nej, jeg tænkte…” sagde jeg, og børstede mig af. ”På hvad?” spurgte han. ”Øhmm… på… hvor vi skal til fest henne, så jeg ikke bliver opdaget af Jackob. Jeg må nemlig ikke tage med for ham!” løj jeg, jeg var ikke parat til, at snakke om det endnu. ”Hvorfor må du ikke tage med?” spurgte Zayn, og rynkede på panden. ”Han siger, at det er fordi han har ansvaret for mig, og jeg må ikke tage til fest uden ham. hvis jeg gør, kommer han og henter mig!” sagde jeg, og kiggede sjovt på dem. Liam fniste, ”jeg gætter på, at han er meget overbeskyttende!” sagde han. Jeg nikkede. Han vidste nok godt, jeg ville tage med, så han ville nok ikke blive sur. ”Vil du så ikke med os hjem, så kan du være hos?” spurgte Zayn. ”Meget gerne, hvis det altså er okay med jer?” sagde jeg. Zayn hev mig bare i armen, og så begyndte vi at gå. ”Så i det der program i tv’et, med jer?” spurgte jeg, efter vi havde gået lidt tid. ”Hvilket?” sagde Liam, og så på mig. ”Der kom en masse billeder, fra lufthavnen, da vi sagde farvel, og da Zayn gav mig hans nummer!” sagde jeg, og kiggede over på Zayn. ”Var det i tv’et?” spurgte Zayn, og gav mig det-forstår-jeg-ikke blikket. ”Det skal du ikke tage dig af, medierne er bare nysgerrige!” sagde Liam, og lagde sin arm om min skulder.

”Så er vi her” sagde Zayn, og tog rundt om min arm. Receptionen lignede meget, den hjemme ved Jackob. Vi gik ind i elevatoren, og Liam trykkede på 5. så de boede altså på 5 sal. ”Jeg tror kun, at det er os der er hjemme, lige nu” sagde Zayn og blinkede til mig. ”Bor i alle, sammen?” spurgte jeg, og sendte Zayn et sødt smil. ”Jep, vi købte det her, for nogle måneder siden” sagde Liam. Okay, så de boede altså 5 drenge sammen, det er utroligt, at de ikke bliver trætte af hinanden. Zayn låste op, og vi gik ind i en meget stor lejlighed, jeg tror den var dobbelt så stor som Jackobs, eller større. ”Bare slå dig ned i sofaen” sagde Liam, og smilte. Jeg nikkede, men jeg skulle lige se udsigten. Det var lige før, jeg blev højde skræk, bare ved at kigge ud af vinduet. ”Puha, vi er højt oppe!” sagde jeg, og bakkede tilbage. Selvfølgelig lige ind i Zayn. Jeg vendte mig om, ”Hov, ej Zayn det må du virkelig undskylde, det var min…” mere nåede jeg ikke at sige, før hans læber rørte mine. De var så bløde. ”fejl…” sagde jeg og smilte. Han grinte, ”det gør skam ikke noget” sagde han. Jeg smilte bare, mens jeg kiggede lige ind i hans smukke brune øjne. ”Liam, er gået ud, for at hente pizza, til os” sagde han og tog min hånd. Jeg havde en vild dejlig følelse inden i. Han gjorde mig helt varm i knæene. Jeg havde aldrig troet, det skulle ske for mig. Jeg satte mig i sofaen, og tog min mobil frem, der var ingen sms’er eller opkald gået ind.

Liam kom med pizzaerne, jeg var egentlig også ved at være lidt sulten. ”Så er der maad!!!” blev der råbt igennem hele lejligheden. Zayn og jeg, gik ud i køkkenet, hvor vi satte os sammen med Liam, og spiste. Efter vi havde spist, satte vi os ind i stuen, for at se lidt tv. Liam havde aftalt med de andre, at vi skulle mødes med dem, på en eller anden Club, hvor de kommer meget. ”Nu skal der festes”, sagde Liam, mens han tog sko og jakke på. ”endelig” grinte jeg, og greb min jakke. Jeg gik ud i gangen, med Zayn i hælene. Liam låste af, og så tog vi af sted.   

Vi mødes med Niall, Louis og Harry, de kom alle hen og gav mig et kram. ”Gud, hvor har jeg savnet, min flyve kammerat!” sagde Harry og grinte. Jeg smilte bare. Harry er altid så positiv og sjov.

Da vi kom ind på clubben, satte vi os, i en sofa, som stod et godt stykke væk fra baren. ”Skal vi ikke gå op, og få en drink?” spurgte Zayn. ”JO” sagde jeg, og trak ham af sted, i armen. ”hvad kunne du tænke dig søde?” spurgte Zayn. Han kaldte mig søde! Jeg begyndte at smile, og blive helt varm inden i. ”jeg… tager en filur” sagde jeg og smilte til ham.

Efter vi havde fået noget og drikke, begyndte Zayn og spørge ind til, hvad jeg synes om ham. ”Holder du af mig?” spurgte han, mens han smilte. ”Selvfølgelig holder jeg af dig Zayn!” sagde jeg, og slog ham blidt på skulderen. ”Jeg holder også af dig” sagde han, og kyssede mig på kinden. Pludselig kom der en, og tog fat i arm, ” rolig Harry!” sagde jeg grinende, og kiggede tilbage. UBS. Det var ikke Harry, det var JACKOB! ”Stephanie!” sagde han, og trak mig med udenfor. Jeg så ikke hvor Zayn gik hen, men jeg håber ikke han blev sur over, at jeg allerede skal hjem. ”jeg sagde jo, du ikke skulle tage til fest, uden mig!” sagde han skuffende. så han ville bare gerne med, han havde ikke forbudt mig det ”så kom” råbte jeg. ”nej, ved du godt hvad klokken er? Vi skal hjem nu”. ”jeg skal altså lige sige farvel” sagde jeg, mens jeg fik revet mig fri og vendte mig om, og løb ind i clubben igen, Jeg kunne høre, at han råbte et eller andet efter mig, men hvad ved jeg ikke. Jeg ved godt, at han bare vil passe på mig, så jeg ikke ender hjemme hos en fremmed. Men lige nu vil jeg den ene gang, mens jeg er sammen med Jackob, være alene, sammen med drengene. Drengene sad inde i sofaen, ”nå, vi troede ellers ikke du kom og sagde farvel” sagde Zayn, mens han rejste sig. Han kom hen til mig, gav mig et kram og kyssede mig på kinden. ”Vi ringes ved senere, vi skal helt klart have sådan en aften mere” sagde han, og smilte til mig. Da jeg havde sagt farvel til dem, gik jeg ud af clubben igen. Jeg var ved at være godt træt, og alkohollet gjorde det skam ikke bedre. ”Kom, så går vi” sagde han træt. Jeg blev pludselig så træt, at jeg valgte at sætte mig ned på asfalten. ”jeg kan ikke gå mere Jackob” sagde jeg, mens jeg lagde mig ned og lukkede øjnene. ”Stephanie, vi er snart hjemme” sagde han og fik mig op og stå. Jeg kunne slet ikke gå, selvom Jackob havde en arm rundt om min hofte. Til sidst gav jeg op, jeg lod mig vælte. Jackob greb mig, løftede mig over hans skulder, så jeg lignede sådan en dukke, der hang over hans skulder. Mere husker jeg ikke!... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...