The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6375Visninger
AA

21. Omg!

 

”Hva så venner?” han slog ud med armene, og kiggede skiftevis på os alle sammen med et lallet smil plantet på læberne. ”Hvad lavede du ude i køkkenet Niall?” spurgte Louis, som tydeligvis, synes det var lidt skræmmende at høre på ham, ude fra køkkenet. ”Hahahahaha jeg har bare ryddet op i jeres køkken” grinte han, og gik hen til sofaen, og satte sig ned ved siden af Zayn. ”A hvad har du?” spurgte Harry og kiggede målløs på ham. ”Rolig nu Harry, det var da sødt gjort” forsvarede jeg Niall. Jeg synes da i hvert fald, at det er sødt at hjælpe andre. Det kan være, at Harry og Louis er sådan nogle, der roder helt vildt. Det håber jeg bare ikke, for det kan jeg ikke klare at se på hver dag. ”Sødt? Han har sikkert brugt hans mund til at rydde op med. jeg håber ikke for dig, at alt maden ligger ud over det hele nu!” Harry sendte ham et skarpt blik, inden han rejste sig for at gå ud i køkkenet. Niall sad bare og klappede på hans lår, mens ham kiggede spændt ud mod køkkenet. Jeg kunne ane en smule skræk i hans øjne, men det blev hurtigt til rædsel, da Harry pludselig råber ude fra køkkenet. ”HVAD FANDEN NIALL!”. Niall fór op, og løb som et lille barn, ud gennem døren til haven. Okay… når man hedder Niall Horan, stikker man åbenbart bare af, fra problemerne, inden man får en skideballe. Harry kom trampende ind i stuen og kiggede rundt. ”Hva er der sket?” spurgte Louis, med hans bryn rynket. ”Bare vent til jeg får fat i ham” mumlede han, og løb ud af have døren. Louis rejste sig, og gik ud i køkkenet. Vi andre sad, som limet fast til sofaen og kiggede ud i haven. Harry gik rundt og kiggede i buske, for at finde Niall. ”Neeeeej!” blev der råbt ude fra køkkenet. Jeg rejste mig hurtigt op, og luntede derud. SHIT MAN! Alt og jeg mener alt maden, var ude af køleskabet, og lagt på række på køkkenbordet. Louis stod med ryggen til mig, og da jeg gik over til hans side, mødte der mig et frygteligt syn, i hvert fald for Louis. Louis’ gulerødder lå på række, og der var taget et bid af alle sammen, og det skal siges at han passer meget på hans gulerødder, det er ligesom slik for ham. ”Åh gud” var min eneste kommentar. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, Niall var virkelig mærkelig når han havde drukket. Det er jo slet ikke normalt at gøre sådan noget. Han greb gulerødderne, og gik med hurtige skridt ud af køkkenet. Øh hvad nu? Jeg begyndte at rydde lidt op. Jeg satte mælken, pålægget, colaerne og meget andet, tilbage i køleskabet. Der havde efterhånden været alt for stille i huset, så jeg valgte lige at tjekke hvad der skete. Jeg gik ind i stuen, men den var helt tom, hvor i al verden var de henne? ”LOUIS!” blev der råbt, selvfølgelig rendte de stadig rundt og ledte efter Niall. Døren stod åben ud til haven, og da jeg trådte ud, så jeg Louis og Harry holdte Niall og var klar til at smide ham i poolen. Fedt de havde en pool! Der skulle jeg nok komme til at bruge noget tid. Jeg kunne egentlig godt klare nogle timers afslapning, ved at ligge i solen. Tilbage til sagen. Niall grinte helt hysterisk, mens Harry og Louis var helt seriøse. Liam og Zayn sad bare i solen og slappede af. ”Det er farligt at være i vand, når man er fuld, så i må nok hellere lade være” egentlig ville jeg godt have set det, men jeg havde bare engang hørt om en, der blev bevidstløs i vandet. Han kunne jo drukne. Liam var hurtig på benene, og ovre ved Harry. jeg kunne ikke rigtig høre hvad de sagde, men det fik i hvert fald dem til at sætte Niall ned igen. Jeg gik hen til en af de, indtil videre, normale, Zayn. ”Hvad er det lige, Niall har lavet i køkkenet?” spurgte Zayn. ”Åh du skulle bare vide, køleskabet var tømt ud på køkkenbordet, og har du set Louis’ gulerødder?” jeg pegede over på Louis, som stadig stod med gulerødderne i hænderne. ”Uh ja, det er virkelig det værste man kan gøre!” sagde han og så opgivende på Niall, som bare stod og flækkede af grin af og til. ”Jeg har seriøst aldrig set en, opføre sig sådan, når man har været fuld” sagde og pegede igen over på Niall. ”Hahaha du skulle bare vide, det der er ingenting i forhold til, hvad han plejer” jeg måbede, ”Seriøst?”. Han nikkede og lagde sig ned på solvognen.

Jeg valgte at gå over til de andre drenge, og se hvad de stod og snakkede om. ”Hey hva så?” drengene så opgivende på Niall, som bare stod med et lallet smil på læberne. Jeg stillede mig ved siden af Harry, og som den eneste kiggede han på mig, ”hva skal vi stille op med ham?” halvhviskede han. jeg nåede ikke at svare, før Niall brød ind. ”Jeg er sulteeen!” sagde han og tog sig til maven. ”Glem det makker, jeg har lige stået og ryddet alt maden op efter dig, og det gør jeg ikke én gang til!” sagde jeg og skød øjenbrynene i vejret. Han gav mig et halv ondt blik, mens han rigtig stod og tænkte noget igennem. ”Og desuden, har du vist også fået nok at spise” sagde Louis. Alle nikkede. ”Fint! See you later guys!” råbte Niall og gik indenfor igen. ”Næ nej, kom her Niall, du kan ikke bare gå!” råbte Liam. ”SÅ GIV MIG NOGET MAD!” blev der råbt inde fra. Hvis der havde været fugle i haven, havde de fløjet rundt om ørene på os, så højt råbte han. ”Bare tag ham med ned på nandos, og bliv der nede lidt” sagde Louis, mens han skubbede Liam blidt ind mod huset. ”Jamen, jeg ved ikke om han kan opfører sig…”. ”Vi seeees” råbte Harry, mens Louis skubbede ham indenfor. Held og lykke Liam! Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal med Niall. ”Du må altså undskylde, at Niall opfører sig sådan, jeg lover dig, han plejer ALDRIG at drikke så meget” Harry kiggede undskyldende på mig. ”Det er okay Harry, han har det bare… sjovt” grinte jeg. Jeg vendte mit blik mod Zayn, han var faldet i søvn! Hvordan kunne drengen falde i søvn, med alt den råben? Han så egentlig ret nuttet ud, når han sov.

***

Klokken var nu ved at være 8, og vi havde lige spist. Niall og Liam var ikke kommet hjem endnu, så de må vel være gået en tur. Eller også er Niall stukket af, og Liam løber rundt efter ham… Ej det kunne Niall da vel ikke finde på, vel? ”Hvor lang tid er der lige gået siden Niall og Liam gik?” spurgte jeg. Vi sad lige nu inde i stuen, og så en film, så drengene var meget optaget. ”Mmhhh, snart 3 timer” svarede Harry stille, og kiggede undrende på mig. ”Måske skulle vi lige ringe Liam op, for en sikkerheds skyld” brød Zayn ind. Jeg tror Louis var i en anden verden lige nu, det kan være han levede sig ind i rollen som en morder, man ved aldrig. Harry rejste sig, hvilket resulterede i, at mit hoved, som før lå på hans skød, landede med et bump mod sofaen. Der gik ikke lang tid før, Harry havde Liam i røret. Det var egentlig ret sjovt at se, Harry går også rundt i cirkler, når han taler med folk, ligesom mig. Han stoppede op, ”Liam?” Harry så meget forvirrende ud. Hvad nu? ”Nåå, hej Niall, ja, nej selvfølgelig ikke, Stephanie spørger om du ikke kommer hjem, hun savner dig” sagde han og blinkede til mig. Jeg satte mig op, og gav ham dræberblikket, hvilket bare fik ham til at fnise. ”Godt Niall, vi ses” sagde han og lagde på. Jeg rejste mig op, ”Hvad skulle jeg nævnes for?” spurgte jeg og slog ud med armene. ”Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige” forsvarede han sig selv, og gik hen og smed sig i sofaen. Jeg stod bare og betragtede dem, Harry havde lige lukket øjnene, og Louis og Zayn sad bare og var totalt hypnotiseret af filmen. ”Fint” mumlede jeg, og gik hen til Harry, og sned mig ovenpå ham. han havde ligesom taget mig plads, så det var han selv udenom. ”HVA FANDEN” skreg Harry, da jeg smed mig ovenpå ham. jeg grinte bare, og lagde mig godt tilpas mellem hans ben. ”Harry! Ti lige stille, det her er mega spændende” brokkede Louis, og kiggede strengt på os. ”Undskyld Lou” svarede jeg og lukkede øjnene. Bare lige 5 min. Der lød pludseligt et skrig, og jeg satte mig hurtigt op, mens mit hjerte med 110 km. i timen. ”Hvad sker der” sagde jeg helt forpustet, hold kæft det gav mig et chok. Louis og Zayn brød ud i grin, mens jeg kiggede mig forvirret omkring. Harry sov, Nurgh hvor sødt! Han lignede en baby. ”Stephanie der var bare en pige der skreg, fordi morderen løb efter hende igennem skoven” svarede Zayn, og kunne ikke holde endnu et grin inde. Pludselig kunne vi høre en dør blive braget op, ”Stephanie hvor er du søde, jeg er hjemme!” blev der råbt ude fra gangen. Oh god! Døren til stuen blev åbnet, og vi vendte alle vores blik mod Niall, som stod i døren. ”Hvor er Liam?” spurgte Louis. ”Han kunne ikke følge med” sagde han forpustet med et kæmpe smil plantet på læberne. Han gik hen og satte sig ved siden af mig i sofaen, og lagde en arm om min skulder. ”Hva så?” valgte jeg at spørge. ”Du savnede mig, så jeg løb helt fra Nandos, og her til. Liam står sikkert stadig på Nandos” svarede Niall, og smed sig tilbage i sofaen. Okay! Den dreng har alt for meget energi + han er fuld, der er ikke en god kombination. ”Er du så ikke ved at være træt?” spurgte jeg. Han kiggede kort på mig, og grinede. ”Hentyder du til noget?” spurgte han og blinkede til mig. Nej. Nej. Nej. Seriøst? Drengene begyndte at grinte, mens Niall strammede grebet om mig. ”Nej Niall, det gjorde jeg ikke, seriøst?” spurgte jeg, og skubbede blidt ham fra mig. ”Niall bliver afvist, uhhhhh” udbrød Louis, og tog hænderne for munden. ”Det er fordi, hun hellere vil sove hos mig” Zayn blinkede til mig. Åh gud, nej! Jeg nåede ikke at svare, før døren gik op, og ind kom en meget forpustet Liam. ”Hold da kæft!” udbrød Louis. ”Lige mine ord” Zayn kiggede på Liam, med øjenbrynene i vejret. ”Er det så hårdt, at løbe hjem fra Nandos?” spurgte jeg, og runkede panden. De kiggede alle på mig. ”Jeg har aldrig set dig så forpustet, hvad har du da lavet, så langt er der heller ikke fra Nandos” sagde Louis og kiggede undrende på ham. ”Der var… nogle fans…” sagde han og smed sig i den anden sofa.

***

”Jeg går i seng drenge, sov godt” jeg rejste mig, og de mumlede alle et godnat, undtagen Harry, som var vågnet. Han fulgte med. da vi kom ind på Harrys værelse, smed han sig med det samme i sengen. ”Gud hvor er jeg smadret” mumlede han. ”Også mig” svarede jeg, og begyndte at lede mine kufferter igennem. Hvor havde jeg lagt mit nattøj, det skulle ikke undre mig, at jeg havde pakket det nederst. Indholdet af to ud af de tre kufferter, lå ud over det hele. Jeg tror Harry var faldet i søvn igen, for der havde været meget stille i lang tid nu. Jeg åbnede den sidste kuffert, og hvad lå der, øverst endda? Mit nattøj selvfølgelig! ”Stephanie din skinke, hvorfor fanden skal du også være så dum?” mumlede jeg, og slog ud med armene.

Jeg var nu klar til at gå til køjs, og jeg kan godt sige dig, jeg følte at jeg kunne besvime hvornår det skulle være. Hele min krop, var totalt afkræftet, og mine øjne var lukket, mens jeg gik hen og stillede mig foran sengen. Flot Harry! han lå midt i sengen, under dynen. Hvornår havde han klædt om? Der var efterhånden blevet meget stille i huset, så jeg valgte alligevel, selvom jeg var ved at dø af træthed, at gå ind i stuen for at se om de sov. Jeg slentrede igennem gangen, og da jeg nåede stuen, var det kun Louis der var våget. ”Hay Steph, sover du ikke endnu?” jeg rystede blidt på hovedet, og satte mig ed siden af ham, og trak benene op under mig. ”Harry har overtaget sengen” sagde jeg, med en lille stemme. ”Selvfølgelig har han det, det gør han også altid når vi sover sammen!” sagde han og rystede på hovedet. Jeg lod mit hoved falde bagover og mine øjne lukke i.

 

For det første tusind tak, til jer der læser den, det betyder meget for mig.

Denne movella er ved at være slut, så i må undskylde de kedelige kapitler!

Jeg bliver nød til at lave dem længere, for at de ikke bliver vildt kedelige. 

knuZ Pernille;D<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...