The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6369Visninger
AA

23. My new family!

 

Jeg vågnede op, ved at en eller anden spade hoppede i min seng. Seng? Hvordan er jeg kommet herind, jeg kan sidst huske, at jeg lå i sofaen, ved siden af Louis. ”Steph! Louis! I skal op, der er morgenmad” råbte Niall, mens han hoppede i sengen. Jeg satte mig brat op, og kiggede mig til siden, der lå Louis. Havde han båret mig herind? ”Grrrr” jeg smed dynen af, og rejste mig op. Fint, nu når jeg er vågen, kan jeg jo ligeså godt få det lidt sjovt. Jeg gik ud på bade værelset. Mmhhh hvad skal jeg tage? Hehe! Jeg tømte kruset, hvor deres tandbørster stod i, og fyldte den med vand. Louissssss her kommer jeg! Ej det er egentlig lidt ondt, han har trods alt, ikke gjort mig noget. Men pyt skidt, man har kun det sjov, man selv laver, ikke?

Jeg listede ind i soveværelset, og stillede mig ved siden af Louis. Han var egentlig sindssyg nuttet når han sov, med hans uglede strittende hår. Okay… 1… 2… 3 jeg smed vandet i hovedet på ham, og flækkede af grin, da han satte sig op med et skrig. ”FUUUUUCCCCKKKK” skreg han, mens han prøvede at komme til sig selv. jeg var færdig af grin, og det plus mavekrampe er ikke godt. Jeg blev nød til at sætte mig ned ad væggen, for at være sikker på, at jeg ikke endte nede på gulvet. ”Nååå så du griner hva?” mumlede Louis ondskabsfuldt. Oh nej, F.E.A.R… Fuck Everything And Run!!! Haha det her minder mig om den der film, Run Forrest, Run!!!

Jeg rejste mig hurtigt op, og løb med et skrig ind mod køkkenet. Jeg kunne høre skridt bag ved mig, men så alligevel ikke, for jeg skreg som var der en morder efter mig. Da jeg kom ud i køkkenet, sad 4, næsten vågne, drenge, og kiggede forskrækket over på mig. ”Niall!” råbte jeg, og svang mig om hans hals. ”Hjælp mig” grinte jeg. Louis kom til syne i døren. Hans hvide t- shirt var helt gennemblødt og lidt af hans hår sad klistret til hans ansigt. Drengen brød ud i grin, da de sikkert godt kunne forestille sig, hvad der var sket. Han gik med raske skridt hen til mig, og prøvede at hive i mig. Ja han prøvede! Jeg klamrede mig til Niall, som bare stod helt forstenet. Jeg gav hurtigt slip, da jeg kom til at tænke på det Mol havde fortalt mig! det er virkelig for dårligt, at jeg ikke havde fået snakket med Niall om det endnu, men hvad nu hvis han ikke har følelser for mig. Akward! Jeg kunne ikke nå at tyde Nialls blik, før jeg blev løftet fra jorden. ”Du ser lidt træt ud, søde!” sagde Louis mens han bar mig, ud mod badeværelset. ”Nej Louis! Du sov, det er noget andet” halv råbte jeg, og prøvede at vride mig fri fra hans greb. Hold kæft han er stærk! ”Det er absolut ikke noget andet” grinte han. Hvad ville han, ville han bare kast et krus vandt i hovedet på mig? eller hvad…

Jeg blev sat ned, tak for det Lou. Nu kan jeg endelig mærke mine ben igen! Vent nej! Hvor sidder je… jeg sad i brusekabinet! Louis tændte vandet, og gjorde mig hurtig gennemblød. Jeg trækker skab mit ’tak’ tilbage! Jeg sad nu i skrædderstilling med armene over kors, i en brusekabine, gennemblødt med et smil på læberne. Hvad sker der lige for mig i dag. Dagen startede dårligt ud, og jeg vil ikke ligefrem sige, at den blev bedre, men alligevel sidder jeg og smiler, selvom jeg er gennemblødt.

***

Vi har egentlig ikke lavet ret meget i dag, vi har spist morgenmad, som endte ud i lidt af en mad kamp mellem Zayn og Harry. Niall ville ikke lade den lækre mad, gå til spilde! Vi lå nu alle sammen undtagen Liam, ude på terrassen, og slikkede sol. Det var dejligt vejr, og jeg vil skyde på, at der er 30 grader. Mums. Nogen gange har jeg været i poolen, for at blive kølet af, men ikke så meget som drengene. Der er dog Zayn, han har ikke været i vandet en gang. Jeg ved ikke hvorfor, men han bliver ved med at sige, at han lige ligger så godt. Men det må han da selv om, hvis han vil brænde op. Nu havde jeg været her i 2 dage, og jeg havde ikke ringet eller skrevet til min far, bare 1 gang. Jeg fór op, og løb ind i huset, og fortsatte derefter ind på værelset. Nøj jeg må have lignet en idiot! Jeg greb min mobil, som lå henne på natebordet. Intet nyt. Jeg fandt hurtigt fars nummer, og trykkede ’ring op’. Den bibbede få gange før den blev taget. ”Hej Skat”

”Hej Far, hvordan går det?”

”Det går helt fint skat, jeg har fået sat huset i stand, dog har jeg ret travlt på arbejdet lige for tiden”

”Okay, er du hjemme?”

”Ja, jeg er lige kommet hjem fra arbejde”

”Jeg er der om 10”

Jeg fik hurtigt lagt på. Jeg vil hellere hjem til ham, end at snakke over telefon. Klædeskabet blev åbnet, og jeg fandt hurtigt et par hvide højtaljede shorts, samt en pink løs top, hvor der stod ’OMFG’ på. Jeg satte mit hår op i en rodet knold, og gik så ud for at sige til drengene, at jeg smuttede. Jeg stillede mig i havedøren og kiggede rundt. Niall var i poolen og Harry, Zayn og Louis lå på deres solstole. Og god, du skal se Zayns mave! Puha, ikke glo! Jeg rømmede mig kort, og fik hurtigt alles opmærksomhed, selv Nialls. ”Drenge jeg smutter lige over til far, jeg ved ikke om jeg overnatter derover, ikke vent oppe” jeg skulle lige til at vende om. ”Skal jeg ikke køre dig?” Harry var hurtig oppe at stå, og prøvede på at sætte hans hår, faktisk på en ret charmerende måde! Stephanie det er okay, at have sådan nogle tanker. Det er normalt, at piger synes drenge er charmerende. Harry er jo også en pæn fyr. Lige meget… ”Nej tak, jeg går der over, jeg trænger til noget frisk luft” jeg smilede til ham, og gik mod hoveddøren. ”Nej, lad nu mig køre dig” sagde han og gik nu helt hen til mig. ”Nej tak Harry, jeg går…” jeg skubbede ham blidt bagud… stød! Fuck… han havde ingen trøje på, og god! Jep det var det, vi ses. Jeg løb ud af hoveddøren, og videre ned ad gaden. Væk, væk, væk!

Jeg stod nu foran huset, fars hus og på en måde også mit hus. Jeg bankede på, og stod og betragtede huset. Det er faktisk virkelig pænt, med nogle enkelte buske ude foran, som gjorde, at huset ikke kom til at se kedelig ud.

Døren blev åbnet, og i døren stod den mand, jeg har savnet virkelig virkelig meget. Far. Jeg fløj og halsen på ham. ”Hej prinsesse” ”Hej Farmand” jeg trak mig ud af krammet, og stillede skoene. Jeg kom ind i den pæne stue, endnu pænere end jeg huskede den. Hvide klinker, sorte læder møbler og et stort fladskærms tv. Man kan vist godt se, at far ikke mangler penge, det har jeg til gengæld altid! Der stod nu ingen papkasser eller ting, som ikke var sat på plads endnu. Alt var perfekt og opryddet.

”Kan du lide det?” far havde vist mig rund, og jeg havde nu set det færdige resultat af, hvad han kunne kalde hans hjem. ”Det er virkelig smukt far” jeg kiggede endnu engang rundt i, det mørke egetræs køkken. Mørke overflader, med hvide låger. Det hele så, så kongeligt ud, på sin egen måde. ”Jeg har for resten en du skal møde” sagde han, og gik ud mod haven. Jeg har været her i snart 20 minutter, og så har han haft gæster på besøg. Det kunne han da godt have sagt! Vi gik hen mod havedøren, gud hvor er pengene til en havedør, givet godt ud. Man bruger den jo hele tiden! Jeg trådte ud på terrassen, og nød den dejlige sol, mod mit ansigt. Jeg kunne egentlig godt trænge til noget sol, nu når vi taler om det! ”Hej! Jeg er Kat, og du må være Stephanie” en kvinde stemme, ødelagde øjeblikket, mellem solen og mig. en lyshåret kvinde, stod og kiggede med et smil på mig. jeg tog hurtigt imod hendes hånd og sagde ’hej’. Far lagde en arm om skulderen på hende, så de må vist være gode ’venner’. ”Kat skal flytte ind her hos os” undskyld mig, hvad sagde du far? Flytte ind her hos os? Jamen, hvor lang tid har du da kendt hende? jeg må åbenbart have stået med en rynke i panden eller også har jeg bare tænkt højt. ”Vi har været sammen i nogle måneder, men jeg ville ikke fortælle dig det, før vi vidste det var seriøst” sagde far. Jeg stod bare og stenede. Jeg var i min egen lille verden, som jeg besøger ret tit, for tiden. Måske er det på grundt af den lyserøde enhjørning? ”Jamen velkommen til vores familie Kat” sagde jeg, og satte en falsk smil på læberne. Man skal kende mig godt, før man kan se at det er et falsk smil. Hun virkede da som en sød dame, men hvad nu hvis hun viser sig at være ligesom hende der stedmoren fra snehvide!

”Hvor kommer du fra?” spurgte jeg, og tog mine solbriller af. Eller det er nu fars, men de er fede okay? ”Jeg kommer her fra. Jeg boede i en lille lejlighed, sammen med min søn. Han hedder Christopher og er 1 år ældre end dig. Ham kommer senere i dag” hun smilede stort til mig og jeg nikkede. hun virker nu ikke som stedmoren fra snehvide, men man kan aldrig være sikker.

Kat og jeg, havde nu ligget ude i solen i et par timer. Far var taget ud for at handle, og hente den såkaldte Christopher bagefter. Jeg skal have en ”storebror” igen. Det bliver mærkeligt, ikke at skulle være alene sammen med sin far længere. ”Steph! Jeg vil bare have du skal vide, at jeg ikke vil tage din mors rolle her hos din far. Jeg forstår du har det underligt med det, og jeg ved godt, at jeg aldrig kommer til at tage din mors rolle. Og Jeg kunne heller aldrig finde på, at prøve at tage din mors rolle” hun kiggede seriøst på mig, for anden gang nikkede jeg bare. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, der er ingen ord, der vil ud. Den, lidt akavet, stilhed, blev brudt. Far kom hjem, man kunne høre ham grine helt ud i haven. Det er virkelig længe siden, at far har grint, og det gør mig helt glad og høre det igen. Kat og jeg brød også ud i grin, da der pludselig lød en kæmpe latter inde fra stuen. Det minder mig om Niall. Hans søde grin, som bare smitter af på en, hver gang. Hvad mon drengene laver nu? Stephanie, du skal ikke tænke på dem lige nu, de har det fint, og du hygger sammen med din ’nye familie’. Det lyder mærkeligt nye familie. ”Hey piger, så er købt ind og jeg fandt hvalpen” grinede far. Hvalpen? Jeg tog hurtigt mine solbriller af. ”Har du købt en hund?” råbte jeg, og fløj op. Uhhhhhh, vovse, vovse, vovse. Vi skal have en vovse! ”Nej skat, det er Christoffer. Han er inde i stuen, du kan gå ind og hilse på ham” sagde han, og klemte blidt mine skuldre. ”Okay, men vi skal altså have en vovse, på et tidspunkt!” jeg løftede pegefingeren, og gik ind mod stuen. En dreng med mørkt hår, sat med voks og en meget muskuløs krop, stod og rodede i skabet med film. Wow! Sikke nogle overarme. ”Øhm hej” sagde jeg genert. Hen vendte sig rundt, og viste hans meget pæne ansigt, og brune øjne. Han mindede mig om Liam, jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde han altså. ”Hey, du må være Stephanie” han kom hen til, og jeg havde regnet med at han bare ville give mig et håndtryk, men i stedet trak han mig ind i et kram. Okay, han var meget imødekommende. ”Og du må være hvalpen Christopher” små grinede jeg. ”Ja, de kalder mig for hvalpen, fordi de mener at jeg er uartig” grinte han. ”Det er hvalpe jo” smilede jeg. Hvad? Hvad var det for noget at sige, nu tror han, at jeg er en særling. Tak Stephanie! Førstehåndsindtrykket er det vigtigste, og så vælger du at sige, at hvalpe er uartige! ”Præcis” svarede han, ”Vil du være med til at se en film?” han så spørgende på mig. ”Meget gerne” jeg hoppede op i sofaen, og satte mig godt tilrette, eller rettere sagt, lagde mig godt tilrette. Der var 2 sofaer, så jeg kunne godt tillade mig, at tage den ene. ”Jeg håber du kan lide gysere, for jeg har taget en hel bunke med, som vi skal se i aften. Den her, er ikke så uhyggelig” han satte dvd’en i, og gik over og lagde sig, i den anden sofa. Hvorfor har drenge det med, at skal se gysere hele tiden? ”Jeg hader gysere! Så du må tage dig af, at jeg skriger” advarede jeg ham. han grinede bare ad mig, og satte filmen i gang.

***

”Var den virkelig så slem?” jeg kunne høre at han satte sig ned foran mig. fordi der var en mand der havde svaret en anden mand igen, skulle han bare hænges op i et træ, og blive skåret i småstykker lidt efter lidt. Ville du så ikke også have kravlet ned under et tæppe, jo det tror jeg vist du ville. Med mindre du er en af de, få personer, som elsker at se folk blive dræbt, på ”sjove” måder. Jeg smugkiggede ud fra tæppet, og så brød Christopher ud i grin. ”Hahahahaha du skulle have set dit ansigtsudtryk!” han grinede så højt, at jeg tror naboerne hørte ham. ”HAHA” sagde jeg sarkastisk, og smed tæppet af mig. han havde smidt sig, ved siden af mig i sofaen. ”Du mener ikke seriøst, at vi skal se gysere hele natten vel? For så må vist hellere gøre plads til mig inde ved dig” jeg lavede store øjne, da han bare svarede ”Fint”.

Far og Kat skulle ud og spise hos Kats forældre, Chris og jeg havde valgt, at blive hjemme, for at se gyser film. Jeg ved ikke, om Chris har andre planer, nu hvor far og Kat har valgt at overnatte hos dem, fordi ellers ville de ikke kunne få lidt at drikke derhjemme. ”Farvel unger, split nu ikke huset ad, og ring hvis der er noget!” råbte far, inden han satte sig ind i bilen, til Kat. Jeg vinkede farvel, det samme gjorde Chris, og så lukkede jeg hoveddøren. Chris kiggede skummelt på mig, og det gjorde mig på en måde bange. Han så helt ond ud! Hvis han forvandler sig til en drage, eller sådan noget nu, så skriger jeg! I vil nu være vidne til, et mord, begået af en ildspydende drage. En rød drage!

”Skal vi tage til fest?” intet mord. Ingen drage. Ingen ild. En fest? Det var nu egentlig MEGET lang tid siden, jeg har været til fest. Det føltes det i hvert fald som. Hvorfor ikke… jeg nikkede ivrigt, og så var vi ellers på vej ind, for at gøre os klar. 

 

Hey! 

Så kom der endeligt et nyt kapitel, i må MEGET undskylde ventetiden, men her er det. 

Jeg har skrevet nogle kapitler, så de bliver udgivet, i de kommende dage. ;D

- Pernille <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...