The day after tomorrow - One Direction

i novellen møder vi Stephanie på 17 år, som bor i New York. efter et tragisk dødsfald i hendes familie, lukker hun sig inde i selv selv, derfor sender hendes forældre hende til London, for at hun kan komme lidt væk. I London, skal hun bo sammen med en gammel ven, der hedder Jackob. I flyet på vej til London, møder hun 5 kendte drenge, og de aftaler at de skal ses igen. De bliver rigtig gode venner, og Stephanie flytter ind hos dem. Endnu en ulykke rammer den lille familie, hvilket for konsekvenser for Stephanie. Hun kommer endnu engang til at stå overfor byen, London. men hvad sker der, når hun får denne 'overraskelse' af hendes far? bliver hun specielt glad for en af dem? kan drengene enes?

21Likes
86Kommentarer
6326Visninger
AA

4. Life goes on!

 

 

”Stephanie” blev der råbt igennem hele salen. Jeg kiggede mig lidt omkring, jeg kunne ikke se nogen. Pludselig var der en, der lagde sine arme omkring mig. Jeg vendte mig om, og så det var Jackob. ”Hey, WOW du har forandret dig meget” sagde jeg, og gav ham et kæmpe kram. ”Det har du også, men på den gode måde” små grinte han. ”Nurghh” sagde jeg bare. Wow han havde virkelig forandret sig, han var blevet meget muskuløs, og han havde fået meget tydlige kindben. Han havde stadig brunt hår og blå grønne øjne.  

”såå, hvor bor du egentlig henne” spurgte jeg, da vi lige havde læsset al min baggage. ”inde midt i byen” sagde han og smilte. Han var virkelig pæn, jeg kunne ikke koncentrere mig, når jeg kiggede på ham, hvilket han vidst også fandt ud af. ”Nu har turen hertil, vel ikke været al for kedelig vel?” spurgte han, med et skævt smil. ”Nej, den var ganske hyggelig, jeg mødte nogle søde drenge, som jeg også skal ses med, her engang” sagde jeg. ”Okay! hygge” sagde han, og det lød en smule koldt. Jeg sad og kiggede ud af vinduet, på alle de mennesker, som havde såå travlt. Jeg elsker bare at side, og kigge på folk der render stresset rundt. Hvordan mon hans lejlighed så ud, var det noget gammelt lort, eller var det en kæmpe moderniseret lejlighed? ”så er vi her” sagde han og åbnede bildøren. Jeg steg ud, og kiggede op på et stort højhus! ”WOW” var det eneste, der kom ud af mund. Vi gik ind i receptionen, og det hele var så stort. der stod 4 computere, som man vist gerne må bruge. Der var sofaer, man kunne smide sig i, og røde tæpper igennem hele salen. "Jeg bor på 4 sal" sagde han til mig, og heltydede til, at jeg skulle trykke på knappen. 

Han fandt sine nøgler frem, og låste op, han gik direkte ind, med al min baggage. jeg stillede skoene, og hang min jakke op. Lejligheden, var meget lys, det hele var så smukt og enkelt. "Hvad synes du så om det?" spurgte han, mens han kiggede sig omkring. "Det er virkelig smukt" sagde jeg, og kiggede hen mod stuen. "Kom, så skal jeg vise dig dit værelse" sagde han, og trak mig med, i armen. Jeg trådte ind i stort rum, der stod en stor dobbeltseng, og… HVAD! Der var ikke andet! ”hvor er klædeskabet?” spurgte jeg, med store øjne. Han gik hen, og rullede gardinerne fra. ”Hehe rolig” grinte han. Han åbnede en dør, SHIT!!! WALK IN CLOSET! ”det er ikke set største skab, men det passer til dig” sagde han og smilte. ”WOW, det er vildt fedt!” sagde jeg og gav ham et kæmpe kram. ”jeg går, så du kan få pakket ud” sagde han, og lukkede døren. Jeg smed mig på sengen, med alle mine ting. London havde allerede givet mig et godt indtryk. Stephanie! Du har fået dit helt eget, walk in closet!

Jeg fik pakket ud, og besluttede mig for, at gå en tur, for at se mig lidt omkring. Jeg gik ind i stuen, hvor Jackob sad. Selvfølgelig så han fodbold! ”vil du ikke med ud, og gå en tur Jackob” sagde jeg, og satte mig hen ved siden af ham. ”jo da, du skal vide hvor de bedste natklubber ligger” sagde han og grinte. Han vidste godt, at jeg godt kunne lide at feste. Jeg grinte bare, gik hen og tog min jakke, og smuttede i et par sorte læder converse. Han låste lejligheden af, og så gik hen til elevatoren. ”vi får det bare, så skide sjovt os to” sagde han. Jeg smilte bare. Selvfølgelig gjorde vi det, hvis han bare lod være med alt det flirten.

Efter vi havde gået lidt rundt, spurgte han ”skal vi ikke finde et sted, og få noget at spise, klokken er jo allerede halv 6?”. ”jo, det kan vi da godt”, sagde jeg, det var ikke fordi jeg var sulten, men ingen siger, at jeg skal spise en hel ko! Vi fandt en restaurant, jeg ved ikke hvad den hed, men de lavede gode pomfritter. Vi sagde ikke ret meget til hinanden, men der var ikke en akavet stilhed imellem os. ”Så! Hvad synes du om London?” spurgte han. ”Her er da meget hyggeligt” sagde jeg og smilte. Her var da meget hyggeligt, og der var en god stemning i byen. Min mobil ringede, det var min mor. ”jeg tager lige den her” sagde jeg, og gav ham et skævt smil. Han nikkede forstående og sendte mig et smil. ”det er Stephanie” sagde jeg. ”Hej skat, det er mor. Hvordan går det?”. ”Det går rigtig fint, her er vildt hyggelig”. ”Det var godt skat, ville bare lige sikre mig, at du havde det godt, men vi ses, bliver nød til at smutte” sagde hun og lagde på. Selvfølgelig! Nu poppede Sam op i mit hoved igen, han var grunden til, at jeg sad her lige nu. Jeg havde det helt vild dårlig med mig selv, jeg havde helt glemt ham. Min mor ville sikkert havde sagt, at det var godt, jeg var kommet lidt videre i mit liv. Jeg var måske kommet videre. Jeg tænkte i hvert fald, ikke på ham 24/7.  ”Steph! Skal vi se at komme hjem igen?” spurgte Jackob. ”ja det må vi nok hellere” smilte jeg. Da vi gik hjem ad, mødte vi af og til, nogle fulde unge mennesker. jeg blev helt misundelig, jeg fik sikkert ikke lov til, at feste uden Jackob var med.

 

Da vi kom hjem, gik jeg direkte ind, og smed mig på sengen. Det havde været en lang dag, og nu trængte jeg, til at få noget søvn. Jeg kunne mærke, at jeg snart ville falde i søvn, men det fik jeg ikke lov til. Pludselig kom jeg i tanke om, at jeg havde fået Zayn’s mobil nr. #Hey Zayn, hvordan har du det? ;) hilsen Stephanie# skrev jeg. Jeg blev altid så glad, når jeg kom til, at tænke på dem. De var alle sammen så søde, især Zayn og Harry. #Hey Stephanie, endelig skrev du, var ved at være bange for, at du ikke skrev til mig! Knus Zayn#. Nurghh var han bange for, at jeg ikke ville skrive til ham. Han virker så følsom, ligesom mig selv. #jeg tænkte på om vi ikke skulle ses i morgen?# skrev han. I morgen, det tror jeg ikke, Jackob giver mig lov til. Men jeg er 17 år, og han skal ikke få lov, til at bestemme over mig. #Jo da, skal vi ikke tage til fest? ;D trænger virkelig til en fest;D# skrev jeg. Jeg gik ind i stuen, Jackob sad og så en film. Jeg satte mig ved siden af ham, ”i morgen skal jeg hænge ud, sammen med dem, som jeg mødte i flyet på vej herhen” sagde jeg, og kiggede ned i mine hænder. Han kiggede over på mig, ”du ved godt, at jeg har ansvaret for dig ikke?”. Ansvaret! Nu fik han mig til, at lyde som om, at jeg var en lille 5 årig pige. ”Jeg er 17 år Jackob!” sagde jeg surt. Han virkede til at være fløjtene ligeglad med, hvor gammel jeg var. ”Du skal ikke til nogen fest, uden mig!” sagde han. Jeg kunne mærke hvordan vreden steg mig til hovedet. ”Og i morgen, skal jeg være sammen med nogle venner” sagde han, og fulgte så igen med i filmen. ”Så jeg skal være her, helt alene, mens du hygger dig. Må jeg ikke engang have det lidt sjovt!” sagde iskoldt. ”Jo det må du godt!” sagde han. Han var sikkert bare jaloux over, at jeg skulle være sammen med 5 andre drenge. Jeg gik ind på mit værelse, og smækkede døren i. jeg havde fået en besked fra Zayn, #det vil vi meget gerne, vi snakkes ved i morgen, knuz Zayn:)#. Jeg skulle med til den fest, jeg skal bare lige finde ud af, hvordan… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...