En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4218Visninger
AA

19. Udendørs

Efter at have læst de sidste tre indlæg i dagbogen var hun helt rystet. Pauline kunne ikke forstå hvordan han kunne udtale sig sådan om sin mor, og hvordan han overhovedet kunne overveje at behandle sin ekskæreste på den måde. Samtidig med at hun væmmedes over det han gjorde, og det hand planlagde, var hun fanget af det og ville gerne vide mere. 

Grunden til at hun var så draget til at læse, var også at der var så megen lighed mellem det forfatteren af dagbogen beskrev, og det Pauline oplevede i virkeligheden. Ved at læse i bogen kunne hun måske finde ud af hvad der skulle ske med hendes søster, og så komme kidnapperen i forkøbet. 

Hun lagde bogen fra sig på natbordet og lod hovedet ramme hovedpuden med et suk. Det hele var så absurd. Først var læsningen af dagbogen drevet af nysgerrighed, men det var efterhånden blevet anderledes. Pauline kunne ikke beskrive hvad der var sket efterfølgende, alt hun vidste var at det hele var forandret. 

Langsomt lod hun hånden glide ind under puden, da hun mente at hun havde lagt brevene der, men hun kunne ikke mærke noget. Det gik da op for hende at brevene lå henne på skrivebordet sammen med hendes eget modsvar. 

Følelserne væltede frem igen. Hun kunne mærke en varm tåre trille ned af kinden. 

"Stop Pau, stop! Det skal nok gå, du skal være stærk!" mumlede Pauline ned i puden, nærmest som en opsang til sig selv. 

Med en bestemt bevægelse, tørrede hun tåren væk fra kinden og rejste sig op fra sengen. Pauline gik målrettet hen imod skrivebordet, hvor hun tog hendes eget modsvar op i hånden og læste det igennem. Med blikket rettet imod papiret, tog hun et par dybe indåndinger, inden hun besluttede at det var det brev, som hun ville aflevere, på det sted hun var blevet pålagt.

Pauline gik med tunge skridt hen imod kommoden, hvor hun fandt noget afslappet tøj frem. Hun kunne ikke lade være med at bekymre sig om brevet ville udrette noget, eller gøre det hele endnu værre.

Udenfor hendes dør lød trappens knirken og kort efter gik døren op. Hendes mor stod i døren, men så ikke helt rolig ud. Pauline som endelig havde fået nogenlunde ro på sig selv igen, begyndte igen at blive urolig. 

"Der er kommet et nyt brev. Det er for tykt og deformt til at det kun kan være papir" sagde hendes mor.

Uden at tænke over hvad hun havde i hænderne løb Pauline ud af døren og ned af trappen. Frygten var tydelig i hendes øjne, og en stor knude strammede hendes mave sammen. 

På køkkenbordet lå den kridhvide kuvert. Pauline stoppede lidt fra den og stirrede på den. Det var som om den stirrede tilbage på hende og grinede af hendes frygt. Hun måtte tage sig sammen, hun ville ikke komme nogen vegne ved at frygte et simpelt brev. Hendes fingre følte på brevet, og hun måtte give hendes mor ret i at den var ret deform. 

Forsigtigt åbnede hun brevet og tog indholdet ud. Kuverten indeholdt et lille stykke papir og en grøn pose, hvis indhold hun ikke kunne se hvad var. Hun læste seddelens bogstaver op for sig selv.

Din søster sidder nu fanget i et kælderrum. Jeg har besøgt hende tidligt her til morgen, og indholdet i den grønne pose tilhører din søster. Åbn den nu!

Hun sank engang og gruede for at åbne posen. Først lod hun fingrene glide hen over posens overflade, men hun kunne ikke føle sig frem til hvad det var.

Det var svært at åbne posens knude, men til sidst lykkedes det. Den grønne pose viste sig at indeholde Kathrins halskæde, en kæde med et vedhæng Pauline selv havde givet hende. Desuden indeholdt den totter af Kathrins karakteristiske rødbrune hår. Pauline kendte kun en anden som havde den hårfarve, og det var hende selv. Det var formegentlig et forsøg på at slå hende ud af den, men hun ville ikke lade det ske. 

Målbevist gik hun op på værelset. Hun tog dagbogen og det modsvar hun havde skrevet i hånden. Det stod hende uklart hvordan hun ville gøre det, men det fandt hun nok ud af hen af vejen. Hvorfor hun tog bogen med, vidste hun heller ikke, men måske det ville blive gavnligt. 

I bryggerset fandt Pauline sine sko og jakke frem og begav sig ned af vejen. Hun havde sat kurs imod det hus, hvor brevenes afsender havde bedt hende om at aflevere, det brev hun havde skrevet til forsvar.

Grusvejen var ujævn, men Pauline var ligeglad. Hendes hjerte hamrede i brystet på hende, hun kunne mærke frygten tydeligt. Skridtene hun tog var hurtige og målbevidste. 

Ved huset fandt hun den omtalte revne i murværket og lagde brevet der. Pauline stod og så på huset, uden at vide hvor hun skulle gøre af sig selv. Af en eller anden grund satte hun sig over i skovbrynet, et sted hvor hun ofte havde sat sammen med Josephine i timevis og snakket. Hun satte sig på den store sten og åbnede dagbogen. Det var sket før at hun uden at vide hvorfor havde taget ting med når hun gik ture, og det havde på turen vist sig hvorfor. Pauline ville sidde i det fri og læse lidt, det var trods alt sundt med frisk luft. På den måde kunne hun kombinere to ting, hun kunne læse videre i dagbogen og få frisk luft samtidig. 

Datoen var 27. 10. 1952.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...