En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4215Visninger
AA

13. Sindssyg

Efter at have læst det kapitel var det som om der var nogle nye ting der stod klart. Forfatteren til denne dagbog havde ikke noget egentligt grundlag for at slå hans ekskæreste ihjel, han måtte ikke være helt rask i hovedet. At lade sin krop blive forbrændt på den måde han havde gjort var ikke normalt. Det at han gerne ville hævne sig på sin ekskæreste var nok rimeligt normalt, men et normalt menneske ville ikke hævne sig igennem et så smertefuldt mord, eller igennem mord overhovedet.

Pauline sad på gulvet med ryggen imod hendes seng og tænkte over det hun lige havde læst. Egentlig ville hun gerne vide hvad der var gået forud for det hun havde læst i bogen. Hun ville gerne vide hvad han havde gjort af forfærdelige ting inden. Forfatteren havde enten en meget vild fantasi ellers havde han før prøvet at finde en måde hvorpå han kunne skabe mest mulig lidelse for et andet menneske. Lige nu vidste hun ikke hvordan hun skulle finde ud af noget om hans fortid og om det overhovedet var muligt.  

Pludselig løb det koldt ned af ryggen på hende. Hun kom til at tænke på sin søster. Mens hun havde læst det afsnittet om den 17. 05. 1952. havde hun været så optaget af det forfatteren skrev at hun ikke havde ænset hendes søster en tanke. Lige for tiden tænkte hun ellers hele tiden på sin søster, så det var egentlig ret mærkeligt. 

Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, hun sad med hovedet foroverbøjet. Egentlig havde hun en stærk trang til at græde, men hun kunne ikke. 

Døren indtil hendes værelse gik op og hun så op på hendes mor. Moderen havde et bekymret udtryk i øjnene, men det havde Pauline ikke øje for, hendes blik var fæstnet ved den kridhvide kuvert i hendes hånd. 

"Din far og jeg har snakket meget om situationen og besluttet at du er så ansvarlig at vi godt tør lade dig forhandle med afsenderen af disse breve. Du må bare love os at du fortæller os alt hvad du får at høre omkring sagen." sagde hendes mor og rakte hende brevet.

Hurtigt nikkede Pauline samstemmende inden hun tog brevet af hendes mors hånd. Med forsigtige og dog hurtige bevægelser fik hun åbnet kuverten, hvori der denne gang lå et stykke blodrødt papir. Den røde farve gjorde det svært at læse den ellers så smukke håndskrift. Uden at tænke på at hendes mor stod ved siden af lod hun blikket glide ned over håndskriften. Det tog længere tid at læse dette brev end de andre fordi hun måtte koncentrere sine øjne så meget for at kunne læse det. 

Kære Pauline... Det var planen at du skulle modtage et brev hver fjerde dag der fortalte dig om din søster tilstand, men denne plan er allerede ændret, for du modtog også et brev i går. 

Lad mig komme til sagen. Din søster har det godt endnu. Men min tid er blevet afkortet, og jeg må handle hurtigt nu. Det betyder at du må handle endnu hurtigere. I morgen vil din søster mærke lidelsen som vil vare ved. 

I går bandt jeg hende nede i det mørke og fugtige kælderrum. Hun har fået en smule brød og lidt væske. Hendes hænder er bundet sammen med en tyndt stramt nylonreb, og det samme er hendes ankler. Hver gang jeg ser til hende klager hun sig over de strammende reb. Jeg kan høre hendes mave knurre af sult, men det klager hun sig ikke over. Frygten i hendes øjne er tydelig, så du bør handle hurtigt. 

Men spørgsmålet er om det er muligt for dig at gøre en forskel, for du finder hverken mig eller Kathrin. 

Jeg venter et brev fra dig i morgen, du skal lægge det i revnen mellem murværket på Gaaskær Gaard. Du ved hvad jeg taler om for en revne. Brevet skal ligge der inden spisetid, og ligger det der ikke vil jeg lade Kathrin forbløde til døde ved at skære begge hendes håndled op.

Du ved nu hvad du skal gøre. Jeg råder dig til at handle på mit bud.

- X

Efter at have læst brevet brød Pauline i gråd. Tårerne som ikke ville ud før trillede nu ned af hendes kinder. Hun krøllede brevet sammen i hånden. Benene trak hun op til brystkassen og knugede dem ind til sig sammen med brevet. De tåre våde kinder skjulte hun, men hendes hulken afslørede at hun græd. 

Moderen vidste ikke hvad der foregik, men vidste at hun hverken skulle tage brevet eller sige noget. Istedet lagde hun bare armen om Pauline og ventede på at hun selv var klar til at fortælle hvad der stod i brevet. 

Pauline tænkte over brevets indhold. Afsenderen til disse breve måtte være sindsyg ligesom forfatteren til dagbogen. Men hvad skete der egentlig, der var så megen lighed mellem dagbogens indhold og brevets indhold - hvorfor?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...