En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4216Visninger
AA

15. Morgen

Næste morgen vågnede Pauline op med uro i sindet. Hun kunne mærke uroen i hele kroppen og en rastløs fornemmelse. Brevet lå på det lille sengebord sammen med den lille dagbog med det brune slidte omslag. Hjertet hamrede allerede i brystet på hende og det gjorde ondt. Det var i dag hun skulle aflevere brevet og hun var bange for at det var forkert at skrive det hun havde skrevet. Hun foldede brevet ud og gav sig til at læse det igennem. Efter at have læst det besluttede hun sig til at det var skrevet godt nok. 

Mobilen på hendes bord lyste op mens den vibrerede et par gange. Uden rigtig at gide rakte hun ud efter telefonen for at se hvem der skrev til hende. Da hun så navnet i displayet kunne hun  ikke lade være med at sukke opgivende. Det var ingen mindre end Alex. Han ville vel bare invitere hende til festen igen. Pauline kunne godt bruge undskyldningen med at hendes søster var bortført, men han ville bare sende alt for mange sms'er og ringe flere gange så. Desuden måtte hun jo heller ikke afsløre det for nogen ifølge brevenes afsender, og det ville hun gerne rette sig efter for at få sin søster tilbage i god behold. 

Egentlig havde hun mest lyst til at lægge mobilen fra sig og ignorere Alex, men hun vidste at hvis hun gjorde det ville han bare skrive igen. Det var den tanke der gjorde at hun åbnede beskeden. 

Alex :D siger:

Pau..? Jeg håber du har det godt. Da jeg ikke har hørt noget fra dig vil jeg bare lige høre om du kommer til festen i weekenden? :) 

Hun fik ret i sin mistanke. Som det så ud havde hun to muligheder for at svare. Enten kunne hun afvise ham koldt uden at forklare sig ordentligt eller lade være med at svare. Der var ingen grund til at fortælle ham for meget, for så ville hun slet ikke få ro til at tænke over de valg hun skulle tage i den svære situation hun nu stod i. På det tidspunkt stod Pauline som forhandler med bortføreren af hendes lillesøster, og der hvilede et kæmpe ansvar på hendes skuldre. Faktisk hvilede der et liv på hendes skuldre, da bortføreren truede med at myrde Kathrin.

Der gik noget tid før det gik op for hende, at hun bare havde sat og stirret tomt på beskeden på hendes mobil. Endelig tog hun sig sammen og formulerede et svar. 

Alex, jeg har rigtig meget og se til og en meget vigtig opgave jeg skal klare, så jeg må melde fra.

Pauline trykkede på send uden at tøve om beskedens indhold. Hun kunne ikke se hvordan hun ellers skulle formulere det, for hun gad ikke hans bekymring, men var også nødt til at finde en god undskyldning for at slippe.

Men der gik ikke mange minutter før mobilen igen vibrerede og der tikkede et svar ind. 

Sig til hvis det er noget du vil snakke om, ikke søde? Jeg vil altid gerne hjælpe dig!

En væmmelse gled gennem kroppen på hende da hun læste beskeden. Hun hadede når han kaldte hende søde, hvilket desværre skete ret tit. Alligevel mærkede hun samtidig en glæde over at han lod være med at spørge mere ind til det, det var en forbedring. 

Med et suk lagde hun mobilen fra sig på sengebordet. Alex drev hende nogengange til vanvid. Hun forstod ikke hvordan hun nogensinde kunne have haft en affære med ham. Men under fuldskab kunne man nogen gange udrette de mærkeligste ting. 

Hun besluttede sig til at læse noget mere i dagbogen. Grunden var den at det pludselig slog hende, at noget af det afsenderen i brevene havde nævnt han ville gøre ved Kathrin var også en del af bogen. Derfor ville hun finde ud af mere og se om det kunne passe, og evt om der var nogle spor at gå efter. Men hun var jo ikke sikker på noget, så det var nok halvt af nysgerrighed også at hun fandt bogen frem igen. 

Det gamle, slidte, brune omslag lå godt i hænderne. Pauline lod hænderne glide over forsiden inden hun åbnede den og igen lod hænderne glide hen over de ru, gulnede sider. Efter det slog hun op og læste datoen 07. 08. 1952. Der var altså gået næsten tre måneder siden han havde skrevet. Sidste gang havde han forklaret hvorfor der var gået så lang tid mellem han havde skrevet, og det havde han måske også denne gang. Hun gik i gang med at læse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...