En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4117Visninger
AA

14. Modsvar

Moderen forlod ikke hendes side men sagde heller ikke noget. Hun vidste godt at hvis Pauline ikke skulle afvise hende måtte hun være tavs og vente på at Pauline selv åbnede sig. 

Et sted ønskede Pauline at hun kunne holde tårerne tilbage og få sig selv under kontrol. Hun havde ikke tid til at sidde der og græde, hun måtte finde ud af hvad hun skulle skrive i det brev hun skulle aflevere i morgen, samt hvad hun ellers ville gøre. 

Langsomt fik hun mere kontrol over sin gråd og sin krop. Først da hendes krop igen stoppede med at ryste gik det op for hende at hun havde skælvet i frygt for hvad der skulle ske. Hun tvang sig selv til at tage dybere vejrtrækninger for at få mere ro på sig selv. Samtidig med at hun faldt mere til ro kunne hun også begynde at mærke at hendes mor igen begyndte at slappe mere af.

"Han forlanger et brev inden i morgen aften ellers vil Kathrin dø. Desuden skriver han at hun fra i morgen af vil mærke en vedvarende lidelse." Pauline var fattet mens hun talte, men det var stadig muligt at høre gråden i hendes stemme. "Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive i brevet" indrømmede hun.

"Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte hendes mor med hendes omsorgsfulde stemme.

"Ikke rigtig noget. Jeg må bare tænke mig godt om for at finde ud af hvad jeg skal skrive. Du skal ikke bekymre dig, jeg skal nok sige til hvis der er noget du kan gøre" svarede hun med blid stemme.

Hun fremtvang et lille smil inden hun tørrede kinderne af. Allerede der følte hun en fornyet energi strømme igennem hendes krop. Langsomt rejste hun sig op og gik over til det rodede skrivebord hvor hun fandt noget papir og en bog hun kunne bruge til underlag. 

Hendes mor vidste der ikke var mere hun kunne gøre så hun forlød værelset netop som Pauline havde sat sig til rette i vindueskarmen. 

Pauline sad og kiggede ud af vinduet uden at vide hvad hun skulle skrive på det hvide papir. Tårene, som igen steg op i hendes øjne, gjorde at alt udenfor vinduet så utydeligt ud. 

Det eneste hun i princippet kunne gøre var vel at bede for at bortføreren måtte skåne hendes liv og lade hende slippe for smerten. Men spørgsmålet var hvordan hun skulle gøre det og samtidig lokke nogle informationer ud af ham. 

Egentlig var det lidt underligt at hun tog det for givet at det var en mand der havde hendes søster i sin varetægt. Håndskriften i brevene kunne ikke være en mands, og hvis det var ville hun undre sig meget. Faktisk vidste hun slet ingenting, hun kunne kun gætte.

Med hendes middelmådige håndskrift begyndte hun at skrive hendes svar på brevet.

X.. Jeg beder dig, skån min søster, lad hende leve. Jeg beder dig også lad hende ikke lide men lad hende gå fri. Intet menneske fortjener at lide, og slet ikke uskyldige mennesker. Kathrin har aldrig gjort nogen fortræd og fortjener ikke om nogen at lide.

De ord hun skrev ned på papiret var store ord, og nogen hun var nødt til at stå inde for. Hun var lige ved at fortsætte med at skrive at han hellere måtte tage hende og lade hende lide end hendes søster, for hun fortjente det mere. Men det gjorde hun ikke, det havde hun alligevel sit liv for kært til. 

Jeg har et eneste ønske som jeg håber du vil efterkomme. Lad mig modtage et brev hver eneste dag hvori du fortæller detaljeret om hvordan Kathrin har det. Fortæl mig om alt hvad du gør ved hende.

Hun ville gerne møde sin søster og snakke med hende, men det ønske ville bortføreren aldrig efterkomme, så hun undlod at skrive det ned.

Du må forstå at der sidder en såret familie tilbage som savner et familiemedlem. Alle mennesker har en familie og alle elsker sin familie på et eller andet plan, så du må da kunne forstå hvor forfærdeligt det er at få en besked som denne.

Lad mig få at høre fra hende selv. Jeg beder dig, lad der med det næste brev følge et stykke papir hvorpå hun selv har skrevet lidt om hvordan hun har det. Eller lad hende få lov at foretage et telefonopkald. Nummeret er: 31 56 66 43. 

Fortæl hende at jeg elsker hende uanset hvad.

- Pauline....

Inderligt håbede hun at det kunne lade sig gøre og at han ville efterkomme hendes ønske og at hun ville få lov at se Kathrins håndskrift, eller høre hendes lyse stemme endnu engang. 

Forsigtigt lod hun sig glide ned fra vindueskarmen og gik hen til skrivebordet hvor hun lagde det stykke papir hun netop havde skrevet på sammen med bogen hun havde brugt som underlag. Brevet skulle først afleveres i morgen.

Udenfor var det næsten helt mørkt, hvilket betød at klokken var mange. Pauline kunne også mærke hvordan trætheden nu lagde sig som en dyne over hendes øjenlåg. For at hvile sig et kort øjeblik lagde hun sig på sengen, men hun faldt i søvn og sov til næste morgen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...