En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4139Visninger
AA

8. Forsvundet

Efter de havde læst kapitlet i bogen så Josephine op på hende. Pauline havde svært ved at forudsige hvilke ord der ville komme over Joses læber eller hvordan hun i det hele taget ville reagere. Men da et smil langsomt bredte sig på Josephines læber blev hun en anelse nervøs, for hun synes selv det var skræmmende at et menneske planlagde at slå et andet ihjel, men samtidig var det nok også lidt spændende hvad der ville ske. 

"Det må jeg give dig Pauline, den bog er speciel og spændende. Jeg kunne godt tænke mig at læse mere, må jeg låne den?" spurgte hun direkte.

Pauline så lidt rundt i værelset mens hun tænkte, hun ville jo gerne glæde Jose, men samtidig var hun også selv nysgerrig efter hvad der virkelig ville ske i denne bog. Hun tog en dyb indånding hvilket fik Josephine til at dreje hovedet og kigge på hende. Deres blikke mødtes, men de udtrykte noget forskelligt. Det var tydeligt at se at Josephine var helt elektrisk for at få denne bog med hjem, hvilket faktisk undrede hende en smule. Faktisk var det lige præcis de øjne der fik hende til at sige:

"Desværre, jeg synes den skal blive her på gården, ihvertfald indtil jeg selv har læst den færdig" egentlig mente hun at den burde blive her for altid, men hun kunne jo godt sige det på den anden måde.

Josephines blik blev knap så spændt, men Pauline kendte også godt hendes vilje for at få de ting hun gerne ville. Inden Jose nåede at sige mere brød hun ind med en kommentar mere.

"Skal vi ikke lave et eller andet istedet for bare at sidde her og læse i en gammel støvet bog" hun var blevet i tvivl om hvorvidt hun egentlig skulle have vist hende bogen. Men nu var det jo for sent, hun kunne ikke trække det tilbage. 

Først var Jose lidt modvillig og ville gerne læse videre, men for første gang i lang tid stod hun fast overfor hende og sagde de skulle finde noget andet og lave. Pauline plejede at give efter hurtigt, men af en eller anden grund holdt hun fast i hvad hun mente i dag. Hun tog bogen ud af hånden på Jose og lagde den ned i skuffen igen. I aften ville hun finde et bedre skjulested til den, men dette skjulested behøvede Jose jo ikke at kende, i så fald var der risiko for at bogen forsvandt. 

Sammen gik de nedenunder hvor de fandt lidt at spise inden de gik udenfor i haven. Solen skinnede og vejret var fint, men temperaturen var ret lav. De sad på trappestenen og så ud over de fornyligt såede marker. Nogen af dem var helt golde mens der på andre var nogle små spirer. Pauline vidste ikke hvad de skulle give sig til og sad derfor bare helt tavs. 

Et stykke tid sad de tavse der. Men langsomt begyndte Josephine at være mere og mere rastløs. Hun var vant til at der skete noget hele tiden og nu sad vi bare her og gloede ud i luften.

"Jeg må også hellere se at komme hjemad. Nero-drengen står stadig hjemme i stalden og venter på at blive aktiveret. Desuden skal jeg nok ud og se på en ny hest i aften"

I Paulines ører lød det bare som en dårlig undskyldning. Det kunne godt være Jose kunne finde tid til en tredje hest, men lige nu virkede det bare som om det var en undskyldning så hun kunne slippe herfra.

"Skriv lige når du har fået den nye hest hjem, så kigger jeg forbi en dag" - Pauline mente det, men sagde det egentlig lige nu for at presse hende lidt. Det kunne være sandt at hun havde i sinde at købe en ny, men det kunne lige så vel være en lille hvid løgn. 

De gik indenfor og ovenpå. Pauline ville lige hurtigt gå på toilettet, imens kunne Jose jo vente inde på værelset. Lidt efter snakkede de lige lidt forskelligt igennem. Lige kort nævnte Pauline at hun var inviteret til fest hos Alex, men også hvor lidt hun gad. Jose kunne godt forstå hende og bakkede hende op i hendes beslutning. Igen gik de nedenunder hvor de sagde farvel til hinanden. Det var ikke fordi Pauline ville have hende til at forlade huset, hun ville faktisk helst beholde hende her, men mest fordi at Jose hun insisterede på at hun måtte afsted.

Pauline vidste at der kunne gå lang tid før de så hinanden igen og derfor gav hun hende et stort og langt kram.

"Skriv snart igen!" det var hvad hun sagde til Josephine inden hun slappede grebet om hende. 

Josephine nikkede og smilede. Hun gik ud imod den store firhjulstrækker mens Pauline blev stående i døren for at vinke når hun kørte. Da Jose var kørt afsted gik Pauline indenfor igen. Hun tog to trin af gangen da hun skulle op af trappen. På kommoden lå hendes macbook og opladeren som hun tog med sig nedenunder. Hendes mor var kørt til byen, så hun havde huset for sig selv. Derfor satte hun strøm til det store anlæg og skruede op for musikken. Derefter satte hun sig i sofaen og startede macbooken op. Faktisk fik hun ikke lavet meget andet den dag.

~

Efter aftensmaden gik hun op på værelset. Det var meningen at hun ville gå ud og finde et godt sted at gemme dagbogen nu. Pauline rodede hele skuffen igennem, og alle de andre også, men dagbogen var der ikke. Det slog hende så at Josephine måtte have taget den mens hun var på toilettet. Kunne hun overhovedet stole på Jose? Hvorfor havde hun ikke set beslutsomheden i hendes øjne, hun kunne da sige sig selv at Jose ville få hvad hun ville have, sådan plejede det jo at være. Nu måtte hun udtænke en måde hvorpå hun kunne få bogen tilbage. Pauline blev mere og mere i tvivl om hvor sikker bogen var i Josephines kendskab. Der var ingen mulighed for at gøre det om som hun havde gjort ved at vise hende bogen. Istedet måtte hun udtænke en måde så hun ville få bogen tilbage igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...