En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4137Visninger
AA

10. Forslag

Der var gået fire dage. Hun havde gået og ventet nervøst på at det næste brev skulle komme. Bekymringen for hendes søster var stor. Pauline havde sagt det til hendes forældre, og de havde lovet at holde tæt. Men hun var i tvivl om det var sandheden. Lige nu kunne hun ikke andet end at stole blindt på dem, så det var hvad hun gjorde. 

Den fjerde dag fik hun igen et brev. Også kuverten omkring dette brev var kridhvid, kun brudt af hendes navn skrevet med skråskrift. Det første hun gjorde var at trække sig tilbage og gå op på værelset. Hun ville selv læse brevets indhold først og se hvad det indeholdt. 

Et par minutter sad hun på sengekanten og stirrede på kuverten. Hvordan skulle hun holde hendes forældre på afstand og sørge for at de ikke blandede sig? Det kunne hun virkelig ikke se. 

Med en dyb indånding åbnede hun kuverten og trak et enkelt stykke papir ud. Denne gang havde afsenderen valgt en helt lysegrøn farve til at skrive på. Teksten stod kompakt på midten af papiret. Det var skrevet skævt, og tydeligvis hurtigt skrevet. Den sjuskede håndskrift gjorde det svært for hende at læse.

Pauline... Jeg råder dig til at passe på med hvad du gør. Din søster kommer i overhængende fare hvis du ikke passer på med hvad du gør. Endnu er hun i god behold, men kun så længe du ønsker det. Lige pt er det dig der bestemmer hvad der skal ske. Men sådan bliver det ikke ved med at være...

Kathrin klager over sulten der nager hende. Væske får hun tilstrækkeligt af. Endnu har hun ikke mærket nogen smerte, men der vil kun gå få dage, måske et par uger før den første smerte rammer hende. 

Tænk dig godt om!!

Og husk - hun kommer til at dø hvis du går til myndighederne!

- X

Pauline fik kvalme ved at læse det. Det løb hende koldt ned af ryggen. Denne besked var ikke hvad hun havde ventet, eller jo, måske. Hun vidste faktisk ikke hvad hun havde ventet sig. 

Lige nu måtte hun tænke sig rigtig godt om før hun traf et valg. Først skulle hendes forældre skaffes af vejen, forstået på den måde at de ikke måtte hindre hende i noget af det hun ville gøre, eller fortælle nogen andre om det som skete nu. Aller bedst ville de være hvis de rejste langt væk på en rejse, men det var nok for meget forlangt når deres datter var bortført, og snart ville komme til at lide. Måske skulle hun lade være med at vise dem brevet.

Langsomt mærkede hun hvordan en klump voksede sig større og større i halsen på hende. Hun forsøgte at sluge den, men den sad hvor den sad og der blev den siddende. Hendes mave dannede en stor knude der gav hende mavesmerter, men også forværrede kvalmen. Pauline vidste slet ikke hvordan hun skulle handle lige nu. 

Som om hun ikke havde det slemt nok, så skulle det hele lige forværres da hendes mor, som hun ikke anede hvad hun skulle sige til, kom ind af døren. Paulines tanker var tomme, hun havde ingen ord at sige.

"Mor, i må stole på mig. Lad mig forhandle med ham der har bortført Kathrin. Det er det bortføreren ønsker side han skriver til mig, og det er det jeg ønsker. Jeg har så meget at bevise overfor hende" fløj det ud af hende uden hun vidste hvorfor.

Hendes mor så da også lige så chokeret ud som hende selv efter hun havde sagt ordene. Moderen stod helt målløs og sagde ingenting. Faktisk var der ingen der sagde noget i de næste minutter. Pauline sad og kiggede ned på sine hænder og moderen stod og pillede ved en bluse hun havde samlet op og var ved at lægge sammen. 

"Det går jo ikke" fik moderen endelig sagt.

"Please mor, jeg er sikker på at det er sådan det er bedst. Jeg lover at passe på!" forsvarede hun sig selv.

"Jeg er nødt til at snakke med far om det først" fortsatte moderen.

Der var ikke så meget mere at gøre. Pauline nikkede bare samstemmende, og kunne ikke gøre andet end at håbe på hendes far ville føje sig. Han lignede hende så meget, han kunne være lige så fastholdende i sine meninger, men han kunne også forstå hende til det inderste. Hun havde et inderligt håb om at han denne gang ville forstå hende, forstå hvorfor hun ville handle på denne måde. 

Moderen forlod værelset igen. Pauline fandt det lysegrønne brev , som hun lynhurtigt havde gemt under dynen, frem igen. Hun læste det om og om igen. Ja, hun vidste godt hun måtte tænke sig grundigt om før hun tog nogen som helst valg. Men samtidig gav afsenderen af brevet hende heller ikke megen tid til det. Der var ikke andet for, end virkelig at tænke sig grundigt om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...