En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4161Visninger
AA

9. Brevet

I flere dage havde Pauline prøvet at ringe til Jose, men hun havde ikke taget telefonen. Det var hende uklart hvad der skete, det eneste hun vidste var at hun havde den dagbog hun havde fundet. Pauline vidste ikke hvorfor Josephine havde taget den med. Josephine havde været meget interesseret i den, men Pauline havde regnet med at hun kunne stole på hende. Nu var der blevet sat spørgsmålstegn ved den tillid. 

Efterhånden var stoppet med at skrive og ringe til hende, det gav alligevel ikke noget udslag. En dag hun havde bilen ville hun istedet køre forbi og se om hun ikke var hjemme. Hun vidste godt hvordan Josephine kunne reagere på uventet besøg, og specielt hvis det kom ubelejligt, så var det ikke altid så sjovt at være den besøgende.

~

Kun to dage efter hun havde opgivet at få kontakt til Josephine skete der noget meget mærkeligt. Hun modtog et brev. Det var håndskrevet med den smukkeste skråskrift, noget man ikke så særlig ofte længere. Der stod ikke nogen afsender på kuverten, der stod kun hendes fornavn.

Med sig tog hun kuverten inden hun strøg op af trappen.Hun tog hvert andet trin, for hun var spændt på at se hvem der sendte et brev til hende. Smilet på hendes læber kunne hun slet ikke fjerne, og hun kunne også mærke sommerfuglene i maven baske rundt. Et håndskrevet brev. Hun kendte ikke nogen med en sådan håndskrift, så hun vidste ikke hvem der havde skrevet det. 

Hurtigt åbnede hun kuverten efter at have sat sig på sengen. Hun tog to pænt sammenfoldet stykker papir op af den kridhvide kuvert. Papiret var beigefarvet og på det var igen den fine skråskrift. Det var ikke fordi der stod mange ord på siderne, men der stod noget.

Pauline gav sig til at læse. 

Kære Pauline.. Din lillesøster i god behold, så længe du ikke foretager dig noget. ...

Det slog hende pludseligt at hun ikke havde set hendes lillesøster de sidste to dage. Hun skulle overnatte hos en veninde, så derfor havde det ikke være så underligt at hun havde været væk.

... Du kan ikke gøre meget, blot se til. Jo mere du gør for at finde ud af hvad det er som foregår, jo mere smerte vil blive påført hende. Politiet må på ingen måde få noget at vide om dette brev, så vil din søster få lov at lide en smertefuld død. ...

Der stod mere på papiret, men Paulines øjne var våde af tårer så hun kunne ikke se klart. Hun kunne ikke forstå hvorfor dette skulle ske. Hvorfor skulle hendes søster tages i en sådan varetægt, med fare for store lidelser og død. Pauline vidste overhovedet ikke hvad hun skulle gøre. I følge brevet kunne hun jo intet gøre, det stod sort på hvidt. 

Hun knugede brevet i hånden så det blev helt krøllet. Hovedet lagde hun i puden og begyndte at hulke. Hendes søster og hende havde haft deres kampe, men alle søskende slås lidt i ny og næ. Men der ville aldrig være nogen der ville forstå hvor meget hun egentlig elskede hendes lillesøster. 

Det mønstrede hvide pudebetræk blev sort af hendes løbende mascara. Lige nu var hun ligeglad, hun var bare så ked af at dette skulle hænde. Hun havde ikke engang læst hele brevet endnu, men det kunne vel ikke blive værre.

Med fugtige, men opmærksomme øjne læste hun brevet til ende. Hun læste det igennem igen. Til slut i brevet blev det pointeret at hun intet kunne gøre, hvilket hun jo allerede havde regnet ud. Dog vidste hun at hun måtte bevise sin kærlighed overfor sin søster og forsøge at redde hende, hvis hun kunne. Det sidste som stod i brevet var:

... Hvis du intet foretager dig, vil du om fire dage modtage et nyt brev. Hvad dette brev vil indeholde vil forblive en hemmelighed. Men jeg råder dig til at vente på brev nummer to. Det vil være bedst for både dig og din søster.

Hilsen X

Da hun læste disse sidste sætninger for tredje gang vidste hun hvad hun ville gøre. Eller ihvertfald foreløbigt ville gøre. Hun ville vente og se hvad det andet brev ville indeholde af informationer. Derefter ville hun foretage sig noget. Hun ville finde ud af hvor hendes søster befandt sig, hvad der skete med hende og lægge en plan for hvordan hun kunne redde hende. 

Lige nu var der intet andet for end at vente.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...