En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4158Visninger
AA

5. Aftenen

Mørket udenfor havde lagt sig for længe siden. Pauline mærkede nu hvordan hendes øjne sveg efter at have koncentreret sig om at læse de mange sider i skæret fra den dårlige lampe over hendes seng. Trætheden lagde sig som en dyne over hendes øjne i løbet af meget kort tid. Inden hun kunne lægge sig til at sove måtte hun dog finde et sted hvor hun kunne gemme dagbogen. Denne dagbog skulle være hendes hemmelighed. Det hun havde læst var et andet menneskes inderste tanker og hemmeligheder, det havde aldrig været meningen nogen skulle læse dem. Pauline følte det derfor som sin pligt at holde denne beretning som sin hemmelighed. 

Hun besluttede sig til at gemme den aller inderst i den tredje nederste skuffe i kommoden, under alt tøjet. Det var i sig selv noget af et projekt at komme over til kommoden. Hendes værelse var i stort, men gulvet var tildækket med alt muligt. Nære vinduet lå der en helt masse tøj. Normalt higede hun efter at have det liggende pænt sammenfoldet på den lille skammel der stod der foran spejlet, men lige nu flød det også på gulvet og der var slet ikke noget af det der lå sammenfoldet. Hendes skrivebord var tildækket med bøger, bunker af papir og af rent tøj hendes mor som hendes mor havde lagt sammen og op på hendes værelse. 

Det lignede lidt der havde været en storm der havde hærget hendes værelse, for gulvet var slet ikke at se for alle de ting hun havde hevet ud af det lille hulrum i væggen inden de rejste afsted på ferie. Alt rodet var underordnet nu, hun skulle bare have gemt dagbogen af vejen og så skulle hun i seng. Til hendes held havde hun fri dagen efter, så det gjorde noget at det var blevet så sent.

Pauline skiftede de slidte og stramme cowboybukser ud med et par løstsiddende satinshorts, og skiftede den stramme top og skjorten ud med en oversize t-shirt. Da hun endelig var i sit befriende nattøj satte hun sig i sengen med sin mobil i hånden. Der lå ikke mindre end tre beskeder. Hun klikkede ind i sin indbakke for at se hvem de var fra. I displayet stod der:

Josephine muzz <3 {1}

Alex :D {2}

Beskederne fra Alex skulle vel bare læses hurtigt. Pauline var virkelig træt af ham, han virkede altid så desperat, og så skrev han bare hele tiden. Godt nok havde de holdt ham i hånden og kysset lidt, men hun havde været meget fuld, der lå jo ikke noget bag. Efter at have siddet og stiret på displayet i lidt over et minut åbnede hun samtalen med Alex.

- Søde, jeg holder fest i weekenden, og du er inviteret. Jeg håber du kan komme, det vil betyde rigtig meget for mig :)

Kan du komme? :D

Beskederne fik hendes til at væmmes. Han var så forgabt i hende at det var helt frygteligt. Det var ikke engang fordi han så sådan vildt godt ud, men han var flink nok. Hun lod beskeden ligge, han ville nok alligevel minde hende om i morgen at han havde skrevet. Indtil da ville hun bruge tiden til at udtænke en god undskyldning for ikke at kunne komme.

Istedet for at dvæle ved det åbnede hun beskeden fra Jose, hendes tætteste veninde. Desværre havde hun sjældent tid til at se Pauline fordi hun arbejdede så meget på hendes forældres gård. Hun havde et job inde i byen hvor hun arbejdede i en tøjforretning på fuld tid. Ved siden af det job hjalp hun til hjemme på hendes fars gård med staldarbejde, samt at så og høste. I weekenderne red hun for et stutteri ikke langt fra hendes fars gård. Det var ikke kun et par enkelte heste hun red, det var gerne 8-9 timer hun var på stutteriet og i stalden. Hjemme på gården havde hun selv to meget dyre heste hun skulle passe. Josephine var virkelig en der nød at arbejde, så derfor glædede det Pauline når hun endelig skrev og spurgte om de kunne være sammen. Når Josephine skrev havde Pauline det med at aflyse alle aftaler bare for at få de få timer sammen med Jose som hun kunne tilkomme.

Hey Smukke :) Jeg tænkte på om du havde tid til at være sammen i morgen? De har givet mig en fridag i butikken, og far har ikke meget arbejde i morgen, så der er ikke meget at lave derhjemme. Stutteri Vangsgaard har de to trænere på arbejde, så de har heller ikke noget jeg kan lave. Så jeg tænkte på om vi skulle mødes og lave noget sammen? Jeg savner dig skat! Kram din Jose :D

Det var umuligt at lade være med at smile. Josephine var så led og ked af det når hun ikke havde noget og lave. Hun var en af de typer der bare skulle have noget mellem hænderne hele tiden. Pauline vidste godt at hvis hun sagde ja så ville hendes dag blive hektisk, hun ville ikke få et minuts hvile. Det ville resultere i at hun var ekstremt træt om aftenen. Men det fik hende ikke til at afslå, hun savnede Jose så forfærdelig meget at hun ikke kunne andet end at sige ja til dette. 

Hurtigt fik hun besvaret beskeden, med et positivt svar der rummede stor glæde. Pauline lagde sig ned i sengen, under den satinbeklædte dyne. Tankerne for rundt i hovedet på hende. Hvad skulle der ske den næste dag? Hun glædede sig til at se Josephine igen, det var længe siden de havde været sammen. Men pludselig var det som om glæden forsvandt. Hvis hun var Josephines nærmeste veninde, hvorfor satte hun så ikke mere tid af til hende? Pauline aflyste selv gerne aftaler for at være sammen med Jose, men gjorde Jose nogensinde det for hende? Måske var hun bare under tøflen. Hun forsøgte at skubbe tanken væk og glæde sig over at hun i morgen skulle tilbringe det meste af dagen sammen med Josephine. Et smil bredte sig på hendes læber. 

Der gik ikke mange minutter før hendes øjenlåg blev for tunge til hun kunne holde dem åben - hun faldt i søvn. Hendes vejrtrækning blev dybere, langsommere og helt regelmæssig - hun sov tungt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...