En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4104Visninger
AA

7. 25. 11. 1951.

25. 11. 1951.

Juliana kiggede forbi i dag, hun ville se hvordan jeg havde det. Jeg forsøgte at være god ved hende, men det var svært, for jeg er stadig ret bitter over hvad hun har gjort. Alligevel synes jeg samtidig det er meget sødt af hende sådan at komme og besøge mig når jeg har det sådan her. Hun spurgte faktisk ikke engang indtil sine ting, hvilket nok undrer mig lidt, men det må være hendes eget problem. Jeg har skaffet mig af med dem. Hvis hun havde ønsket at have dem nu kunne hun have taget dem med sig, eller i det mindste have hentet dem kort efter hun gjorde det forbi mellem os.

Det er mig umuligt at sige hvordan jeg skal beskrive mine følelser, for der er så mange og de er allesammen så forskellige at de ikke kan samles under en beskrivelse. Men det er jo underordnet når jeg alligevel ikke kan beskrive dem og komme ud med dem.

Hvis jeg skal være helt ærlig så kunne jeg ikke være fuldstændig god ved Juliana i dag. Det var tydeligt at hun væmmedes meget ved de store brændsår på min overkrop og i ansigtet. Hun forsøgte at skjule det, men det lykkedes ikke særlig godt. Selv har jeg ikke set mig i et spejl, men jeg kan dog føle at nogle af sårene de væsker ind imellem, så det må også se ret grimt ud. Det var en fryd at se hende væmmes så meget over mine sår, det viste bare at jeg ved branden havde mærket hende. Godt nok havde jeg ikke mærket hende på den måde jeg gerne ville, men igennem mine sår havde hun mærket følelser som væmmelse og ubehag og det er jo altid en start.

Hun blev hos mig et par timer. Men som hun sad der og fortalte om hendes liv og hvad hun lavede for tiden irriterede hun mig grænseløst. Jeg gad ikke høre mere om hendes liv. Når hun fortæller var hun alligevel så falsk, hun fortæller aldrig den fulde sandhed. Selvom Juliana bruger løgnen meget i sin hverdag så elsker jeg hende stadig for den hun er. Hun har nemlig bragt det gode menneske op i mig, eller jeg skal nok nærmere sige hun havde bragt det gode menneske op i mig.

Alle disse ting. Jeg havde i et stykke tid analyseret de ting hun sagde, og fordi jeg kendte hende så godt vidste jeg at det ikke var den fulde sandhed hun kom med, jeg kunne se det på trækningerne i hendes ansigt og høre det på hendes tonefald. Hun sad på sengekanten og lod som om alt var ved det gamle. Forsigtigt strøg hun mig over den kind som ikke var forbrændt. Det fik bægeret til at flyde overfor mig og jeg skældte hende ud. Jeg brugte alt hvad jeg kunne finde af argumenter imod hende. Tårene steg op i hendes øjne og det glædede mig at se. Måske var hendes kærlighed til mig stadig ikke helt slut, eller også var det bare fordi hun er så følsom. Det sidste er nok mest rigtigt, men uanset hvad så synes jeg hun skal tænke sig mere om inden hun handler. 

Hendes tårer i øjnene fik mig alligevel til at hidse mig lidt ned. Hun var ved at gå ud af døren på grund af at jeg havde hidset mig sådan op. Jeg undskyldte mange gange, fordi jeg vidste at hun havde svært ved at takle sådanne skænderier, men det var ikke fordi jeg mente det. Faktisk nød jeg at se at jeg også kunne såre hende. Da hun forlod mig skete der bare noget i hovedet på mig, det var som om jeg mistede livet. 

Mine falske undskyldninger fik hende til at komme tilbage, men kun for en kort tid for lige at sige 'god bedring' og sige farvel. Igen forsøgte jeg at være den gode, og det lykkedes da også meget godt. 

Så snart hun var ude af døren åndede jeg lettet op, nu kunne jeg få frihed igen. Eller måske var det bare noget jeg bildte mig ind, for jeg elsker hende jo stadig, og på en måde var det jo dejligt at se hende igen. For nogen tid fik jeg lagt planerne bag mig, men alligevel var det som om at jeg om aftenen vidste at jeg skulle gøre det endeligt af med hende. Jeg måtte finde et bedre grundlag for det, det at hun havde såret mig så dybt var vel ikke nogen fair grund. Alt det fik mig til at tænke på hvor falsk Juliana altid har været, der er noget som stikker under når hun sådan kommer her. Egentlig så tror jeg slet ikke hun vil se mig, hun holder jo ikke af mig mere, og det har hun ikke gjort i lang tid, hvis hun overhovedet nogensinde har gjort det.

Jeg vil lægge mig til at sove nu, jeg har brug for hvile. 

~ FARVEL ~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...