En morders tanker

Pauline finder på loftet en gammel dagbog. Det viser sig at være en meget makaber dagbog, der beskriver en morders tanker inden et mord. I dagbogen beskrives alle morderens tanker, og hans forberedelse inden mordet kan finde sted. I 40 dage skal hun lide, og hver eneste dag fortæller han hvad han har gjort for at hun skal lide.
Samtidig med at Pauline læser denne bog oplever hun lignende ting ske omkring sig. Frygten er stor. Der skal mange mærkværdige oplevelser til før hun opdager, at der måske er en sammenhæng mellem hændelserne i hendes tid og de hændelser hun læser om i dagbogen. Hvad Pauline ikke ved er at der er en anden der også læser med i denne makabre dagbog. Denne tilsyneladende ukendte person viser sig at få meget vigtig, men samtidig skræmmende betydning i Paulines liv.
Mit bidrag til konkurrencen: "Tidens stemmer".

44Likes
60Kommentarer
4135Visninger
AA

12. 17. 05. 1952.

17. 05. 1952.

Jeg ved godt at jeg ikke har fået skrevet her i meget lang tid. Men der har bare været så meget det sidste halve år. Jeg er røget ind og ud af hospitalet igen og igen. Mine brændsår ville ikke hele, og de blev ved med at være betændte. Nu er de endelig nogenlunde helet. Der er stadig skorper nogen steder, men det er ikke noget af betydning. 

Grunden til at jeg ikke har fået skrevet, er fordi at dagbogen har lagt på loftet, i et hemmeligt rum, derhjemme på gården. Ja, jeg kunne jo bare have hentet bogen. Men smerten fra mine betændte sår tilbageholdt mig. Normalt er jeg ikke sådan til at holde tilbage af smerte, men lige præcis med denne smerte er det åbenbart noget andet. Jeg ved ikke hvorfor, det er det bare.

De mange timer på hospitalet har dog givet mig tid til at tænke over hvordan jeg vil hævne mig. Men jeg har jo ikke haft mulighed for at skrive alle mine tanker ned, så det vil jeg se om jeg ikke kan få gjort nu. Først vil jeg dog fortælle lidt fra en episode på hospitalet. 

Juliana havde opdaget at jeg havde brændt hendes ting. Det var vel godt en måned efter at det var sket. Hvorfor der gik så lang tid ved jeg ikke. Men hun var bitter over at jeg havde gjort det, eller hun var nok nærmere vred. Det underlige var dog så at denne ellers så frembrusende pige ikke selv kom og konfronterede mig med det. Jeg synes det er ret sjovt at hun ikke gjorde det selv.

Det hun istedet gjorde var at sende hendes gode ven. Jeg kendte ham ikke, men han så irriteret ud da han kom ind på stuen. Hans tonefald var koldt og han kom hele tiden med spydige kommentarer. Faktisk nævnte han kun kort episoden med Julianas ting, resten af tiden hakkede han bare på mig. Jeg lod mig ikke rigtig mærke af det, men svarede istedet bare igen.

Men det var ikke det eneste som skete. Nej, jeg modtog gang på gang breve når jeg var indlagt. Det var min mor der kom med dem. Jeg åbnede dem og læste dem. Egentlig var det meget god underholdning. Brevene var fra Juliana. De var ment som trusselsbreve, men jeg kunne ikke andet end at grine af dem. Lille søde Juliana sendte trusselsbreve til mig.

I det ene skrev hun fx.:

[...] Det eneste du fortjener er at dø. Jeg har mine venner bag mig, de støtter mig i min sag. Det er ikke kun mig der helst ser du forsvinder fra denne verden. Vogt dig for dine handlinger eller der vil ske dig noget ondt. Du skal få lov at mærke smerten, hvis du som så meget rør mig eller mine ting igen. [...]

Hun var virkelig bitter. Men at udtrykke sin vrede i breve og komme med trusler det var hun ikke god til. Eller jo hvis det var ment som underholdning.

Nu har jeg fortalt lidt om den episode. Jeg er virkelig træt af hende. Mit eneste ønske er at slippe for at se og høre på hende. Jeg vil høre hende skrige i lidelse og længsel efter dem hun virkelig elsker. Det skal hun komme til, men først må jeg afvente det helt rette øjeblik.

Jeg har tænkt meget over hvordan jeg kan gøre det bedst muligt. Planen er endnu ikke helt klar i mit hoved, men tingene tager langsomt form. 

2. Stedet hun skal opholde sig i lidelsens tid skal være dystert. Jeg vil høre hende klage over hvor uhyggeligt der er. Til det har jeg endnu ikke det helt rette sted, men det skal jeg nok finde.

3. Rebene om hendes håndled skal være skarpe og stramme. På den måde vil jeg sikre mig at hun ikke gør så megen modstand. Jeg kender hendes smertetærskel og den er lav. Derfor vil jeg med det skarpe reb kunne påføre hende megen smerte.

4. Hun skal se sit eget blod pible ud af hendes krop. Den rustne lommekniv der ligger i skrivebordsskuffen, det er den jeg vil bruge. Rusten vil således sørge for at der går betændelse i sårene. Hver dag vil jeg så presse hårdt på de betændte sår og påføre hende smerte på den måde.

5. Væske skal hun få, men kun lige nok til at hun kan overleve. Mad det får hun ikke, for hun skal sulte.

6. Kulden skal skære i hendes spinkle krop. Dog ikke så meget at hun går bort fra verdenen, for på den måde får jeg ikke min hævn.

Juliana min elskede, mit et og alt. Jeg vil have 40 dage med hende. I de 40 dage vil hun være min ejendom, og kun min. Hun skal straffes for sine handlinger, for sine tanker og for sin bitterhed. 

Men før jeg kan komme videre må jeg først finde et sted at udføre min hævn. Jeg tror jeg har et godt sted i tankerne og jeg vil tage ud og kigge på det en af de nærmeste dage, det ligger ikke længere væk end at jeg kan klare det med cyklen. Det er en forladt gård. Den blev forladt under krigen og ingen ænser den mere. Hele gårdspladsen er tilgroet med ukrudt og selve stuehuset er ved at forfalde, det er tydeligt. Det må være et godt sted. 

Det er ved at være sent. Natten er kulsort. Skyerne dækker for månens skarpe lys og for stjernerne. Olielampen her ved skrivebordet er ved at gå ud. Det betyder at det er på tide at gå til ro.

~ FARVEL ~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...