World War 1. En soldats dagbog. One.shoot.

Dette er en side fra en soldats dagbog. Det foregår i 1917. Det er fra en mands synspunkt. Man hører om forskellige følelser.
Jeg har prøvet at skrive det så det vitterlig lyder som var det fra 1917.
Jeg har skrevet dette efter at have læst bogen 'Intet nyt fra vestfronten'.

3Likes
11Kommentarer
1121Visninger
AA

1. Læs, læs, læs xD

Mandag den 17 september  1917.

I dag var jeg ved at blive skudt flere gange.

Vi er ved fronten.

Vi har ingen mad fået de 2 sidste dage.

Heinow er blevet sat til at grave latriner. Han råbte af Sjanten, fordi han var forarget over at vi ikke kunne få de dødes rationer.

Erich fra syvende kompagni, døde tidligere af et skud lige i brystet. Han døde øjblikkelig. Jeg fik desværre ikke hans støvler. Jeg tror jeg kommer til at savne ham.  Men der er jo hele tiden nogen der dør.  

Jeg tænkte lidt på dem derhjemme mens, vi rendte rundt ude ved skyttegravene.  Jeg tror ærlig talt aldrig at jeg får dem at se igen.

Lige nu sidder vi i beskyttelsesrummet. Jeg sidder og nynner vores marchsang. Der er mange dårlige minder til den, men den er en ørehænger.

Jeg sidder helt stille her i mørket. Der trænger kun en smule lys ned fra månen. Her er så mørkt at jeg kun lige præcis kan se hvad jeg skriver.

Hvis jeg skulle dø i morgen, skal alle mine ting gives til min bror, Torben. Han er så ung og allerede i hæren. Han er kun 18, mens jeg selv er 22. Jeg håber for min familie og for ham at han når at komme hjem når krigen slutter.

Jeg ved han nok skal klare sig igennem. Han er så stærk. Han har været ved at dø flere gange hvor han har skullet hente tyrene ind i tiden, før han kom i hæren, så jeg ved bare at han overlever.

Jeg ville ønske jeg kunne berolige min familie. Jeg ville ønske at jeg kunne sige til dem at både Torben og jeg selvfølgelig vil komme hjem, men jeg ved det jo ikke. Det er så svært ikke at vide om man når at se solnedgangen i morgen eller om man vil ligge på slagmarken sammen med alle sine kammerater.

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem, hvis jeg da ellers kommer hjem. Den foregående generation, har jo noget de kan komme hjem til, det har vi unge ikke. Den næste generation vil heller ikke kunne forstå os, så de vil kigge skævt til os.

Vi fik nye folk tidligere og fik fyldt vore halmmadrasser. Selvfølgelig er det ikke sådan at vi har en hel seng for os selv. Næ nej vi skal deles. Vi ligger tit 3 eller 4 personer i hver seng.

Jeg må hellere sove, så jeg bedre kan holde varmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...