The light in darkness

I flere år er Hope Winslet blevet jaget og voldtaget. Hun kender kun til had og sorg, men det slutter da hun møder Connor Silverwind. Hans store kærlighed og glæde, smitter Hope, men er hun klar til, at ofre alt for sin kærlighed til Connor, og hvor lang tid går der ikke før, hun bliver fundet af de originale, der er parat til at gøre, hvad som helst for, at få fat i hende.

14Likes
3Kommentarer
2214Visninger
AA

6. Makeover

Jeg sad inde på Celias værelse. Jeg sad i en skrig pink stol, imens at Celia var gået i gang med at sminke mig, som om at jeg var hendes lille sminke dukke. Nogen gange forsvandt hun også ind i hendes gigantiske walk in closet. Så hun satte mit hår, sminkede mig og fandt tøj til mig på samme tid. Imens sad jeg bare og spekulerede om hvem denne Gunry, de tidligere havde nævnt var. Efter lang tids spekulationer besluttede jeg mig for at spørge Celia, "Celia". "Ja, hvad er der". "Det er bar fordi, hvem er Gunry", spurgte jeg en smule usikkert. "Nåh ham", sagde Celia, "det er ham der har kontakt med de Originale, og nej, du har ikke lyst til at vide hvem de Originale er endnu. Men i hvert fald er det ham, der er den eneste, som har direkte kontakt med dem. Så man må altid holde sig på god fod med ham, han er mere magtfuld end han ser ud. Desuden så er han også historie lærer på en skole i nærheden, men det er i virkeligheden selvfølgelig bare et dække". Til sidst måtte jeg afbryde Celias lange talestrøm, "okay, nu har jeg vist nok information om ham", sagde jeg. "Okay, okay, jeg har forstået det. Jeg skal nok tie stille", sagde Celia imens, at hun lod som om hun var meget irriteret. Men jeg kunne se på hende, at hun havde meget svært ved at holde masken. Efter et halvt minuts tid, brydte vi begge to ud i et kæmpe mæssigt grineflip.

 

"Så er du klar, parat og færdig", sagde Celia. "Hey Celia", spurgte jeg, "hvorfor skal jeg egenligt det her, altså gøres så fin og det hele". "Nåh ja, du ved det jo ikke endnu, gør du vel", udbrød Celia. "Ved hvad?", spurgte jeg nu lettere desperat efter at vide hvad det var. "Det for du at se", sagde hun blot. Jeg vidste allerede nu, at jeg ikke kunne få mere ud af hende, så jeg bed tænderne sammen og ventede. For selvomm hun sagde at jeg var færdig, havde hun lige besluttet at jeg skulle få ordnet negle, typisk. Da hun havde set mine negle, havde hun endda gispet i chok. Jeg plejede jo heller ikke, at gå så meget op i negle, så det var da klart at de ikke lignede en million. Men det kom de til, for da Celia var færdig med dem, var det min tur til at gispe. "WOW", sagde jeg bare, som om at jeg var en dum elefant der ikke kunne sige andet. Celia kom med et let neæsten uhørlig latter. "Kom", sagde hun imen, at hun trak mig med.

 

Vi endte op i lejlighedens stue, lyset var dæmpet, gardinerne var trukket for og starinlys i massevis var tændt. Jeg stod bare midt i stuen, og stirrede eller rettere sagtgloede på det hele, hvem havde gjort det her. Det virkede så romantisk det hele. "Celia, hvem har gjort det her", spurgte jeg hende, men da jeg vendte hovedet for at kigge på hende, var hun væk. Da jeg lige så stille drejede hovedet igen, for at kigge fremad, fik jeg et kæmpe chok. LIge foran mig, altså så tæt på mig at vores kroppe kun var centimeterer fra hinanden, stod Connor. Jeg kom til at give et lille gisp fra mig, men ellers stod jeg stille som en statue med munden let åben. "Det var mig der gjorde det her", hviskede Connor stille og flirtende ind i mit øre. Jeg kunne mærke, at jeg meget kraftigt kom til at rødme, og jeg ville kigge ned, men jeg kunne ikke løsrive mig fra hans øjne.

Connor tog min hånd og førte mig hen til et tæppe, der var foldet ud på gulvet. På tæppet var der en sød flettet picnick kurv. "Sid ned", sagde Connor, mens han blidt hjalp mig ned at sidde på tæppet. Derefter satte han også sig selv ned på tæppet. "Du ser fantastisk ud", sagde Connor blidt imens, at han lige så stille holdte min, og gav den et lille blidt let klem. Det var overraskende dejligt, for så godt var jeg ikke blevet behandlet i meget, meget lang tid. "Tak", sagde jeg stille til ham, mens jeg kiggede rødmende ned. "Hey, ikke kig ned. Du er sød når du rødmer", sagde Connor med et skævt, sødt, flirtende og sidst men ikke mindst sexet smil. I stedet for at svare ham, for jeg stolede ikke på min stemme i det øjeblik, sendte jeg ham bare et lille sødt smil, som bare fik hans smil til at blive endnu større. "Det er faktisk din søsters skyld, ik", sagde jeg lidt efter. Han kiggede bare forvirret på mig, så jeg uddybede det. "Du ved, at jeg ser så godt ud", sagde jeg med et nervøst smil, han begyndte også at smile, igen. Han gjorde mit smil hundrede procent ægte, helt uden nervøsitet.

 

Hov, jeg måtte vel hellere lige forklare mit tøj. Mit lange hår lå i de flotteste slangekrøller nogensinde. Mine negle så ud som en models, og den flotteste kjole, jeg nogensinde havde set, var flot og elegant på min krop. Den var i den flotteste mørkerøde farve, nærmest som blod, men det tænkte jeg ikke videre over. Den gik til lige over knæet, og var uden stropper. Den var stram for oven, men ved hofterne gik den ud ad. Inden i kjolen var der en lille lap stof syet fast, hvor på der stod Celia. Det var måske noget hun selv havde designet, ellers havde hun bare sit navn i alt sit tøj. Hmm, hvem ved.

 

Jeg kiggede ind i Connors fantastiske fortryllende øjne. Vores hoveder nærmede sig hinanden lige så stille, til sidst rørte vores pander hinanden, og det eneste jeg kunne tænke på var ham, fantastsike Connor. Før jeg vidste ramte vores læber hinanden. De passede perfekt sammen, som om at de var blevet lavet til hinanden. Kysset udviklede sig og pludselig lå Connor ovenpå mig, ikke på et tidspunkt fjernede vores sig fra hinanden. Jeg skulle snart have luft, men selvfølgelig ville Connor da huske det. Pludselig med lynets hast stod jeg presset op af væggen. Connor og jeg kyssede videre op ad muren, mens Connor lige så fordigtigt fik åbnet lynlåsen bag på min kjole.

Pludselig begyndte alt at blive tåget, jeg havde brug for luft. Jeg prøvede desperat at fortælle det, men ikke et ord forlod mine læber, som stadig lå smedet sammen med Connors. Så blev alt sort, og det sidste jeg hørte før jeg faldt sammen på gulvet var Connor der forvirret sagde mit navn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...