The light in darkness

I flere år er Hope Winslet blevet jaget og voldtaget. Hun kender kun til had og sorg, men det slutter da hun møder Connor Silverwind. Hans store kærlighed og glæde, smitter Hope, men er hun klar til, at ofre alt for sin kærlighed til Connor, og hvor lang tid går der ikke før, hun bliver fundet af de originale, der er parat til at gøre, hvad som helst for, at få fat i hende.

14Likes
3Kommentarer
2142Visninger
AA

4. Jalousi

Da døren åbnede fløj vi begge to væk fra hinanden. Connor gik med det samme ud i køkkenet. Jeg fulgte lige så stille med en meter bag ved ham. Jeg var bange for at det var manden fra før, så jeg blev stående i døren. Ind af døren kom den flotteste pige jeg nogensinde havde set. Hun kunne jo være fotomodel, og så meget mere.

"Hejsa Connor. Hvordan går det, og hvad sagde Gunry".

Sagde hun. Da hun sagde navnet Gunry, vrængede hun det nærmest ud. Gad vide hvem Gunry var, men endnu vigtigere. Gad vide hvem hun var. Jeg blev bare ved med at stirre som en idiot på hende, mens at Connor svarede.

"Jamen hejsa til dig søde, det går da godt.  Forresten så sagde Gunry ikke så meget".

Okay. Der var noget der jeg ikke forstod. For det første. Da Connor sagde navnet Gunry vrængede han også navnet ud. For det andet. Han havde kaldt hende søde. Havde han en kæretse eller noget, virkelig. Vi havde næsten KYSSET hinanden, og så kalder han en anden pige søde. Så har han endda en KÆRESTE i forvejen. Den syggo, klamme, idiot af en stodder. helt ærligt, det kunne han jo ikke være bekendt at gøre mod mig.

Inden i kogte jeg af raseri, og en masse blandede følelser fløj rundt i mit indre. følelser som jeg ikke forstod. Følelser jeg ikke kendte til. Udenpå sad min facade perfekt. Intet kom ud. Jeg havde det helt iskolde blik i øjnene, og en perfekt attityde, i hvert fald til mig, syntes jeg.

Hende pigen talte stadig med Connor, men jeg hørte ikke efter. jeg stod bare i mine egne tanker. Ind i mellem kiggede Connor bekymret over på mig, men jeg opretholdte stadig den iskolde facade. Femte gang hvor Connor kiggede over på mig, følgte pigen hans blik. Da hun så mig gjorde hun store øjne og kiggede både overrasket og forskrækket på mig. Et sted meget, meget dybt i hendes blik kunne jeg se frygt. Hahaha. Den dumme pige. Havde hun aldrig lært at man ikke på nogen måde skulle vise andre sin frygt.

"Con Connor".

Stammede hun.

"Er det, er det hende".

Sagde hun endelig efter lidt tid. Hallo, var hun dum eller hvad. Selvfølgelig var det mig, hvem skulle det ellers være. En dinosauer. Dumme tøs. Måske virkede jeg som en rigtig led bitch lige nu, eller i hvert fald i mine tanker, for jeg sagde det sædfølgelig ikke højt. Men jeg var ligeglad.

"Øhm".

Statede Connor meget uintelegent ud med.

"Celia, det her er Hope. Hope, det her er Celia. Hope ved du naturligvis godt hvem er, ikke Celia. Hope det her er som sagt Celia, min søster".

Hans søster. Var det hans søster. Nu når man kiggede ordentligt efter, kunne jeg faktisk godt se det. de havde det samme mørkebrune, næsten sorte hår. Næsten de samme flotte øjne, og de samme makerede ansigtstræk. Hvor var jeg dog dum, at jeg ikke kunne se det.

Lige så stille og roligt begyndte min indre vrede af forsvinde. Bare hans søster.

Men jeg kunne hurtigt se at hun, altså Celia ikke havde det på samme måde. Hun så ud som om at hun kunne sprænge på mig hvad øjeblik det skulle være. Pludselig løb hun kampklar hen mod mig, og jeg gav et lille skrig fra mig. Inden at hun ramte mig, med den kniv hun pludselig havde fået i hånden. Var der noget der stoppede hende.

Connor.

 

----------------------------------------------

Hejsa.

Det ville glæde os ekstremt meget, hvis i lige gad og Like den og putte den på faoritlisten.

Mange tak på forhånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...