The light in darkness

I flere år er Hope Winslet blevet jaget og voldtaget. Hun kender kun til had og sorg, men det slutter da hun møder Connor Silverwind. Hans store kærlighed og glæde, smitter Hope, men er hun klar til, at ofre alt for sin kærlighed til Connor, og hvor lang tid går der ikke før, hun bliver fundet af de originale, der er parat til at gøre, hvad som helst for, at få fat i hende.

14Likes
3Kommentarer
2193Visninger
AA

7. Black Puma

 

De røg ligeså hurtig ud, som de røg ind. De skarpe nåle i halsen, kom så pludselig.

Lige da jeg skulle til at gå i sort, så kom de skarpe nåle.

”Hvad skete der, Connor?” Jeg hører Celias smukke stemme, og et blidt klem på min arm.

”Jeg er ikke sikker, hun faldt bare,” hører jeg, Connor svarer.

”Hope, kan du høre os? Er du okay?” Celia lyder bekymret, og det samme gjorde Connor før. Jeg mærker væggen bag mig, og Connors hånd bag min nakke til, at støtte mig. Jeg åbner langsomt øjnene, og ser ind i et par perfekte bekymrede øjne.

”Hope, du skræmte mig,” siger Connor og omfavner mig blidt. Han hjælper mig op, at stå og til mit held, faldt jeg ikke, da han gav slip.

”Er der nogen, der vil fortælle mig, hvad der lige skete?” Celia ser forvirret fra Connor til mig, men Connors ansigtsudtryk viste, at han hellere ikke vidste det, og jeg laver det samme ansigtsudtryk.

Det gør stadig ondt i hovedet, men så løfter Celia fingeren op og løber, men kommer tilbage næsten med et samme.

Men i hånden har hun salt, og drysser lidt på hånden og slikker det. Hun hoster og taber den, og Connor banker hende på ryggen.

” Jeg tænkte det nok,” Celia kigger op på mig og fortsætter. ”Den her salt er fyldt med Black Puma, det er sort pulver, som får mennesker til, at falde om. Du sugede giften ud af hende, Connor.”

” Hvem har gjort det?” Spørger jeg Celia, som trækker på skuldrene.

”Det gjorde jeg, smagte det godt, Hope.” Vi vender alle tre imod døren, hvor der står en mand, med et selvtilfreds smil.

Han er høj, men lidt buttet, og så er han halvskaldet. Han har et jakkesæt på, der er mørkeblå med sorte sko.

Han går et skridt frem, og han løfter hånden, hvor han har en kniv, som  han kaster imod mig. Connor når dog at løfte hånden, men når ikke, at gribe den, og den ryger gennem hans arm. Spidsen på kniven er lige ude for mit hjerte, men Connor viser ikke ingen form for smerte, men kun had ( Hvad sker der for disse folk, med alle de knive)

Connor trækker den langsomt ud, og kaster den væk i en let bue.

Celia går hen til lampen, og trækker to træpæl frem. Hun kaster den ene til Connor, som griber den, og skubber mig bag sig.

” Du er færdig, Gunry” Siger Celia med vrede i stemmen, som hun også brugte imod mig første gang, vi mødtes. Før jeg ved af det står Celia bag Gunry, og sparker af fuld kraft. Connor griber ham om halsen, så han hænger oppe i luften. Han stikker træpælen i hans hjerte, og han skriger af smerte.

” Det skal i få betalt, jeg sværger ved Concirdia Ixchel…” så blev han til støv. Det er anden gang jeg hører navnet Concirdia, men hvem er hun endelig.

” Hun er mor over alle vampyrer, hun er en gudinde, som skabte vampyr racen,” Connor følger mig hen til væggen og vi sætter os, og Celia følger med os.

” Concirdia mødte den allerførste vampyr med navnen James i historien, og blev forelsket. Hun syntes, at det var synd for ham, at han var den eneste af sin slags, så hun hjalp ham med, at skabe flere af sin slags, og de lavede flere sammen. I dag tilbeder alle gudinden, ved at give hende fem dråber af sit eget blod, dryppet ned i en hvid rose, som ligger i en vandskål.” Connor kysser mig på panden, og jeg falder i søvn, men jeg drømmer om Concirdia. Hendes smukke udseende og hendes smukke mand James.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...