The light in darkness

I flere år er Hope Winslet blevet jaget og voldtaget. Hun kender kun til had og sorg, men det slutter da hun møder Connor Silverwind. Hans store kærlighed og glæde, smitter Hope, men er hun klar til, at ofre alt for sin kærlighed til Connor, og hvor lang tid går der ikke før, hun bliver fundet af de originale, der er parat til at gøre, hvad som helst for, at få fat i hende.

14Likes
3Kommentarer
2210Visninger
AA

11. Afsted...

 

”Connor!” Jeg hørte desperationen i Celias stemme, og jeg åbnede langsomt mine øjne. Jeg kiggede op, og så at jeg stadig lå på Connors brystkasse. Jeg satte mig roligt op, og det samme gjorde Connor.

”Hvad er klokken?” Jeg kigger søvnig på Connor som kigger på uret ved siden af sengen. Sig mig havde den altid stået der? Hmm.

”Klokken er.. Celia, klokken er halv fire om morgenen, hvad haster så meget siden, du råber så tidligt.” Celia styrtede ind af døren, og jeg mærkede et vindstød, og en pludselig kulde gysen.

” De er på vej, du ved de originale, som er efter Hope,” Celia lavede en masse armbevægelser, og hun hev mig op af sengen og fortsætter: ”Hope, lad os få dig i noget varmt tøj.

” Vent, sagde du lige de originale er på vej?” Connor spurtede op fra sengen, og han susede op foran os, så vi ikke kunne komme videre.

”Ja, de er her om 30 min.” Celia stirrede skrækslagen på Connor som straks ser på mig, da han åbner munden: ” Vi må af sted.”

Han suser ud af værelset, men kommer straks tilbage efter nogle minutter.

I hænderne holder han to tasker, og han sætter dem på sengen, og suser hen foran mig med tøj over armen.

” Hope, tag det her på,” sagde Connor med en stemme der fortalte mig at jeg ikke skulle sige ham imod. Jeg tog tøvende tøjet, og så susede han igen.  Jeg begyndte langsomt at tage det valgte tøj på. Jeg tog det par stramme blå jeans på, de havde lagt frem, sammen  med en hvid top og en langærmet sort skjorte. Den var lidt for stor, men det var okay, for duften i skjorten tilhørte Connor, den gjorde mig altid rolig og en beige farvet lang jakke med knapper.

Jeg ser at Connor tager en af taskerne, og Celia tager den anden taske, og de smider dem på ryggen. Connor står lige pludselig foran mig, og han tager blidt mine arme, så mine hænder er bag hans nakke.

” Hold godt fast,” hvisker han roligt ind i mit øre, og jeg strammer mit greb. Da han pludselig lægger hænderne stramt om mig, og suser ned af trapperne, og jeg lukker øjnene. Jeg får hurtig følelsen af at flyve, og jeg føler mig lige så let som e.

Men før jeg ved af det, er vi stoppet, jeg åbner langsomt øjnene, og vender hovedet, og ser et par røde øjne.

Gunry stirrede direkte ind i mine øjne, som om han prøvede at skade mig med hans blik. Jeg kunne mærke at Connor strammede grebet om mig, og jeg hørte ham hvæse ad Gunry, jeg indrømmer gerne, jeg blev lidt bange. Har Gunry været vampyr hele tiden? Åh nej.

Grebet forsvinder pludselig, og jeg ser, at jeg ligger på jorden. Jeg ser op, og jeg ser at de alle tre er begyndt at slås. Der kommer slag, spark og bidemærker.

”Løb Hope, vi indhenter dig!” Hører jeg Celia råbe, og jeg styrter op og jeg løber så hurtig, jeg kan.

Jeg ved ikke, hvor jeg løber hen, men jeg løber bare. Jeg løber over veje, forbi huse og forbi glade mennesker.

Jeg ser en vej forude, og jeg styrter derhen. Jeg løber ud på vejen, og jeg ser et lys imod mig, og vender mig om.

Der kommer en bil lige imod mig, jeg bliver stående.

Jeg kan ikke sige noget eller gøre noget.

Jeg ser mit liv passere revy.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...