I can't tell him... Mianhae...

Alle piger drømmer om prinsen på den hvide hest, der skal komme og tage dem med storm, så de kan ride ud mod solnedgangen sammen... men hvad nu hvis ens drømme prins aldrig vil kunne gengælde ens følelser?
15-årige Phai har fundet sin bedstemors gamle dagbog på loftet, og da hun giver sig til at læse, må hun indse, at hendes bedstemor aldrig var så glad og lykkelig, som hendes bedstefar altid har beskrevet hende...

10Likes
4Kommentarer
1747Visninger
AA

4. Happy New Year...

 

Mandag d. 31. december 2012

Kære dagbog.

I dag skifter vi årstallet fra 2012 til 2013… Der er underligt at tænke på, at endnu et år er gået, hvor der er sket så mange ting... Jeg har holdt fri fra mine studier, og arbejdet lidt freelance som fotograf rundt omkring, hvilket egentlig har givet mig et okay indblik i arbejdsmarkedet... Men selvom jeg elsker at tage billeder, så er det nok skuespillet, som jeg drømmer om... Drømmer om at blive vist på det store lærred, hvor filmens helt kommer for at redde mig, eller det øjeblik hvor min barndomsven opdager, at jeg er hans eneste ene, og vores læber mødes i et kys... Men sådan noget sker jo kun på film...

Ji-Hoon synes, jeg skal gå efter mine drømme, og har da også skaffet mig en plads på SeoulArts her efter ferien. Jeg glæder mig faktisk lidt til at starte der på deres teaterlinje, især fordi Ji-Hoon har lovet mig, at når jeg bliver færdig uddannet, vil han skaffe mig en rolle i et eller andet, når den tid kommer. Han har trods alt sine forbindelser...

Nå, men tilbage til i dag... min Hanbok* hænger klar på min skabslåge. Selvom de fleste ville mene at kvinder skal have én i lyserød eller lilla, så er min tyrkisblå. Jeg elsker blå, da farven minder mig om himlen og havet. To ting jeg elsker rigtig meget. Jeg havde faktisk overvejet, om jeg skulle søge ind på et sports collage, men i sidste ende var det alligevel skuespillet som tiltrak mig mest. Sports collaget skulle også kun have været for svømningens skyld, for alt andet sport... ja, lad os bare sige, jeg ikke er den mest atletiske person...

Tilbage igen... Jeg har faktisk lidt travlt i dag... Da jeg er den eneste kvinde i huset, er det blevet min opgave at skulle lave Tteokguk**, fordi Ji-Hoon lige skal deltage i et tv-program inden han kan komme hjem og fejre nytår, og så skal Ki-Choon, min 'far', lige ordne nogle papirer, inden han er klar...

Derudover skal jeg også foretage Scharye, som er sådan et specielt ritual at børnene laver for forældrene, men da Ji-Hoon trods alt er 11 år ældre end mig, kan han godt slippe, selvom det ligner ham at deltage alligevel.

Derefter så skal vi bruge de næste tre dage på at hygge os sammen som en familie... Jeg ville dog ønske, jeg ikke blev set som "den lille" i familien... jeg bruger faktisk en C skål! Hverken for store eller for små, selvom det ikke ligefrem er tøj der fremhæver mine bryster, at jeg render rundt i... Jeg render helst rundt i lidt for store striktrøjer eller T-shirts, og jeg tror faktisk ikke, at jeg ejer en eneste bluse med en V-udskæring... måske jeg skulle købe nogen?

I hvert fald bliver jeg nødt til at gøre noget... Jeg vil ikke ses som den lille fjollede pige længere.... Jeg vil ses som en attraktiv ung kvinde! Selvom den eneste hvis opmærksomhed, jeg egentlig gerne vil have er Ji-Hoon's...

Jeg blev så glad, da han gav mig dagbogen her, at jeg bare måtte skrive i den... men jo flere tanker jeg får ned på papir jo mere trist bliver jeg... Jeg mener... hvad er det for noget, at rende rundt og drømme om en fyr, der ikke blot er 11 år ældre end én selv, men på sin vis også er ens storebror? Og ja, hvis du ikke har regnet det ud... Så er jeg helt igennem uigenkaldeligt forelsket i ham....

Phai stirrede på sætningen igen og igen... Det kunne ikke passe... Havde hendes bedstemor virkelig været forelsket i sin storebror? Havde hun været forelsket i Rain? Hendes blik gled over imod lemmen i gulvet, der førte nedenunder. Hun kunne ikke høre eleverne fra sin skole længere rumstere rundt neden under, men alligevel havde hun ikke modet til at skulle kravle ned igen.

I stedet lod hun sit blik falde tilbage på de falmede sider i dagbogen, og begyndte derefter stille at læse videre...

Helt igennem uigenkaldeligt forelsket i ham... men jeg ved jo godt, at han ikke har det på samme måde med mig... Så selvom han roder mig i håret, ligesom han altid har gjort, på sin egen broderkærlige måde, så kan jeg ikke lade vær med at føle det som et kærtegn. Når han lægger sine arme rundt om mig i et broderligt kram, ræser mit hjerte afsted for fulde drøn, og jeg er overbevist om, at han kan høre det... Han kan stadig finde på at give mig svingture, og jeg forestiller mig altid, at det er ligesom et kærestepar i en af de der plader romantiske film, men i stedet for at kysse mig, når han sætter mig ned, roder han mig i håret, griner og går så væk fra mig....

Jeg har overvejet, hvad der ville ske, hvis jeg kyssede ham, men jeg er simpelthen så bange for konsekvenserne... Jeg kan bare ikke få mig selv, til at fortælle ham, hvordan jeg har det.. For hvad nu hvis han kommer til at hade mig for det? Hvad nu hvis alle får det at vide, og medierne opdigter alle mulige syge historier om os, som vil kunne skade ham? Hvad nu hvis han aldrig vil se mig mere..? Tanken får mig næsten til at græde... Jeg vil ikke kunne leve uden ham som en del af mit liv... Så selvom jeg elsker ham, som andet end min bror, og han ikke gengælder mine følelser... Så er det bedre, end et liv hvor han ikke vil kendes ved mig....

Nå, men jeg må hellere se at komme i gang med den suppe... de skulle være her om to timer, og jeg vil ikke være skyld i, at vi kommer dårligt ind i det nye år...

 

_________________________________________________________

SeoulArts = Seoul Institution of the Arts

*Hanbok = Koreansk national dragt

**Tteokguk = Suppe med riskager, der er speciel nytårsmenu i Sydkorea.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...