En Krigers Skæbne


9Likes
51Kommentarer
2299Visninger
AA

13. Tæsk

”Hvad fanden har du gang i?” råbte han af mig.

”Brug mig” sagde jeg og stillede mig parat. Hans øjne blev store og hans mund åbnede og lukkede sig. Som om han ikke lige vidste hvad han skulle sige. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at puffe til ham. Han så bare på mig. Jeg slog lidt hårdere på ham og jeg kunne se at hans blik ændrede sig. Han fik et blidere blik og jeg tog mod til mig og slog ud efter ham igen. Denne gang parerede han mit slag og vaklede et enkelt skridt tilbage. Jeg kunne mærke at der trak op i den ene mundvig. Han var egentlig ikke så meget anderledes end Jeremiah. Jeg begyndte at gå rundt om ham og han fulgte mig med øjnene.

”Jeg tror ikke..” begyndte han men jeg standsede ham ved at give ham en lussing.

”Hvad tror du ikke?” spurgte jeg. Han kiggede på mig. Hans blik var en smule vredt, men ikke nok til at han begyndte at bevæge sig.

”Du skal ikke slå mig” sagde han. Jeg smilede til ham og gav ham et spark bag i. Han gispede og kiggede vredt på mig. Se nu begyndte det at ligne noget. Jeg bevægede mig lidt længere ud i rummet og han fulgte efter. Jeg løftede en hånd op foran ansigtet og vinkede et par gange med fingrene, som tegn til at han bare kunne komme an. Hans øjne lynede og han smilede let til mig. Han kom tættere på og jeg forberedte mig. Da han var tæt nok på slog jeg ud efter ham. Han undveg og sparkede ud efter mine ben. Jeg sprang over hans og slog igen ud efter ham. Denne gang ramte jeg ham på skulderen. Han ømmede sig lidt, men kastede sig så efter mig. Han slog, først med højre så med venstre og så med højre igen. Jeg parerede med lethed og bukkede under hans arm og slog ham i siden. Han bukkede sammen og stønnede. Han kom sig dog hurtigt og kastede sig efter mig. Han fik fat om livet på mig og løftede mig op. Jeg svang benene omkring ham og kastede al min vægt tilbage. Jeg tog fra med hænderne og Rex blev slynget i en stor bue op over mig. Han landede på ryggen med et brag. Jeg kom hurtigt på højkant og stille med klar. Rex trillede rundt og kom stønnende på benene. Hans øjne glødede af vrede og han brølede da han kastede sig imod mig. Han slog ud efter mig igen og igen, og tog benene med denne gang. Det her var en god omgang nærkamp. Jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde kæmpet så godt. Eller at min modstander havde været værdig. Hverken Ralph, Luc, Tor eller Jeremiah kunne kæmpe på den her måde imod mig. De var bange for at gøre mig fortræd. Jeg smilede. Rex gjorde udfald mod mig igen og han var hurtig. Han slyngede en arm rundt om halsen på mig og begyndte at trække mig med tilbage. Jeg kunne mærke at mine hæle slæbte hen over gulvet. Han standsede et kort øjeblik og jeg satte fødderne i gulvet, jog en albue ind i maven på ham, satte fra og sprang i en bue op over hovedet på ham. Jeg havde stadig fat i hans arm og jeg landede med fødderne på hans brede ryg. Jeg bøjede benene og satte fra så hårdt at Rex blev væltet hårdt frem over og han hamrede ned i gulvet med hovedet først. Han rullede rundt og tog sig til næsen. Blodet løb ned at hans hænder og hans brystkasse blev stribet af blod. Han snøftede og tørrede hænderne af i bukserne. Han rystede let på hovedet som om han lige skulle sunde sig inden han fortsatte. Jeg gik i en stor bue uden om ham og han fulgte mig med øjnene. Han kastede sig pludselig efter mig og slog ud efter mig. Jeg nåede ikke at reagere før jeg mærkede ham ramme mit ansigt med tre hårde slag. Mit hoved blev banket tilbage og jeg begyndte at kunne se både sorte pletter og stjerner over alt. Jeg rystede på hovedet og vaklede et enkelt skridt tilbage. Noget varmt løb ned over kinden og min overlæbe. Jeg tog fingrene op og mærkede forsigtigt på den varme væske. Da jeg kiggede på mine fingre var de smurt ind i blod. Vreden blussede op i mig og jeg så det hele for mig. Som om jeg havde en ud af kroppe oplevelse. Jeg sprang i mod Rex, hamrede ham i maven, på brystet, i ansigtet, bevægede mig videre rundt om ham og ramte ham med et hårdt nyrehug. Rex vaklede og jeg slog til. Jeg sparkede benene væk under ham i en glidende bevægelse så han landede på ryggen, satte mig overskrævs på hans brystkasse og trak min pistol. Han standsede øjeblikkeligt med at kæmpe og hans vejrtrækning var hurtig lige som min var. Pludselig blev rummet fyldt med klapsalver og jubelråb. Vi kiggede begge rundt og så at der var blevet dannet en ring af fyrer rundt om os. Jeg fik øje på Alaric og Sorric. De smilede over hele hovedet og der var beundring i deres blik. Der var så meget larm i rummet at man næsten ikke kunne høre sig selv tænke. Rex bevægede sig under mig og jeg kiggede ned på ham.

”Gider du ikke lige flytte dig?” spurgte han. Jeg rejste mig og han kom langsomt på benene. Blodet løbe ned over ansigtet på ham og han så farlig ud. Han kiggede på mig og pludselig smilede han. Jeg blev så overrasket at jeg tog et skridt bagud. En tung hånd landede på min højre skuldre. Jeg drejede hovedet og så min far stå og smile til mig.

”Det må jeg nok sige. Min datter kan slås” sagde han. Han lød så stolt. Jeg rødmede voldsomt. Jublen blev højere og en eller anden tog fat om benene på mig og løftede mig op. Jeg kiggede ned. Alaric smilede op til mig mens han bar mig hen til mængden af mænd. Da han satte mig ned igen råbte han noget. Larmen døde langsomt hen og der blev fuldstændig stille.

”Min kusine styrer for vildt!” sagde han højt og det blev fulgt op af en masse råben.

”Den første der nogensinde har, kunne klare Rex!” råbte Sorric. Han kom hen og lagde en arm om mine skuldre. Jeg kunne mærke at jeg rødmede endnu mere og prøvede at skubbe ham væk. Da larmen døde igen kiggede jeg rundt på dem alle sammen. De smilede over hele hovedet og der var en masse anerkendende nikken og bukken fra dem alle.

”Tror du, du kunne lære mig det?” hviskede Sorric ind i mit øre. Jeg kiggede op på ham.

”Måske. Hvis du er klar på at få tæsk” svarede jeg.

”Helt klart. Bare jeg lærer at slå Rex”

”Du kommer aldrig til at kunne slå mig” lød det fra Rex. Jeg vendte mig om og så at han stod bag mig. Han smilede stadig men nu havde han en ispose holdt op imod næsen. Han rakte en til mig også. Jeg tog den og holdte den op til mit ene øje. Jeg skulle til at sige noget til ham da en eller anden rykkede mig med sig. Der var vildt mange der snakkede i munden på hinanden og jeg kunne ikke holde styr på dem alle sammen.

”Lessie kan du ikke vise os hvordan du væltede Rex i gulvet?” var der en der spurgte. Jeg kiggede på ham, men kunne ikke komme i tanke om hvad han hed. Han kiggede på mig med et forventningsfuldt udtryk i ansigtet, men han var ikke den eneste. Stort set alle andre så ligeledes ud. Jeg smilede forsigtigt, men måtte krympe mit lidt da det gjorde ondt i min overlæbe. Den var sikkert flækket.

”Det kan jeg godt, men jeg skal bruge en frivillig” sagde jeg og rakte min ispose til Alaric. Fyrene næsten væltede over hinanden for at det var dem jeg skulle vælge.

”Du kan vise det på mig” lød det bag mig. Jeg vendte mig om og så Alex stå med armene over kors. Der blev stille og jeg trak på skuldrene. Jeg gik hen til ham og de andre fyre stillede sig rund om os.

”Hvilken metode vil i se først?” spurgte jeg.

”Den du lavede da du brækkede hans næse” råbte en.

”Nej den hvor han løftede dig fra gulvet” sagde en anden.

”Hvad med at vise dem alle?” spurgte Alex. Jeg kiggede på ham. Seriøst? Mente han virkelig at jeg skulle smide ham i gulvet tre gange? De andre fyre jublede og sagde at jeg skulle. Jeg rystede på hovedet.

”Okay. Hvis du kan klare det så okay med mig” sagde jeg. Han nikkede og tog sin trøje af. Jeg gispede. Hans overkrop var dækket af hvide ar. Han fangede mit blik og fik mig til at lukke øjnene. Han ville ikke have at jeg skulle tænke på det. Jeg tog en dyb indånding.

”Okay. Den første gang han røg i gulvet tog han fat om livet på mig. Sådan her” sagde jeg og tog fat i Alex’ arme, slyngede dem om mig og han lukkede dem om mig.

”Så løftede han mig op og jeg svang benene om hans liv. Sådan” Alex løftede mig op så let som ingenting. Jeg svang benene om livet på ham og automatisk strammede jeg til.

”Så lagde jeg al vægten tilbage i ryggen og svang mig ned til gulvet og slyngede ham i gulvet” Jeg kiggede på Alex og han nikkede. Jeg gjorde som jeg havde forklaret og Alex fløj i gennem luften og landede hårdt på rygge i gulvet. Jeg kunne høre at alt luften blevet slået ud af ham og han stønnede vildt. Der lød en masse jublen og klapsalver fra de andre fyre. Alex blev liggende lidt men kom så på benene igen. Han vaklede kort og måtte støtte sig til Sorric. Jeg sendte ham et spørgende blik; Kan du klare det? Han rettede sig op og nikkede. Han kom hen til mig og hev efter vejret. Han stillede sig klar og jeg nikkede.

”Anden gang han kom i gulvet havde han fat om min hals, bagfra med den ene arm” forklarede jeg og vinkede Alex tættere på. Han kom hen til mig og tog fat i mig bagfra. Han strammede grebet en smule, måske lige lidt mere end han behøvede.

”Ikke så stramt Alex” sagde jeg og jeg kunne mærke at han løsnede grebet en smule.

”Godt. Rex begyndte så at trække mig med baglæns og da han standsede kort, slog jeg ham i maven med albuen. Derefter satte jeg fra og hoppede” Jeg klappede Alex på armen og han begyndte at gå en lille smule tilbage. Så standsede han og jeg hamrede albuen ind i maven på ham. Han bukkede sammen, jeg satte fra og sprang i en let bue op over ham. Jeg plantede fødderne på hans ryg, skubbede hårdt fra og landede perfekt på benene, imens Alex tumlede frem efter. Han landede perfekt med næsen først. Han gav et brøl fra sig og rullede om på ryggen. Han vred og ømmede sig og tog sig til næsen. Ganske som det var sket for Rex, blødte det voldsomt fra næsen. Da han fjernede hænderne var det tydeligt at den var brækket. Han satte sig stønnende op og kiggede op på mig.

”Er du sikker på du vil have den sidste omgang?” spurgte jeg. Jeg havde svært ved at holde et lille smil tilbage. Jeg havde altid synes at det var sjovt at få andre til at have ondt. Han kom langsomt på benene og skulede til mig. Han tørrede en del blod væk fra ansigtet og tørrede hænderne af i sine bukser. Han kom hen til mig og stillede sig foran mig.

”Lad os nu bare få det her overstået” mumlede han. Jeg havde næsten ondt af ham.

”Okay” sagde jeg og vendte mig imod vores publikum. De stirrede med en stor portion fascination og ærefrygt. Jeg sukkede.

”Den sidste gang Rex smagte på gulvet var fordi jeg var vred. Jeg slog ham en masse gange og fejede benene væk under ham” fortalte jeg og kiggede på Alex. Han nikkede kort og stillede sig klar.

”Okay Alex. Slå ud efter mig” Han kiggede på mig som om jeg var en eller anden grøn alien, der lige var landet på jorden.

”Kom nu. Slå mig” pressede jeg på. Han blinkede et par gange og gjorde så som jeg havde sagt. Jeg undveg og hamrede ham i maven, på brystet, i ansigtet, bevægede mig videre rundt om ham og ramte ham med et hårdt nyrehug. Alex vaklede og jeg slog til. Jeg sparkede benene væk under ham i en glidende bevægelse så han landede på ryggen, satte mig overskrævs på hans brystkasse og trak min pistol. Han standsede øjeblikkeligt med at kæmpe imod og hans vejrtrækning var hurtig lige som min var. Tilskuerne jublede og klappede. Alex kiggede op på mig. Han øjne var skarpe og jeg kunne se at der var noget der ulmede lige under overfladen. Jeg kom hurtigt på benene og rakte en hånd frem imod ham. Han tog den og kom op at stå. Han stirrede bare på mig og jeg fik en bange fornemmelse af at jeg nok skulle passe på når jeg vendte ryggen til ham. Men lige pludselig blødte hans blik op og han smilede. Hans tænder var helt smurt ind i blod og jeg kunne ikke lade være med at grine. Der var en masse latter. Der blev med et stille og flokken af fyre bredte sig og min far kom til syne. Han smilede over hele hovedet da han lagde en arm om mig og kyssede mig på håret.

”Måske skulle du begynde at træne de her hoveder når du er faldet til her” sagde han. Hvad siger han? Mig, undervise? Jamen jeg var jo lige blevet uddannet. Jeg sagde ikke noget. Smilede bare til ham. Han trak mig med hen til indgangen og vi gik igennem den lange gang. Da vi kom ind i spisestuen fik jeg øje på Duke. Han lå lige så lang han var på sofaen foran fjernsynet. Han kiggede på mig og rynkede så brynene. Jeg så sikkert farlig ud. Så fik han øje på Alex bag mig og så brød der et smil frem på hans læber.

Min far fulgte mig op til mit værelse og da jeg lukkede døren opdagede jeg at jeg smilede som et andet fjols. Det gik op for mig at jeg ikke havde følt mig så glad og velkommen et sted som jeg gjorde det her. Jeg grinede af mig selv, lagde pistolen på kommoden ved siden af badeværelset og gik i bad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...