En Krigers Skæbne


9Likes
51Kommentarer
2307Visninger
AA

12. Rex.

En eller anden idiot stod og hamrede på min dør. Hvis det var Ralph så skulle han fandme have en omgang bank. Jeg tog puden over hovedet og pressede den tættere på. Der var noget forkert ved puden. Der blev hamret igen og jeg satte mig op med et ryk. Pludselig kom det hele tilbage til mig. Jeg var stukket af. Min far. Jeg rejste mig og gik hen til døren. Langsomt åbnede jeg den og måtte holde vejret. På den anden side stod Rex. Han så underlig ud. Jeg kiggede undrende på ham. Han lignede en der lige var væltet ud af sengen og havde taget et brusebad. Han stod i bar overkrop og dryppede af sved. Han stirrede på mig med et forpint blik og han hev voldsomt efter vejret.

”Hvorfor?” hviskede han imellem vejrtrækningerne. Hvorfor hvad? Det forstod jeg ikke.

”Hvorfor lige mig?” hviskede han igen.

”Hvad snakker du om?” spurgte jeg. Han rystede på hovedet og væltede ind igennem døren. Han tumlede ind imod mig og han lagde armene om mig. Jeg kunne mærke at benene gav efter under ham og pludselig stod jeg med hele hans vægt. Fuck hvor var han tung. Lige så tung som Jeremiah. Jeg slæbte ham hen til sengen og vi væltede op i den. Jeg viklede mig ud af hans greb og rejste mig hurtigt op. Han pustede, stønnede og vred sig voldsomt i sengen. Han havde lukket øjne og panden var rynket i dybe folder. Han så ud til at have ondt. Pludselig begyndte han at fægte med arme og ben og han brølede. Uden at tænke mig om løb jeg ud af værelset og hen til Alex’ værelse. Jeg hamrede på døren og råbte.

”Alex! Vågn op! Hjælp!” Jeg hamrede igen og jeg kunne høre aktivitet på den anden side af døren. Døren blev flået op og Alex kom til syne. Hans øjne lynede af vrede og han skulede ned til mig. Han havde T-shirt og boxershorts på. Jeg tog et skridt baglæns og mistede modet, men da jeg hørte endnu et brøl fra Rex, greb jeg Alex om håndleddet og trak ham med mig. Jeg hørte svagt en masse døre blive åbnet og så lød der fodtrin. Jeg løb ind på mit værelse med Alex efter mig og standsede. Rex lå på gulvet, rullet sammen og klemte armene ind til maven. Hans hud glinsede af sved og jeg kunne se alle hans muskler spændes. Jeg vendte mig imod Alex. Han stod som stivnet og bare gloede på Rex.

”Så gør dog noget!” vrissede jeg.

”Hvad vil du have jeg skal gøre? Han har mareridt. Der er ikke noget jeg kan gøre” sagde han. Jeg mærkede vreden stige op inden i mig. Jeg vendte mig igen imod Rex og sprang hen til ham. Han nærmest hulkede og hev efter vejret. Jeg lagde mig på knæ ved siden af ham og lagde en hånd på hans ryg. Han var brændende varm og våd. Hans hoved drejede og kiggede op på mig. Så slyngede han armene omkring mig og knugede sig ind til mig. Hans hoved blev begravet i mit skød og han hulkede nu ret voldsomt. Jeg aede ham over håret og trøstede ham. Jeg hørte nogen sige noget bag mig og jeg drejede hovedet for at se hvad der skete. Min far kom til syne i døren. Han pressede sig igennem den klump af mænd der bare stod og stirrede på mig. Han kom hen til mig og kiggede spørgende på mig.

”Han har mareridt” sagde jeg. For det var hvad Alex havde sagt. Min fars pande, der havde været rynket, glattede sig ud og han satte sig på knæ.

”Det er vist et slemt et” sagde han og kiggede på Rex. Jeg kiggede ned på ham og hans vejrtrækning var blevet mere rolig. Han knugede sig stadig ind til mig og hans krop var stadig anspændt. Jeg kørte fingrene igennem hans går og hen over ryggen på ham. Den vej mine fingre gled slappede hans muskler af en efter en og hans krop blev tungere og tungere. Hans vejrtrækning var nu helt rolig og langsom. Han sov vist igen. Hans greb om mig blev løsere og løsere. Han trak vejret dybt ind og løftede hovedet, blinkede et par gange med øjnene og fokuserede på mig. Han rynkede let på panden og kiggede så på min far.

”Hv..hvad sker der?” spurgte han. Min far lagde en hånd på hans skulder.

”Du havde mareridt, min ven” sagde han. Rex kiggede endnu en gang på mig og kiggede så rundt i rummet. Som om han ikke vidste hvor han var henne.

”Hvordan er jeg havnet her?” spurgte han.

”Du kom bragende herind og vækkede mig” sagde jeg. Han kiggede undrende på mig.

”Hvad drømte du?” spurgte min far. Rex kiggede på ham, lukkede øjnene og rystede på hovedet.

”Jeg.. jeg ved det ikke” hviskede han. Uden at sige mere rejste han sig. Han måtte støtte sig til min seng, men da han havde balancen marcherede han fordi mig og hen til døren. Han maste sig igennem mængden af mænd og forsvandt. Jeg kiggede på min far.

”Hvad sker der far?” spurgte jeg. Min far rystede på hovedet.

”Jeg ved det ikke min skat. Alt hvad der foregår med Rex kan spores tilbage til hans tvilling” sagde han og rejste sig. Jeg kom selv på benene og blev pludselig bevidst om at jeg kun have en natskjorte på og at der stod en masse fremmede mænd og kiggede på mig. Som om min far kunne mærke hvad jeg tænkte gik han hen til mændene og gennede dem ud. Han lukkede døren og kiggede på mig.

”Han gjorde dig vel ikke noget?” spurgte han. Jeg trak hovedet tilbage med et ryk, som om han havde slået ud efter mig. Gjort mig noget?

”Nej det har han ikke. Hvorfor…?” spurgte jeg.

”Når Rex har sine mareridt kan han godt blive ret voldelig. Han har op til flere gang smadret sit eget værelse. Hans værelses kammerat fik så mange bank at vi måtte flytte ham”

”Okay” Jeg sank en enkelt gang. Hold da op. Selvom at Rex lignede sin bor vildt meget, var det far sagde så langt fra, hvordan Jeremiah var. En tanke slog ned i mig og jeg skyndte mig ind i mit skab. Jeg flåede et par jogging bukser på og skiftede til en T-shirt. Inden jeg gik ind i værelset igen tog jeg en af mine pistoler, tjekkede den og satte den fast i bukselinningen på ryggen. Inde på værelset stod min far og kløede sig i håret og hans pande var rynket i dybe fure. Man kunne simpelthen se hvordan tandhjulene kørte på højtryk for at finde ud af hvad der foregik. Han kiggede på mig da jeg kom hen til ham.

”Far, hvis nu jeg sagde til dig at jeg havde en ide til at hjælpe Rex, ville du så lade mig gøre det?” spurgte jeg. Han kiggede uforstående på mig.

”Ja. Hvorfor?” spurgte han.

”Det er bedst du ikke ved det. Du må bare stole på mig”

”Det gør jeg, men jeg stoler ikke på Rex” Jeg strakte mig på tær og kyssede ham på kinden. Jeg gik hen til døren og gik ud. Udenfor stod Alaric, Alex, Sorric og en masse andre. De kiggede på mig som om jeg var en vildt fremmed. Jeg ignorerede dem og kiggede på Alaric.

”Hvor er Rex?” spurgte jeg. Han kiggede kort hen på Sorric, som kiggede på Alex.

”Han er nok nede i træningsrummet” sagde Alex. Jeg nikkede og drejede om på hælene. Jeg skubbede mig forbi mændene og nærmest løb hen til trappen og ned af den. Jeg fortsatte ind i spisestuen, hilste på Duke der sad og spiste morgenmad. Han kiggede undrende på mig, men sagde ikke noget. Jeg stormede hen af gangen og næsten sparkede dørene op ind til træningsrummet. Ganske rigtigt så stod Rex og hamrede løs på en stor sandsæk. Den lå næsten vandret, så hårdt slog han. Inden jeg kunne nå at tænke mig om løb jeg hen til ham, sprang ind foran ham da han skulle til at slå på sandsækken og parerede hans slag. Han standsede pustende og gloede vredt på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...