En Krigers Skæbne


9Likes
51Kommentarer
2290Visninger
AA

15. Forbudt kærlighed

”Jeg går ned og træner. Du bliver herinde og holder dig fra de andre” sagde jeg efter vi havde spist frokost. Luc, der lå på min seng, løftede en hånd og gav mig en opadvendt tommelfinger. Jeg gik ud af værelset og ned af den store trappe. Jeg skyndte mig igennem spisestuen og videre igennem den lange gang. Da jeg nåede til træningsrummet tog jeg en dyb indånding og håbede på at der ikke var nogen. Jeg var heldig. Der var tomt så jeg tændte lyset. Lysstofrørene knitrede og rummet blev oplyst. Jeg gik hen til det sted der lignede start og rullede med hovedet. Jeg satte i gang og løb alt hvad jeg kunne til den første forhindring. Det var en bom man skulle over, efterfulgt af endnu en du skulle under. Jeg tog dem med lethed og den næste var jeg også hurtig forbi. Halvvejs igennem banen kunne jeg mærke at jeg slappede mere og mere af. Jeg klatrede let op af et reb og svang mig op på balance bommen. Jeg skulle lige til at tage et skridt da jeg hørte noget klikke. Pludselig kom en stor klinge til syne og svingede lige forbi mig. Der kom en mere og endnu en. Tre klinger der svingede i hver deres rytme. Okay så var det måske ikke helt så nemt at komme igennem den her bane. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at tælle. En, to, tre. En, to, tre. Jeg lukkede øjnene og løftede armene og lod mig følge rytmen. En, to, tre. En, to, tre. Jeg tog bommen i to vejrmøller og da jeg åbnede øjnene igen var jeg på den modsatte side. Jeg smilede. Et reb var gjort fast til bommen. Det var så meningen at man skulle svinge sig videre til næste forhindring, som var et stort vand bassin hvor der var et rør på bunden du skulle igennem for at komme om på den anden side. Jeg løsnede rebet og svang mig hen over bassinet og da jeg slap slog jeg en kolbøtte og gled let og elegant igennem vandet. Det var koldt, men jeg lod mig ikke mærke af det. Jeg svømmede ned til røret og igennem. Da jeg skød igennem vandoverfladen på den anden side havde jeg nær slugt en masse vand. Rex stod ved kanten og stirrede på mig. Han rakte en hånd ned til mig. Jeg tog den og han trak mig op.

”Der er ikke ret mange der kan klare den bom” sagde han og rakte mig et håndklæde. Jeg tog den og tørrede ansigtet.

”Hvorfor ikke?” spurgte jeg og tørrede mit hår forsigtigt.

”De kan ikke finde rytmen”

”Nå, den er ellers nem. Det er lidt ligesom at danse”

”Nu er det jo ikke alle der kan danse” Han vendte sig om og begyndte at gå. Hvorfor blev han ved med at være sådan? Dukke op ud af den blå luft og så ikke sige noget om hvorfor han hele tiden kom i nærheden af mig.

”Rex, vent!” råbte jeg efter ham. Han standsede op og vendte sig imod mig.

”Ja?” spurgte han.

”Hvorfor afbrød du mig? Ville du noget?” Han kiggede ned i gulvet og kløede sig i håret. Han ville helt sikker et eller anden, men af en eller anden grund kunne han ikke fortælle mig det. Da han kiggede på mig igen var der noget trist i hans blik. Åh nej dog! Hvad kunne der være sket? Jeg gik hen til ham og stirrede ham ind i øjnene.

”Hvad er der galt?” spurgte jeg.

”Vil du virkelig gerne vide det?” hviskede han.

”Ja”

”Det er om Jeremiah” Jeg gispede. Hvad kunne der vare sket? Jeg kiggede på ham, men han sagde ikke mere.

”Hvad er der sket?” hviskede jeg langsomt.

”De har afhørt ham” sagde han.

”Fordi jeg er stukket af”

”Nej. Fordi I har haft sex” Jeg mærkede med det samme varme stige op i mine kinder. Shit! Hvis dem på akademiet ved det, ved Rex det så også? Jeg trådte et skridt tilbage og vendte mig væk fra ham. Jeg mærkede en tung og varm hånd på min skulder.

”Jeg er ked af det” hviskede han. Jeg snurrede rundt og kiggede på ham.

”Hvorfor? Det er jo ikke fordi de vil dræbe ham eller noget”

”Nej men jeres regler er ret så strikse”

”Jeg ved det. De vil degradere ham. Han kan ikke forblive en kriger. Han har mistet sin ære” Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Jeg blinkede en del gange for at få dem tilbage, men en enkelt forræderisk tåre trillede ned af min kind. Inden jeg kunne nå at reagere løftede Rex sin hånd og hans tommelfinger tørrede den væk. Jeg lukkede øjnene og lænede mig forsigtigt imod hans hånd. Den var så varm og blød. Helt anderledes end Jeremiahs. Rex’ hænder var bløde og føltes som silke imod min hud, hvorimod Jeremiahs var en smule mere ru.

”Du må ikke være ked af det” hviskede Rex. Jeg kunne mærke hans ånde imod mit ansigt. Jeg åbnede munden langsomt og trak vejret tungt. Pludselig mærkede jeg hans løber på mine. Jeg slog øjnene op med det samme og trak mig tilbage.

”Undskyld! Det var ikke med vilje! Jeg.. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det” sagde han og holdt hænderne op foran sig for at forberede sig på et slag. Jeg tog langsomt hånden op til mine læber og lod en finger glide blidt hen over dem. Hans kys havde været helt anderledes end Jeremiahs. Det havde sendt en voldsom varme igennem hele kroppen på mig. Det havde været så intenst at jeg stadig kunne mærke hans læber på mine. Jeg kiggede på ham. Han lignede en der var helt ude at svømme.

”Det er okay” hviskede jeg.

”Elessia, jeg.. jeg.. Undskyld” stammede han.

”Bare lov mig…” startede jeg men standsede. Hvad skulle han love? At han ikke ville gøre det igen? At han ville gøre det igen? Jeg var helt rundt på gulvet. Hvorfor havde jeg en lyst til at han skulle gøre det igen? Jeg kendte ham jo ikke. Det var jo Jeremiah jeg elskede. Var det ikke? Jeg blev pludselig i tvivl. Jeg kunne ikke være i nærheden af ham lige nu. Jeg strøg forbi ham og løb alt hvad jeg kunne igennem rummet, igennem gangen, igennem spisestuen, op af trappen og ind på mit værelse. Jeg smækkede døren og kastede mig op i sengen til Luc og knugede mig ind til ham.

”Lessie hvad fanden?” spurgte han, men han kom sig hurtigt af chokket og slog armene om mig. Han strøg mig over håret.

”Så så. Det skal nok gå alt sammen. Der sker ikke noget” trøstede han mig. Det fik mig bare til at tude endnu mere. Jeg begravede ansigtet i hans trøje og hulkede så voldsomt at jeg ikke kunne få vejret. Han blev ved med at sige trøstende ting til mig, men lige lidt hjalp det. Jeg lod al min frustration komme ud med tårerne. Alt det jeg havde været igennem de sidste dage kom op til overfladen og jeg følte mig pludselig meget træt. Jeg tudede til jeg faldt i søvn.

Jeg vågnede ved at jeg hørte nogle stemmer. Lyset fra fjernsynet lyste hele rummet op og et eller andet program kørte. Jeg satte mig langsomt op og kiggede rundt i rummet. En eller anden snorkede. Jeg lænede mig ud over sengekanten og så en stor mand ligge på gulvet. Luc. Jeg stønnede. Jeg kravlede forsigtig ud af sengen for ikke at vække ham. Han lå på ryggen med en dolk i hånden. Som om det var en bamse. Jeg smilede. Jeg gik hen til døren og åbnede den forsigtigt. Den knirkede lidt og Luc gav sig. Han vendte sig om på den anden side, men vågnede ikke. Jeg lukkede langsomt døren efter mig og vendte mig for at gå væk, men standsede fordi en stor skikkelse lå på gulvet.

”Du må ikke løbe skrigende væk” lød Rex’ stemme.

”Det gør jeg heller ikke” sagde jeg. Rex satte sig op for derefter at rejse sig. Han tårnede op over mig.

”Jeg kom for at ville snakke med dig tidligere, men Luc sagde at du sov”

”Okay. Hvorfor?”

”Jeg ville snakke om det der skete i træningsrummet”

”Der er ikke noget at snakke om” Jeg gik forbi ham og jeg kunne mærke at han fulgte efter mig. Jeg orkede ikke at skulle snakke om det nu. Det var trods alt midt om natten.

”Hør nu på mig. Jeg er ked af det der skete”

”Rex, bare glem det”

”Tror du ikke jeg ville hvis jeg kunne?” Jeg snurrede rundt og kiggede på ham. Han slog ud med armene og der var næsten en hånende tone i hans stemme.

”Jeg ville slå ihjel for at kunne glemme hvordan mine læber imod dine føltes. Jeg vil rigtig gerne glemme hvordan du ser ud uden tøj på. Du aner ikke hvordan det er at føle det samme som ens bror, bare tusind gange mere” Han trak vejret tungt og stirrede bare på mig. Uden at tænke over det kastede jeg mig om halsen på ham. Mine læber fandt hans og hans hænder knugede om mit hår. Varmen skød igennem min krop så voldsomt at det slog benene væk under mig. Jeg mærkede at Rex holdt mig oppe. Tog vægten fra mine fødder og holdt mig tæt ind til sig. Vores kys var langt og hedt. Da jeg trak mig væk fra ham pustede vi begge som om vi havde været ude at løbe. Der var ikke nogen af os der sagde noget. Vi stirrede bare på hinanden. Jeg ved ikke hvor længe vi stod sådan, men pludselig var der en der rømmede sig. Jeg kiggede fobi Rex og så Luc stå og smile. Han lænede sig op af væggen ved siden af døren ind til mit værelse. Rex’ øjne lynede og så kantede han sig forbi mig og forsvandt. Jeg kunne ikke tage blikket fra Luc. Den idiot stod bare og smilede smørret til mig. Jeg gik tilbage til ham og skulede op på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...