En Krigers Skæbne


9Likes
51Kommentarer
2300Visninger
AA

11. Alex den venlige.

Efter mange timer var der ved at være tomt i spisestuen. De fleste var gået op på deres egne værelser og tilbragte resten af deres aften for dem selv. Duke, Alaric, Alex, min far og jeg var de sidste tilbage. Jeg prøvede på at kvæle et gab, men det fangede min fars opmærksomhed.

”Nå de herrer. Jeg tror vist det er tid til at sige godnat” sagde han og rejste sig. Han bøjede sig ned og kyssede mig på håret. Jeg smilede til han og sagde godnat. Da han var gået rejste jeg mig også og kiggede på de tre andre.

”Jeg tror også at jeg vil sige godnat. Det har været en lang dag” sagde jeg.

”Godnat Lessie. Det er dejligt at have dig tilbage” sagde Alaric og rejste sig, kom rundt om bordet og overraskede mig totalt ved at give mig et kæmpe kram. Jeg klappede ham forsigtigt på ryggen og smilede da han slap mig. Han smilede til mig og blinkede med det ene øje. Pludselig slog det mig hvorfor han virkede så bekendt.

”Dig!” sagde jeg og pegede på ham. Han kiggede smilende på mig.

”Jeg tænkte nok at du snart ville komme i tanke om det” grinede han.

”Du rev mig altid i håret da vi var små. Du puttede regnorme ned i min trøje og du drillede mig altid”

”Og det er det eneste du kan huske? Hvad så med alle de gange jeg har puttet dig og sunget for dig? Eller hvad med de gange jeg beskyttede dig imod de andre børn på legepladsen? Har du helt glemt det?” Han lød ikke sur eller fornærmet. Han smilede hele tiden. Han havde vist nok ret i noget af det. Han havde også været sød ved mig engang imellem. Jeg smilede og lo. Jeg sagde godnat til Duke og Alex og gik ud i den enorme hall. På vej op af trappen fik jeg en fornemmelse af at der var nogen der fulgte efter mig. Jeg lagde forsigtigt en hånd på skaftet af en dolk. Da min fod ramte det øverste trin drejede jeg rundt, trak dolken og holdte den op foran halsen på Alex. Han stivnede og holdt begge hænder op foran sig.

”Jeg gør dig ikke noget” sagde han og jeg kunne høre på hans stemme at han var irriteret over at jeg havde reageret sådan. Jeg tog langsomt dolken til mig og puttede den i skeden.

”Hvorfor sniger du dig efter mig?” spurgte jeg og skulede til ham. Han trak på skuldrene.

”Fordi jeg gerne vil vise dig noget” sagde han. Han gik forbi mig vinkede mig med sig. Vi gik hen forbi mit værelse og videre hen ad gangen. Han standsede foran en stor sort dør, men tøvede så. Han kiggede tilbage over skulderen og jeg smilede til ham. Så nikkede han og åbnede døren. Der var mørkt i rummet og jeg kunne lugte noget blandet, men meget velkendt. Jeg tog en dyb indånding. Maskulin parfume, træ og… benzin? Pludselig blev rummet oplyst og jeg måtte blinke et par gange før mine øjne havde vænnet sig til lyset. Det var et stort værelse med en kæmpe stor dobbelt seng midt i rummet. Til venstre for sengen stod et skrivebord og der var en dør der førte ud til et stort badeværelse. Til højre for sengen var der en dør ind til hvad jeg gik ud fra ville være et walk-in skab. Og der, lige til højre for mig stod der den flotteste og største motorcykel jeg nogensinde havde set. Uden at tænke over det, gik jeg hen til den og lod fingrene løbe hen over den. Mine fingre løb hen over benzintanken, op over styret, hen over benzintanken igen, videre hen over sædet, rundt om baglygterne og hen over sædet igen. Det var så lækker og blød under mine fingre. Jeg begyndte at få en behagelig uro i kroppen. Denne maskine nærmest skreg til mig at jeg skulle tage den en tur med ud i det fri. Jeg kiggede på Alex. Han stod lænet op af døren og betragtede mig med korslagte arme. Han ikke så meget smilede til mig.

”Kan du lide den?” spurgte han.

”Den er virkelig flot” sagde jeg. Jeg rynkede brynene. Hvorfor viste han mig dog den? Hvad havde han i tankerne?

”Jeg tænkte at du gerne måtte tage hende ud på en tur en dag”

”Hvorfor? Jeg mener, vil du ikke selv tage hende ud?”

”Jo, men jeg så hvordan du kiggede på de motorcykler tilbage på akademiet”

”Nåh” Jeg kunne mærke mine kinder blive varme. Jeg kiggede ned på motorcyklen og lod fingrene glide let frem og tilbage.

”Ja, jeg gik bare ud fra at en af dem var din egen. Du virker ikke til at være en som kun kører i bil” Jeg kiggede på ham. Hvor havde han dog ret. Jeg elskede min motorcykel, men jeg kunne jo ikke tage den med mig. Altså, jeg elskede også min bil, men det var bare ikke det samme. Jeg gik hen til ham og stillede mig foran ham. Han kiggede ned på mig.

”Hvorfor er du pludselig så sød ved mig?” spurgte jeg.

”Det er jeg heller ikke. Jeg ved bare hvordan der er når man må efterlade noget” svarede han.

”Nå, men du har helt ret. Jeg havde min egen motorcykel, men jeg kunne jo ikke have både dig og Duke med bag på den så jeg måtte tage bilen i stedet for”

”Det tænkte jeg nok. Derfor tilbyder jeg min, men kun til låns”

”Tak” Han nikkede og skulle til at lukke døren da han kiggede mig ind i øjnene.

”Undskyld” hviskede han og så lukkede han døren uden at jeg kunne nå at sige noget. Jeg rynkede brynene. Hvorfor sagde han undskyld? Var det fordi han havde slået mig for nogle dage siden? Jeg sukkede og vendte mig om. Jeg gik tilbage til mit værelse og da jeg var kommet indenfor døren lænede jeg mig op ad den og sank sammen på gulvet. Jeg var så træt. Jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde været så træt. Måske dengang jeg blev efterladt ude midt i ingenting og så skulle jeg finde hjem. Jeg slog tankerne ud af hovedet og skulle lige til at rejse mig da det bankede på døren. Det gav et lille sæt i mig og jeg var lige ved at springe op. Hvorfor kunne folk ikke bare lade mig være lige nu? Det bankede endnu en gang og jeg rynkede brynene. Der var noget anderledes ved lyden. Det var ikke hårdt og dyb, men let og stille. Ingen mand kunne banke på den måde. Jeg kom vaklende på benene og åbnede langsomt døren. Jeg stivnede da jeg så hvem der stod udenfor. Gudinden. Hvorfor stod hun dog der? Hvorfor havde hun ikke bare vist sig foran mig og skræmt livet af mig som hun plejer at gøre? Jeg åbnede døren på vid gab og Gudinden nærmest svævede ind. Hun kiggede rundt i rummet og smilede. Hendes blik landede på mig og smilet blev større og varmere. Hun kom hen til mig og tog mit ansigt imellem sine hænder.

”Min tapre Kriger. Du har sandelig haft travlt” sagde hun med silkeblød stemme. Jeg rødmede og slog blikket ned. Jeg mærkede hendes læber imod min pande og en varme bredte sig ud i hele min krop. Så gispede Gudinden og mine øjne fløj op på hende. Hun var bleg og hendes øjne var iskolde og sorte som vulkansk glas. Det var et syn hun havde. Om min fremtid. Og sådan som hun så ud lige nu kunne det ikke være et godt et af slagsen. Shit! Jeg orkede ikke mere lige nu. Kunne hun ikke spå min fremtid en anden dag. Gudinden tog en dyb indånding og kiggede på mig. Hendes øjne ændrede sig og blev igen varme at se ind i.

”Mit kære barn. Du bringer lykke. En lys fremtid, men du skal passe på for det er ikke kun folket der står på spil. Dit hjerte er også i fare for at gå i stykker. Faktisk vil dit hjerte blive delt i to og den ene vil være stærkere end den anden. Stol på dig selv og du vil finde det rette at gøre” sagde hun og slap mit ansigt. Og bum! Lige pludselig var hun væk. Bare sådan lige pludselig! Mit hjerte hamrede af sted og jeg trak vejret dyb. Ville jeg nogensinde vænne mig til det her? Det med at hun bare pludselig dukkede op og spåede min fremtid, og så bare forsvinde igen uden nogen form for forklaring. Jeg sukkede og fik øje på min sportstaske. Jeg gik hen og tog den op fra gulvet, slyngede den over skulderen og gik ind i walk-in skabet. Bagerst i skabet var der et lille fikst metal skab med nøgle til. Jeg åbnede det og så at det var et våbenskab. Jeg smilede. Nu behøvede de ikke ligge i min undertøjsskuffe. Jeg lod tasken falde på gulvet og åbnede den. Jeg tog det øverste tøj væk og fandt mine våben frem et efter et. De blev hængt pænt på plads og der var meget plads. Mine våben fyldte kun halvdelen af skabet, men det var nok for mig. Jeg smed tasken fra mig, klædte mig af og trak i en natskjorte, lukkede våbenskabet og gik tilbage til værelset. Jeg kravlede op i sengen, lagde mig godt tilrette og efter kort tid faldt jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...