Love - needed or wanted? (One Direction)

Alyssa Marie Samantha Oliver på 18 år, bor i downtown London. Alyssa lever på kærlighed, forstået på den måde, at hun skal bruge en partner for at overleve. Problemet er bare, at Alyssa altid opbruger deres kærlighed, og derfor bliver tvunget til at finde en ny elsker. Efter flere hundrede forelskede mænd, ingen hvor Alyssa selv har haft følelser indblandet, sker der noget magisk. Alyssa møder en mystisk fremmed, som pirrer hendes nysgerighed. Et forhold, hvor selv Alyssa har følelser indblandet begynder at udvikle sig, men hvad sker der når hun husker sin evige "forbandelse"? Vil hun vælge at leve uden den fremmede, eller at bruge den tid hun har med ham på at opdage følelser hun ikke vidste hun var i stand til at have? Eller finder hun en helt tredje løsning, hvor hun kan få både ham og livet?

13Likes
10Kommentarer
2306Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg gik tilbage til min lille lejlighed med det største smil på læben. Hans søde ord, og det der gjorde at han gerne ville se mig fik mig til at smelte inden i. Jeg nød følelsen af ikke konstant at have lyst til at... dø. Tanken om Nicholas der ville se mig, fik hele min krop til at fungere igen. Det hele virkede så dejligt - den varme følelse kørte rundt i kroppen, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for mig selv. Som altid vendte folk sig efter mig, men jeg tog mig ikke af det i dag. Normalt havde jeg blinket til de fleste, men nu hvor jeg var elsket var det ikke nødvendigt. Jeg havde ham i min baglomme, og det var ham jeg skulle leve på de næste par måneder. Han virkede ikke langvarende, så jeg skød på to tre måneder - nok til at få ensomheden til at forlade mit system, og få ny energi. Jeg satte nøglen i låsen, og gik op til min lejlighed på tredje sal. Jeg låste mig selv ind, og gik målrettet ud og stillede colaerne i køleskabet. Derefter gik jeg ind i stuen, og smed mig på sofaen, mens jeg baksede mine sko af mine fødder. Jeg hev min telefon op af jakkelommen, og kiggede på displayet. Min mor havde ringet. Sikkert for at høre om jeg stadig var i live - min mor og far var flyttet til Canada for at bo, da de begge havde brug for at komme væk fra min mors gamle scene. Alle i det her kvarter kendte hende, da hun ligesom mig havde været lidt af en "player." Jeg tog mig ikke af folk der kommenterede på det, da det var det jeg jo også var. Vi havde begge været narkomaner - vores stof var bare kærlighed.

 

Jeg tog en dyb indånding, og gik ind af døren. Nicholas' varme smil fik mig til at smile endnu mere. Jeg gik hen imod hvor han sad, og han rejste sig op. Nervøst.

"Hej, du ser godt ud", sagde han smilende, og trak mig ind i et lille kram. Min turkise blå kjole gik mig til på midten af lårene, og ryggen var åben. Det var med "suppe ærmer"  og det var min ynglingskjole, da jeg havde fået den af min mor. Mit hår sad oppe i en knold, og mine sorte gladiator sandaler var uden hæl.

"Tak", svarede jeg og satte mig stille ned. Han sendte mig et nervøst smil, som jeg gengældte. Han var meget nervøs, og jeg kunne se på ham at han var nervøs. Jeg løftede menukortet op fra bordet, og begyndte at skimte det. Jeg kiggede stille over kortet, og smilede til Nicholas, som havde kigget på mig. En tjener kom hen til os.

"Kan jeg tage jeres bestilling?". Vi nikkede samtidig, og Nicholas gjorde tegn til at jeg skulle bestille først.

" En rejesalat og danskvand, tak" Tjeneren smilede, og så på Nicholas.

" En steak og en øl". Tjeneren forsvandt hurtigt, og efterlod os alene. Jeg kiggede hurtigt rundt i den lille restaurant. Rummet virkede så tungt og dystert. Væggene var beklædt med mørkt tapet i rødlige nuancer, og stolene og bordene var sorte. Jeg mærkede en svedig hånd på min, og så tilbage på Nicholas. Jeg smilede flirtende. Den varme følelse skyllede ind over mig, og meg følte mig utrolig magtfuld. Han var lige hvor jeg ville have ham. Lige der, hvor han havde brug for at være.

Da vi var færdige med at spise, betalte Nicholas og vi gik ud på den let oplyste gade.

"Må jeg følge dig hjem?", spurgte han flirtende. Jeg nikkede lidt genert, og vi begyndte at gå, hånd i hånd. Vi gik i stilhed, og lyttede til hinandens vejrtrækninger og bilerne der kørte forbi. Var jeg lidt forelsket? Nej, det var udelukket. Min mor havde før beskrevet hvordan det var.

Vi nåede hjem, og jeg stillede mig op på trappetrinet. Nicholas havde stadig min hånd, og han så på mig.

"Tak for i aften", hviskede han, og smilede.

"Selv tak", svarede jeg, og fjernede lidt hår fra mit ansigt. Da vi skulle til at kramme farvel stødte vores hoveder sammen sammen, og vi så hinanden i øjnene. Han lukkede øjnene, og langsomt nærmede hans ansigt mit. Savnet af kærligheden skød op i mig, da hans læber lå solidt mod mine. Han pressede sin krop op af min, og lige som han skulle til at liste sin hånd op under min kjole, trak jeg mig væk.

 

***

2 uger senere

"Kan vi mødes på Starbucks om 10 minutter Alyssa?"

"Ja selvfølgelig", svarede jeg i mobilen. Der lyder et suk, og så et bib bib. Jeg lagde på, og lagde mobilen i lommen. Nicholas og jeg havde været sammen i 2 uger nu. Han var den fyr der havde fået mig til at leve længere. Jeg svingede min taske over skulderen, låste døren efter mig, og gik mod Starbucks. Jeg slentrede ned gennem Londons gader, gladere end forventet. Men hvad troede jeg at der ville ske?

Jeg nåede derhen, og så at han allerede sad derinde. Jeg tog fat i dørhåndtaget, og gik indenfor i varmen. Han vendte sig om, og rejste sig da han så mig.

"Hej skat", sagde jeg glad, og kyssede ham på kinden. Han havde siden vores første kys altid prøvet at røre mig, så da han ikke prøvede den her gang overraskede det mig lidt.. Han sagde ikke noget, og han undgik mit blik. Hvad fanden var der galt?

"Kan vi ikke gå en lille tur?", spurgte han og rakte mig en kaffe. Jeg tog en lille tår. Bvadr, den var lunken og helt tyk. Jeg nikkede stille, og han førte mig ud. Vi begyndte at gå ned af gaden, uden at sige et ord. Nicholas gik og så ned i jorden.

" Er der noget galt?", spurgte jeg nervøst, og stoppede op. Jeg lagde min hånd på hans skulder for også at få ham til at stoppe op. Han så til den ene side, og så så på mig.

"Alyssa jeg kan ikke mere." jeg rystede uforstående på hovedet.

"Hvad er det du siger?" spurgte jeg panisk. Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men han undgik mit blik.

"Du er for meget for mig." sagde han koldt. Jeg stirrede på ham med et tomt blik. Hvad skete der lige der? Et forhold jeg faktisk troede ville holde i nogle måneder, slutter efter 2 uger.

"Alyssa, jsådan er det bare." Uden at vide af det, taber jeg min kaffe og begynder at løbe. Løbe hjem for at være mig selv. For at græde over at jeg er blevet droppet igen. For at tænke over hvad der så skal ske - for at prøve at afholde mig selv fra at gøre en ende på det hele. Jeg stopper op for at få vejret lidt, og ser op. Jeg græder slet ikke denne gang. Jeg begynder at gå videre, og når endelig hjem. Turen fra Nicholas og hjem føltes som en dødsmarch. Det føltes som 1000 kilometer. Jeg bevæger mig langsomt op af trappen og låser mig ind. Jeg smider skoene og jakken, og bevæger mig ud mod badeværelset. Jeg lukker døren efter mig, og ser mig i spejlet. Jeg er bleg, og ser træt ud med sorte rander under øjnene. Jeg klæder mig af, tænder for vandet og går ind under vandet. Det føles dejligt at mærke det varme vand skylle ned over min nøgne krop. Jeg vasker mig, slukker for vandet og går ud for at tørre mig. Jeg svøber mig stille ind i håndklæder, og bevæger mig ud af badeværelset og ind på mit lille værelse. Jeg tager undertøj på, nogle store bukser og min yndlings hættetrøje. Jeg kigger mig i spejlet inden at jeg går ind i stuen. Jeg satte mig hårdt ned i den sorte sofa, og stirrede ud i luften. Tanken om hvornår jeg så fandt kærlighed igen strejfede mig. Der løb en tåre ned af min kind, og denne gang kunne jeg ikke holde dem tilbage...

 

***

 

Hej alle læsere! Vi håber at i synes om vores movella. Det ville betyde meget for os begge hvis i gad at sætte den på favoritten og like den. Tjek også gerne vores andre movellaer ud!:)

Tusind tak! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...