Love - needed or wanted? (One Direction)

Alyssa Marie Samantha Oliver på 18 år, bor i downtown London. Alyssa lever på kærlighed, forstået på den måde, at hun skal bruge en partner for at overleve. Problemet er bare, at Alyssa altid opbruger deres kærlighed, og derfor bliver tvunget til at finde en ny elsker. Efter flere hundrede forelskede mænd, ingen hvor Alyssa selv har haft følelser indblandet, sker der noget magisk. Alyssa møder en mystisk fremmed, som pirrer hendes nysgerighed. Et forhold, hvor selv Alyssa har følelser indblandet begynder at udvikle sig, men hvad sker der når hun husker sin evige "forbandelse"? Vil hun vælge at leve uden den fremmede, eller at bruge den tid hun har med ham på at opdage følelser hun ikke vidste hun var i stand til at have? Eller finder hun en helt tredje løsning, hvor hun kan få både ham og livet?

13Likes
10Kommentarer
2328Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg åbnede langsomt mine øjne, og kastede et enkelt blik over på den digitale clock radio. Jeg missede med øjnene, og satte mig stille op, mens jeg sukkede. Klokken var 11:34. Mere end jeg gerne ville have haft at den skulle være, fordi jeg skulle ud på jagt igen i aften. Hvorfor løb jeg fra ham? Han ville have kunne holde i mange måneder, det var jeg helt sikker på. Jeg svingede benene ud over sengekanten, og rejste mig alt for hurtigt op, fordi mine øjne blev sorte, og jeg blev nødt til at sætte mig ned igen. Efter godt ti sekunder, forsøgte jeg mig igen på at rejse mig, denne gang med mere held. Jeg gik langsomt ind i min lille stue, og slog mig ned på den sorte sofa. Jeg trak benene op under mig, og tog mig til hovedet. Min mave vendte sig, og jeg følte det som om jeg skulle kaste op. Men nej. En ting jeg havde lært gennem alle de mænd og byturer var, at hvis jeg kastede op lå jeg bare syg resten af dagen. Det eneste der hjalp var cola og revet æble. Jeg rejste mig med lidt besvær, og kæmpede mig træt ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, tog mig til maven da duften af mad overvældede mig, og hev en halvanden liters cola ud. Jeg tog flasken, fandt mit rivejern og en dyb tallerken frem, og vaskede fire æbler. Jeg gik tilbage i stuen, hvor jeg fandt mit ynglings tæppe og puttede mig under det. Jeg lænede mig tilbage, og tog en lang slurk af colaen, som jeg næsten havde bællet på under fem minutter. Jeg tændte for det lille TV, og begyndte at se en eller anden dokumentar om det gamle egypten. Min mor havde altid sammenlignet mig med Kleopatra - mit sorte hår og gyldne hud mindede ret meget om beskrivelserne af Kleopatras udseende. Jeg sukkede, og gav hurtigt op da jeg ikke kunne koncentrerer mig om andet end min mave, der krampede i smerter. Jeg satte mig op, og begyndte med rystende hænder at rive æblet, som jeg slugte ligeså snart det havde kørt gennem rivejernet. Allerede der føltes min mave bedre, hvilket fik mig til at tænde TV'et igen. Jeg rejste mig, og gik ud på mit badeværelse for at se mig selv i spejlet. Synet der mødte mig skræmte mig, og jeg skyndte mig at kigge væk. Jeg havde sorte rander langt ned af ansigtet, og mit lange sorte hår sad klistrer mod min pande efter gårdsdagens hårspray. På mit ansigt sad der en blanding mellem mascara rester og andre efterladenskaber af min ellers så nydelige makeup. For at gøre det hele værre var jeg bleg, sikkert på grund af kvalmen og tømmermændende der skyllede ind over mig. Jeg smed mit undertøj, og hoppede ind i brusekabinen for at vaske sveden og resterne af festen af mig. Efter et langt og utrolig afslappende bad, trådte jeg ud, tørrede hele min krop og mit hår, og børstede mine tænder. Jeg lagde en makeup, mest for at dække randerne og det værste bleghed, og så redte jeg og flettede mit hår i en sidefletning. Jeg gik ind på mit værelse, og hentede en hvid T-shirt og et par sorte stramt-siddende jeans. Jeg tog et par hvide hygge-strømper på, og gik igen ind i stuen, hvor jeg slog mig ned. Klokken var lyn hurtigt blevet 14:26, så jeg besluttede mig for at gå ned til kiosken og købe noget mere cola til i morgen. Jeg skulle ud igen i nat - det var helt sikkert.

 

Ensomheden gnavede i mig, da jeg slentrede ned gennem downtown Londons gader. Den lille kiosk nede på hjørnet var et dagligt kommested. Fordi jeg kendte ham der stod bag kassen fik jeg tit rabat, og så håbede hver gang jeg kom derned at jeg en dag kunne bruge ham, hvis der ikke var andre muligheder. Jeg gik ind i kiosken, og kiggede ned af de snævre gange. Jeg drejede ned til kølemontrerne, hvor jeg fiskede to halvanden liters colaer op, og gik op mod kassen. Mine sorte converse knirkede lidt mod stengulvet, hvilket fik Nicholas til at kigge op på mig. Da hans øjne mødte mine smilede han.

"Alyssa! Rart at se dig." sagde han med et smil på læben. Jeg gengældte det hurtigt, (men falskt. Smerten i mit bryst var vokset, og jeg følte igen en trang til at gøre en ende på lidelsen.) og nikkede. Jeg lagde de store flasker på disken, og fandt min pung frem. Jeg betalte ham, og tog mine colaer.

"Ses i morgen!" sagde jeg, og vendte mig.

"Vent!" sagde han nervøst. Jeg vendte mig mod ham, og kiggede på ham.

"Jeg tænkte på... du ved... kunne du tænke på at gå ud en dag?" spurgte han. Jeg tænkte mig om et øjeblik. Der var ikke andet bedre, og smerten inden i fik mig næsten til at knække. Jeg nikkede langsomt, og grinede lidt over mig selv. Han kunne lide mig. En varm følelse skyllede ind over mig, og jeg mærkede mit hjerte banke som normalt igen. Jeg pustede ud, og smilede til ham, den her gang, ægte. 

"I aften?" spurgte jeg og fandt min telefon frem for at give ham mit nummer. Han nikkede ivrigt, og rodede lidt i sin lomme efter sin egen telefon.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...