Love - needed or wanted? (One Direction)

Alyssa Marie Samantha Oliver på 18 år, bor i downtown London. Alyssa lever på kærlighed, forstået på den måde, at hun skal bruge en partner for at overleve. Problemet er bare, at Alyssa altid opbruger deres kærlighed, og derfor bliver tvunget til at finde en ny elsker. Efter flere hundrede forelskede mænd, ingen hvor Alyssa selv har haft følelser indblandet, sker der noget magisk. Alyssa møder en mystisk fremmed, som pirrer hendes nysgerighed. Et forhold, hvor selv Alyssa har følelser indblandet begynder at udvikle sig, men hvad sker der når hun husker sin evige "forbandelse"? Vil hun vælge at leve uden den fremmede, eller at bruge den tid hun har med ham på at opdage følelser hun ikke vidste hun var i stand til at have? Eller finder hun en helt tredje løsning, hvor hun kan få både ham og livet?

13Likes
10Kommentarer
2359Visninger
AA

2. Kapitel 2

Drengen betragtede mig, kunne jeg se ud af øjenkrogen.

”En mere”, sagde jeg til bartenderen og smilede flirtende.

”Jeg giver”, sagde drengen og smed nogle mønter på bordet. Jeg drejede mig på stolen og kiggede ham i øjnene. Jeg skulle flirte, men spille kostbar. Han skulle ikke slippe så let. Tjeneren rakte mig min drink, og jeg tog en tår af den. Den var igen meget stærk. Jeg var allerede blevet så småt påvirket af den første.

”Jeg hedder for resten Niall”, sagde han og rakte hånden frem.

”Alyssa”, svarede jeg og tog hans hånd, mens jeg klemte den kærligt. Jeg blinkede til ham, og kiggede ind i hans blå øjne. Jeg mærkede noget bevæge sig inden i mig. Noget var ikke som det plejede. Han smilede lidt skævt og tog en tår af hans øl. Han stemme var grødet, men hans irske accent tændte mig alligevel. Alkohollen svømmede rundt i min krop, og jeg kunne mærke at jeg var ved at blive halvfuld. Niall betragtede mig igen. Baren var forvandlet fra en nogenlunde stille og rolig bar, til en natklub hvor musikken pumpede ud af højtalerne.

"Kom vi skal danse!", råbte jeg og trak ham med ud på dansegulvet. Vi dansede til musikkens rytme længe. Han dansede faktisk godt. Jeg gjorde mig med vilje sexet, og flirtede voldsomt med ham. Han bed på krogen, tog min hånd og vores ting, og vi gik uden for. Hans hånd i min føltes varm, og jeg vidste udemærket hvad han havde i tankerne, men alligevel var der noget der føltes anderledes. Noget kildede i maven mens vi slentrede ned gennem de mørke gader, let oplyst af de høje gadelygter. Natten var varm, og luften føltes dejlig mod min solbrune hud. Alligevel lå min sorte læderjakke omkring mig, og mine sorte stileter klikkede mens vi gik. Jeg følte mig betragtet, hvilket gjorde mig en smule paranoid. Vi gik over vejen og ind i en park. Siden det var midt om natten var der ingen mennesker, udover de få hjemløse der besatte bænkene rundt omkring. De små lygter på jorden lyste stien op - den svage belysning samt hans hånd i min, tændte noget i mig. Jeg var sikker på at det her ville vare længere end det plejede - jeg kunne sikkert godt overleve flere måneder på ham her! Vi gik tæt op af hinanden, hvilket gjorde at jeg kunne mærke hans varme ånde mod min kind. Jeg gav ikke slip på hans hånd der stadig lå i min, men det måtte ikke være for let. Vi kom til en bænk der ikke var besat af en sovende hjemløs, og satte os ned, helt uden at sige noget. Kemien var der, men jeg vidste endnu ikke om det var for farligt. En stemme inden i mig fortalte mig at han bare var endnu et bytte, men mit hjerte bankede, og jeg havde en underlig fornemmelse i hele min krop. Noget virkede... anderledes. Forkert. Vi sad der i noget tid, og bare kiggede på den klare himmel med et hav af stjerner. Følelserne steg mig til hovedet og jeg rejste mig pludseligt. Det blev for farligt. Jeg måtte lytte min mavefornemmelse. Jeg måtte blive væk fra ham. Han var så anderledes, det sendte kuldegysninger ned af min ryg, hvilket han lagde mærke til.

"Niall, det var en fornøjelse at møde dig." fremstammede jeg og vendte mig. Jeg sukkede, og gik med hastige skridt mod parkens udgang. Hans forvirrede ansigt sad fast i mit hoved. Inden jeg forlod parken helt, så jeg mig tilbage og mødte Nialls triste blik. Han virkede forvirret, og jeg kunne se at afvisningen virkede hårdt på ham. Jeg småløb ned af de velkendte gader. De var blevet utrolig livlige, eftersom klokken var lidt over to, og natklubberne var godt fyldte. Jeg gik hastigt videre, men mine tanker var ved Niall. Havde jeg nu gjort det rigtige? Jeg kom hjem til lejligheden, låste mig ind og lukkede døren efter mig. Den følelse han havde fået frem i mig, fik mig til at ryste. Der var noget galt med mig! Det plejede ikke at være sådan her. Aldrig, efter flere hundrede mænd, havde nogen fået min krop til at reagere på den der måde. Jeg skar tænder, mens jeg tog mine stilletter af. Jeg ville bare i seng. Jeg gik ind i mit soveværelse, slog persiennerne ned og tog min lange sorte kjole af. Jeg lagde den pænt på stolen, og kravlede ned under min dyne. Spekulationerne hoppede frem og tilbage i hovedet på mig. Jeg forstod inderst inde ikke min egen reaktion. Mit hjerte havde banket, og hans hånd i min føltes så varm. Jeg havde flirtet med ham hele aftenen, og så var jeg løbet hjem inden der var nået at ske noget. Hvad var der sket med mig? Jeg lagde mig ned med lukkede øjne, og spekulerede endnu et par minutter på Niall. Derefter faldt jeg langsomt i en dyb søvn.

 

***

Hej alle læsere! Håber at i nyder vores movella! I må enormt gerne like og sætte på favoritten, da det ville betyde enormt meget for os begge! Derefter vil vi gerne gøre lidt reklame for vores andre movellaer, som i også gerne må tjekke ud! Tusind tak! ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...