Love - needed or wanted? (One Direction)

Alyssa Marie Samantha Oliver på 18 år, bor i downtown London. Alyssa lever på kærlighed, forstået på den måde, at hun skal bruge en partner for at overleve. Problemet er bare, at Alyssa altid opbruger deres kærlighed, og derfor bliver tvunget til at finde en ny elsker. Efter flere hundrede forelskede mænd, ingen hvor Alyssa selv har haft følelser indblandet, sker der noget magisk. Alyssa møder en mystisk fremmed, som pirrer hendes nysgerighed. Et forhold, hvor selv Alyssa har følelser indblandet begynder at udvikle sig, men hvad sker der når hun husker sin evige "forbandelse"? Vil hun vælge at leve uden den fremmede, eller at bruge den tid hun har med ham på at opdage følelser hun ikke vidste hun var i stand til at have? Eller finder hun en helt tredje løsning, hvor hun kan få både ham og livet?

13Likes
10Kommentarer
2338Visninger
AA

11. Kapitel 11

Jeg var ikke helt sikker på hvor længe Niall og jeg havde siddet der. Han holdt stadig om mig, og jeg var nu holdt op med at græde. Nu sad vi bare i stilhed. Jeg lagde armene omkring ham, og knugede ham endnu mere ind til mig.

"Tak, Niall." hviskede jeg. Jeg kunne mærke Niall smile, og det fik mig til at kigge op på ham. Han kiggede mig i øjnene, hvilket fik min krop til at sitre. Jeg mærkede sommerfuglene flyve rundt inden i mig, og det gjorde Niall også. Han tog sin ene hånd, og placerede den under min hage. Hans blå øjne fokuserede på mig, mens han lige så stille trak mit ansigt mod hans. Vores læber mødtes, og det sendte en sitren gennem min krop. Følelsen af hans læber mod mine, mindede mig kort om den aften hvor jeg var sprunget ud fra broen, men den her gang var det meget mere passioneret. Det var mere virkeligt. Jeg lagde mine hænder bag hans nakke, og trak ham tættere på mig. Min vejrtrækning blev hurtigere, og det fik ham til at grine lidt. Min krop protesterede, og jeg mærkede langsomt hvordan jeg blev kendt med følelsen af ham, så tæt på. En følelse, som jeg ønskede ville vare for evigt. Han begyndte at trække sig væk fra mig, hvilket fik mig til at holde ekstra fat om ham. Jeg ville ikke have at han skulle forlade mig. Han skulle blive lige her. Med mig. For evigt.

 

Jeg bed mig lidt i læben, da vi sad overfor hinanden, hans hånd i min. Jeg kiggede ned, da jeg lige pludselig var blevet genert. Han smilede, lænede sig frem, og kyssede mig på panden, hvorefter han bøjede sig ned for at få fat i kniven. Derefter rejste han sig, og gik langsomt ud af værelset.

"Jeg vil lade dig få noget tøj på." sagde han, og kiggede tilbage på mig. Jeg kiggede ned af mig selv et øjeblik. Jeg blev vildt overrasket, da jeg kun havde underbukser, og den sorte top på fra i går. Jeg kiggede efter Niall, der åbenbart fandt det morsomt at jeg ikke havde opdaget hvad jeg havde på. Jeg kiggede irriteret efter ham, mens jeg mærkede hvordan min krop reagerede på at han var væk. Jeg begyndte at ryste lidt, og min mave begyndte at gøre ondt. Jeg rejste mig hurtigt, og kiggede rundt i det store værelse. Det lignede et drengeværelse, for der var helt vildt rodet. Jeg gik forsigtigt mod skabet, og håbede på at jeg kunne finde noget jeg kunne låne. Hvis værelse havde jeg sovet i i nat? Jeg åbnede skabet, og kiggede kort i det. Der lå et hav af kasketter, så jeg gættede på at det var Nialls værelse. Jeg fandt en lidt overstor hvid T-shirt, og mine jeans fra i går. Derefter satte jeg mit hår op i en høj knold. Jeg kiggede et øjeblik en ekstra gang på det rodede værelse, inden jeg gik ud for at finde Niall.

 

Der var en svag rumstering i køkkenet, hvilket fik mig til at smile. Jeg gik igennem den store stue, for at se hvem det var der stod der. Niall og Zayn gik rundt og lavede morgenmad, så jeg gik bare hen og satte mig på køkkenøen.

"Godmorgen." sagde jeg smilende, og satte mig til rette. Zayn vendte sig, og hans ansigt bredte sig i et stort smil.

"Godmorgen Alyssa." sagde han, og vinkede.

"Sovet godt?" spurgte han. Jeg nikkede. Niall havde også vendt sig og kiggede nu på mig med kærlige øjne. Han gik hen mod mig, og kyssede min næse.

"Godmorgen." sagde han. Zayn så lidt overrasket ud, og kiggede nu fra Niall til mig. Han sendte Niall et mærkeligt blik, men det ændrede sig hurtigt til et smil.

"Jeg vidste det." sagde han drillende. Niall tog bare min hånd, og klemte den en enkelt gang.

"Jeg håber det er okay at jeg brugte din trøje." sagde jeg, og svingede let med benene.

"Helt fint!" sagde han, og vendte sig igen mod den bacon han havde været i gang med at stege. Zayn stod stadig og kiggede på mig. Uden at lægge mærke til det sad jeg og smilede stort.

"Hallo Alyssa!", sagde Zayn. Jeg rystede kort på hovedet, og så på ham. Inden jeg nåede at svare ham, brasede døren op, og ind kom resten af bandet...

 

Kære læsere.

Undskyld for at vi ikke har skrevet i noget tid nu, men vi har begge ikke haft tiden til det, da det nu er ferie og sådan.

Håber at i nyder ferien

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...