Love - needed or wanted? (One Direction)

Alyssa Marie Samantha Oliver på 18 år, bor i downtown London. Alyssa lever på kærlighed, forstået på den måde, at hun skal bruge en partner for at overleve. Problemet er bare, at Alyssa altid opbruger deres kærlighed, og derfor bliver tvunget til at finde en ny elsker. Efter flere hundrede forelskede mænd, ingen hvor Alyssa selv har haft følelser indblandet, sker der noget magisk. Alyssa møder en mystisk fremmed, som pirrer hendes nysgerighed. Et forhold, hvor selv Alyssa har følelser indblandet begynder at udvikle sig, men hvad sker der når hun husker sin evige "forbandelse"? Vil hun vælge at leve uden den fremmede, eller at bruge den tid hun har med ham på at opdage følelser hun ikke vidste hun var i stand til at have? Eller finder hun en helt tredje løsning, hvor hun kan få både ham og livet?

13Likes
10Kommentarer
2285Visninger
AA

10. Kapitel 10

Jeg åbnede skabet, og tog 4 tallerkener ud. Jeg lagde dem ud på spisebordet, og gik tilbage til Zayn og Louis.

"Hey, hvorfor er der kun 4 tallerkener?", spurgte Zayn lidt efter, og så på mig.

"Vi er da kun 4, er vi ikke?", spurgte jeg dumt, og smilede. Louis og Zayn grinede lidt, og jeg så dumt på dem.

"Babe, vi er 5 drenge i bandet!", sagde Louis grinende. Jeg tog mig lidt til hovedet, tog 2 tallerkener i skabet, og lagde dem på bordet. Niall kom ind i køkkenet, og satte sig ned ved bordet. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og Louis satte maden på bordet. Køkkendøren brasede op, og ind kom 2 drenge med brunt hår. Den ene havde krøller, og den anden havde lidt kortere hår.

"Hej drenge, og pige?", sagde ham med krøllerne og så underligt på mig.

"Det er Alyssa, Nialls veninde", svarede Zayn. Jeg vinkede kort, og smilede til dem.

Han nikkede stille, og satte sig ned.

"Jeg er Harry, og det er Liam". Jeg nikkede stille, og smilede svagt til dem. Zayn og Louis satte sig ned, og vi begyndte at øse mad op. Vi spiste i stilhed, og vi sad bare og kiggede på hinanden. Det var ikke en pinlig tavshed, mere sådan afslappende. Som om at vi alle sammen havde haft brug for det, bare lige lidt.

" Hvor havde i været henne?", spurgte Niall, og så på Liam.

" Vi mødtes kort med Danielle, og så løb vi ind i nogle fans".

" Ret vilde fans", mumlede Harry. Jeg fniste lidt.

" Hvad gjorde de da?", spurgte jeg, og så kiggede de alle fem på mig. Ligesom om at de ikke havde forventet at jeg havde spurgt om noget. Jeg havde når folk kiggede direkte på mig, så jeg rødmede så småt.

" De skreg, og kastede ting efter os. Så vi løb", svarede Harry, og smilede charmerende. Jeg nikkede stille, og spiste videre. Jeg var pludselig blevet nervøs. De to fremmede drenge virkede glade og imødekommende, men alligevel var jeg blevet stille. Mærkeligt. Jeg plajede at være ret så udadvendt.

***

" Er i færdige?", spurgte Louis og så på os alle sammen. Vi nikkede samtidig, og de andre drenge begyndte at rejse sig. Jeg besluttede at jeg ville hjælpe Louis, så jeg tog tallerknerne og stillede over i vasken. Jeg tog de sidste ting af bordet, mens at Louis satte det i opvaskemaskinen. Han børstede sine hænder af. , og smilede til mig.

" Tak for hjælpen Alyssa".

" Det var så lidt", svarede jeg og smilede sødt til ham. Jeg gik ind i stuen til de andre drenge, og satte mig i sofaen, mellem Niall og Zayn. Niall rykkede sig lidt, da jeg satte mig ned og jeg smilede til ham.

" Hvad ser i?", spurgte jeg forvirret.

" En eller anden gyser film", svarede Niall mig, og grinede lavt.

"Jeg hader gysere!", sagde jeg grinende, og så på Niall.

"Det gør jeg også, men du kan bare lægge dig ind til mig, hvis den er for uhyggelig", hviskede han i mit øre og smilede. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og jeg mærkede at mine øjenlåg blev tungere og tungere. Det varede ikke længe inden at jeg faldt i søvn, med hovedet på Nialls skulder...

 

***

Jeg satte mig hurtigt op, og så rundt i værelset. Sveden drev af mig fordi at jeg havde drømt. Jeg kiggede rundt. Hvor var jeg? Jeg rejste mig op, og bevægede mig ud af værelset.  Var jeg faldet i søvn, og så havde de båret mig ind i en seng? Det var nok sådan at det var. Smerten i mit bryst var igen blevet prominent, og jeg havde en trang til at skade mig selv. Niall var ikke ved min side, og det gjorde mig urolig, og jeg trak vejret hurtigt, og i korte åndedræt. Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg rejste mig lige så stille. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde mareridtet ude af mit hoved, men billedet af den sorte skikkelse der forlod mig blev ved med at spille på min nethinde.

Jeg gik ud i køkkenet for at finde noget skarpt. Jeg skælvede, og fandt en kort køkkenkniv, der lignede at den kunne give nogen tilstrækkelige rifter. Jeg tog den under armen, mens jeg vaklede ind på værelset jeg var vågnet i. Jeg lukkede rystende døren, og satte mig på sengen. Jeg rykkede kniven tættere og tættere på mit blottede håndled, og i samme øjeblik gik døren op.

"Alyssa, hvad fanden har du gang i?" spurgte han bekymret. Jeg havde ikke lagt mærke til at jeg var begyndt at hulke højlydt. Han skyndte sig til min side, og rev kniven ud af mine hænder. Tårene løb ned af mine kinder, og han smed hurtigt kniven på gulvet. Derefter tog han fat om mig, og knugede mig helt ind til ham. Jeg hulkede længe mod hans bryst, og han virkede ikke træt af mig. Tværtimod. Han aede forsigtigt min ryg, mens jeg græd ud. Min krop begyndte at slappe af, og min vejrtrækning blev normal igen. Smerten i mit bryst var igen blevet mindre. Kun på grund af Niall.

"Hvad sker der med dig?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke fortælle ham det. Ikke endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...