Love - needed or wanted? (One Direction)

Alyssa Marie Samantha Oliver på 18 år, bor i downtown London. Alyssa lever på kærlighed, forstået på den måde, at hun skal bruge en partner for at overleve. Problemet er bare, at Alyssa altid opbruger deres kærlighed, og derfor bliver tvunget til at finde en ny elsker. Efter flere hundrede forelskede mænd, ingen hvor Alyssa selv har haft følelser indblandet, sker der noget magisk. Alyssa møder en mystisk fremmed, som pirrer hendes nysgerighed. Et forhold, hvor selv Alyssa har følelser indblandet begynder at udvikle sig, men hvad sker der når hun husker sin evige "forbandelse"? Vil hun vælge at leve uden den fremmede, eller at bruge den tid hun har med ham på at opdage følelser hun ikke vidste hun var i stand til at have? Eller finder hun en helt tredje løsning, hvor hun kan få både ham og livet?

13Likes
10Kommentarer
2262Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg gik stille gennem de mørke gader. En masse stemmer lød omkring mig, da jeg altid styrede efter natklubberne - der var flest at tage af. Et lille smil spillede om mine læber, da jeg fik følelsen af ensomhed i kroppen. Den var næsten ikke til at bære, og jeg fik hurtigt lyst til at springe ud fra London bridge - igen. Jeg gik forbi et par natklubber, før jeg styrede ned i en der var en smule mere skummel i det. Der var tændte stearinlys, og de fleste mennesker sad ved baren. Jeg gik mod en gigantisk sofa, mens jeg kiggede mig omkring. Jeg tog stille jakken af, og kiggede ned af mig selv. Min lange sorte kjole hang flot om mine ben. Den høje slis, afslørede ikke for meget, men heller ikke for lidt. Mit sorte hår sad oppe i en knold, øverst på hovedet. Mine øjne søgte, efter den fyr, der ville kunne få mig til at overleve de næste par måneder - den fyr, der ville holde mig fra selvmordet. Flere hundrede mænd kørte gennem mit hoved. Kun en enkelt havde svigtet mig - det havde resulteret i at jeg hoppede ned fra London bridge, ned i det kolde vand. Jeg var ikke selv blevet involveret med nogen af de mange mænd, men jeg havde prøvet lidt af hvert. Unge fyre, gamle fyre, tykke fyre, tynde fyre, og så et par, bare for at få tilfredsstillet mit behov. Mine øjne stoppede ved en skikkelse, der ikke så ringe ud. Han lignede en der kunne holde i mere end et par måneder - en, hvis kærlighed kunne blive ved i længere tid en andres. Jeg holdt hovedet koldt, og gik ikke over til ham med det samme. Flere fyre kom hen til mig, men jeg afviste dem væk. Jeg havde fået øje på den jeg ville have med hjem. Den jeg ville beholde.

 

På trods af at jeg var en normal pige, var mænd som genstande for mig. De var som vand - nødvendigt for overlevelse, men ikke det der smagte bedst. Jeg ønskede inderligt, at jeg ville gøre som min mor, der havde været præcis som mig; Finde den mand, der ville få mine knæ til at blive bløde. Få mit hjerte til at banke. Få mig til at sitre med begær. Han skulle jeg så slå mig ned med - hvis ikke jeg opbrugte hans kærlighed, som jeg gjorde med andre. Efter et par måneder, maks seks, ville hans følelser begynde at forsvind, og jeg ville igen være ude på gaden, kiggende efter nyt kød. Søgende efter ny overlevelse - en enkelt gang uden held. Jeg besluttede mig hurtigt for ikke at tale med ham endnu. De ville være for nemt. Min krop rystede stadig efter kærlighed. En uge uden, var nok til at få mit hoved til at være ved at eksplodere af ensomhed. Ensomhed, jeg ikke ville overleve. Men på den anden side, der var noget med at lege med dem. Deres følelser, som jeg alligevel legede med, var ikke et problem. Det var som en løve der lå på lur, ventende på at angribe - omringe sit bytte, og så fange og spise det. Mit hjerte bankede, mens jeg sad i sofaen og betragtede ham. Han var anderledes. Jeg kunne mærke, at han var mere åbensindet. Mere imødekommende.

 

Hans blonde hår var rodet, og han sad med hovedet ned i sin drink. Han havde vidst fået lidt for meget, for han virkede ret rundt på gulvet. Jeg rejste mig, og rettede på kjolen. Jeg rettede mig op på mine stiletter, som jeg havde fået af min mor, mens jeg begyndte at gå mod baren. Han bedte grødet tjeneren om en mere, hvilket fik mig til at grine højlydt. Han hørte mit grin, og eftersom der ikke var så meget larm i rummet, vendte han sig.

"Hvad griner du af?" spurgte han bebrejdende. Hans blå øjne var låst fast på mine, og han virkede ret fuld. På den måde var det også nemmere at få dem til at åbne op. Jeg satte mig på stolen ved siden af ham, og bad om en drink. Han gav mig elevatorblikket, og lagde en finger på munden. Min kjole viste det meste af mine lange brune ben, og jeg mærkede hans blik på mig.

"Dig." svarede jeg, og tog et sip af min drink. Den var helt grøn, og jeg mærkede at den faktisk var ret stærk. Han kiggede forbløffet på mig.

"Mig?" spurgte han, og var lige ved at falde ned af stolen. Jeg nikkede, og koncentrerede mig om min drink. Det skulle ikke være for nemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...