We found love(1D)

Pigen Michelle har været bedste venner med Louis lige siden altid... Men pludselig bliver Louis kendt og de begynder at miste kontakten.
En dag bliver Michelle ringet op af One Directions manager der vil have hende med i 1D's nyeste music video.
Men hvad gør Michelle når Louis pludselig har en kæreste? Og når de fire andre fyre er så fantastisk søde? Og alle hendes følelser går amok?

148Likes
144Kommentarer
15146Visninger
AA

21. Genforenes

 

ZAYN’S P.O.V

Jeg sad og kiggede lydløst på Michelle. Hun var i dyb søvn. Jeg havde siddet og overvåget hende det meste af natten. Jeg var bange for, at Harry skulle vågne og gå hen til hende igen. Det skulle hun ikke udsættes for.

Jeg vidste egentlig ikke hvorfor, det bekymrede mig så meget, om hun var ok. Var det for Harrys skyld? Fordi at hans kæreste skulle have det godt?

”Zayn?” udbrød Michelle pludselig og satte sig straks op i sofaen. ”Je-jeg…”mumlede jeg og kløede mig i nakken.  Hvordan skulle jeg undskylde?

Jeg nåede ikke at tænke særlig længe, før hun slog armene om mig. ”Undskyld. Jeg er ked af det…” mumlede hun og tog hendes hænder om min nakke.

”Det er okay. Det var mig der var idioten!” hviskede jeg og gengældte hendes kram. Dog føltes det forkert, da jeg vidste, at Harry havde mere brug for krammet, end jeg havde. Jeg slap derfor mig greb og fjernede hendes arme. Hun kiggede forvirret på mig.

”Jeg syntes at du skal gå ind og snakke med ham!” sagde jeg så og pegede ned mod hendes værelse, der hvor Harry sad. Hun tøvede men nikkede så. ”Tror du at han er sig selv?” spurgte hun så og kiggede nervøst på mig. ”Louis er der i hvert fald… Så helt galt kan det ikke gå.” svarede jeg med et skævt smil.

Hun rejste sig fra sofaen og gik langsomt ned mod værelset. Det havde været en hård omgang for hende. Jeg lænede mig tilbage i den stol, jeg sad i og strakte mig. Jeg var ufattelig træt.

HARRY’S P.O.V

Louis var gået ud for at snakke med Zayn, igen, fordi at jeg plagede og tikkede. Jeg var nød til at finde ud af, hvad jeg præcist gjorde i går!

Jeg hørte en svag banken på døren. ”Kom ind…” mumlede jeg og rettede lidt på mit hår. Døren åbnede langsomt, og Michelle trådte ind.

”Michelle?” udbrød jeg og rejste mig straks op, ”Hvad laver du her?” ”Det er trods alt mit værelse…” svarede hun og fniste. Jeg havde savnet hendes grin…

”Jeg er så ked af det i går… Hvad jeg end gjorde og-” begyndte jeg, men hun afbrød mig; ”Jeg vil ikke hører dine undskyldninger. Jeg vil have at du skal love… Aldrig at drikke dig så fuld, når jeg bor her!” sagde hun og nærmede sig mig langsomt.

”Selvfølgelig.” svarede jeg og kiggede ned i gulvet. Mine følelser var påvirket af skyldfølelse og tømmermænd, så det var det eneste jeg kunne sige.

”Lover du?” spurgte hun og kiggede alvorligt på mig. ”Ja… Jeg lover det!” svarede jeg højt og tydeligt. Hun begyndte at grine og løftede så mit hoved op, så jeg så på hende. ”Michelle… Hvad gjorde jeg helt nøjagtigt i går?” spurgte jeg så, uden at bryde øjenkontakten.  

Hun sukkede og prøvede selvfølgelig at bryde den øjenkontakt vi endelig havde, men jeg tog fat om hendes kinder, så hun kiggede mig i øjnene. ”Du-du gjorde ikke noget specielt… Du var bare fuld og-” begyndte hun, men afsluttede ikke sætningen. ”Og hvad?” spurgte jeg og kiggede dybt seriøst på hende.

Der gik et stykke tid før hun svarede. ”Du kom bare, og var fuld, og det skræmte mig!” sagde hun og lukkede hendes øjne, så hun slap for øjenkontakt. ”Jeg ved at du var mere end bange. Jeg ved at du græd. Jeg ved at jeg gjorde noget!” sagde jeg hårdt og stramte mit greb om hendes kinder, for at få hende til at kigge igen.

Hun tøvede men åbnede så øjnene. ”Vil du hører det? Jeg skal fortælle dig det! Du var fuld, du kom ind på mit værelse, du klamrede dig til mig, og sagde at du elskede mig… Derefter prøvede du at få min trøje af, og jeg stak dig en lussing! Det er hvad der skete!” råbte hun så og prøvede at lyde vred. Men jeg kunne se i hendes øjne, at hun var trist.

”Det er jeg ked af!” hviskede jeg og krammede hende tæt ind til mig. ”Det vil jeg aldrig gøre igen.” tilføjede jeg og tørrede en tåre væk fra hendes øje. ”Harry…” hviskede hun og var nu kun få centimeter væk fra mit ansigt. Jeg kunne ikke lade være…

Det næste sekund genforenede vores læber. Det var som om, at vi ikke havde kysset i flere evigheder. Jeg brugte det trick, jeg havde brugt før, ved at bide i hendes underlæbe, så hun straks åbnede munden. Min tunge invaderede hendes mund, men hun strittede ikke i mod.

Det føltes som timer, hvor vi bare stod og kyssede. Men til sidst gav vores læber slip; Vi havde begge brug to brug for at få vejret.

”Bedste. Kys. Nogensinde!” hviskede jeg med et drilsk smil. Hun tog sig til munden og kiggede derefter på mig. ”Det. Var. Skuespil!” sagde hun så og rakte tunge, før hun gik ud af værelset. Jeg sukkede. Hvornår fattede hun at jeg ikke gad skuespil?

MICHELLE’S P.O.V

Jeg forstod stadig ikke, at jeg lod ham kysse mig på den måde. Det værste var dog, at jeg stadig ikke vidste, om jeg faktisk kunne lide det.

”Hvordan gik det?” spurgte Zayn som stadig sad plantet til stolen. ”Fint… Tror jeg.” mumlede jeg, og fik et lidt forvirret blik. ”Vi skændtes i hvert fald ikke længere.” tilføjede jeg, og han smilede skævt.

”Er alle okay?” spurgte Niall så, som kom ude fra køkkenet. ”Har du nu spist alt maden igen?” spurgte Zayn og sukkede. Niall rystede på hovedet, ”Ikke al maden!” Jeg begyndte at grine og det samme gjorde Zayn.

”Jeg lægger mig til at sove. Jeg har næsten intet fået…” sagde Zayn så og rejste sig endelig fra sin stol, og gik ind på hans værelse.

”Nå… Vil du lave noget?” spurgte Niall og vendte sit blik mod mig. Jeg trak på skuldrende og lagde mit hoved på skrå, ”Hvad vil du?”

 Niall tænkte lidt, men lyste så op efter lidt tid. ”Jeg vil gerne købe is!” udbrød han og begyndte at have det dér bedende blik.  ”Jamen Niall, du har lige spist og-” begyndte jeg, men Niall surmulede bare.

”Fint fint! Vi køber is… Men skal vi så ikke vente til lidt senere? Zayn har jo lige valgt at tage en lur…” svarede jeg opgivende og kløede mig i nakken. ”Ja ja… Men jeg vil have is før eller siden!” grinede han og gik hen mod Louis værelse, ”Skal du med? Louis ved sikkert godt hvad vi skal lave!” råbte han efter mig og forsvandt ind ad døren, før jeg nåede at svare.

Jeg havde faktisk ikke set Louis siden i går… Hvordan mon hans snak med Harry havde været?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...