Kongelig dagbog

Gennem rosenborgs tætte, skrånede mure, finder Anni, en ældgammel dagbog skrevet af selveste, prinsesse Amira. Èn af kong Christian d. 4's mange bastard børn, der efterhånden er blevet glemt.
Anni bliver hurtigt betaget af den skønne historie, der udspiller sig i dagbogen. Hun ser sig selv i prinsessen og føler med hende. Men har det ikke taget overhånd, når hun begynder, at få abstinenser, når dagbogen ikke befinder sig inden for hendes rækkevidde? Og, hvad vil der ske med Anni, når hun læser slutningen på Amiras dramatiske historie?

12Likes
20Kommentarer
1814Visninger
AA

3. Skole

Anni rynkede næsen, da en tyk, klumpet masse plumpede ned i hendes glas. Hun stirrede skeptisk på mælkekatonen, hvorefter hun instinktivt hældte resten ud i vasken. "Moar! Mælken er for gammel!" råbte hun, og kastede hurtigt glasset i vasken. Hendes trætte mor, kom løbende ud i deres lille køkken. "Nå, det var den eneste vi havde. Så må du altså drikke vand" gabte hun. Anni sukkede. Hun tog et glas fra skabet og fyldte det op med vand. "Hey, har du ikke tænkt dig, at vaske det der op?" moren, pegede irriteret mod glasset i vasken. 

"Nej, desværre. Jeg skal i galeanstalten nu, så du må liiiiiige gøre det. Jeg tror nok, du overlever" vrissede Anni. Moren masserede sine ømme tindinger. "Det er ikke en galeanstalt. Det er en skole, skat. Du skal føle dig p-r-i-v-i-l-i-g-e-r-e-t! Og du skal slet ikke tale sådan til mig, unge dame! Nu vasker du dit glas op. Hvornår fatter du, at vi ikke har råd til en vaskemaskine?" Moren brød ud i en jammerlig gråd. Hun sank sammen på køkkengulvet.

Det var det, der var deres sædvanlige morgenrutine. Anni brokkede sig. Moren blev irriteret. Anni var flabet. Moren blev sur, hvorefter hun hulkede, over ikke, at have så mange penge.

"Mor..." stønnede hun og lagde en hånd på sin mors rystende skulder. "Du må ikke være ked af det. Undskyld, jeg skal nok vaske det op" selvom hendes stemme var kontrolleret, var det alligevel utrolig hårdt, at se sin mor græde. Hver dag. Moren aede Annis æblerunde kind. "Det er okay, skat. Det er bare mig der overreagere. Det var dumt af mig. jeg vil bare så gerne..."

"Det er fint, men jeg må altså smutte nu. Hej!" afbrød Anni og kyssede hendes pande, hvorefter hun vandrede ud af døren.

 

Det  var en kold morgen. Skyerne lagde sig dækkende om himlen, som grå bæster. Anni gøs. Hun modstod (efter en del besvær) trangen til, at smutte hen til Claus, da hun vadede forbi, Rosenborg. Med dagbogen under armen, fortsatte hun hen til skolen. Hendes slidte støvler skrabede dovent hen af jorden, indtil hun rankt betragtede Nyboderskole, der absolut så ligeså kedelig ud som den plejede.

Et dybt suk undslap uvilkårligt hendes tørre læber, da hun med langsomme skridt gik op af trappen.

"Hva' så, Anse?"

Nicklas styrtede hen til Anni, der af bar forskrækkelse tabte dagbogen. Hun krympede panisk sammen på gulvet og kørte blindt hænderne rundt, for at finde dagbogen, der uheldigvis befandt sig i virvaret af støvler og alt for tynde ben.

"D-du taler aldrig til mig?"

Stammede hun forvirret, mens hun stadig kravlede rundt på alle fire.

"Nææ...Men det var jo også sarkastisk, din klovn!"

Nicklas brød øjeblikkeligt ud i en overdrevet latterkrampe. Han kastede sig demonstrativt bag ud og sluttede sig til mængden af smilene fjæser med gule tænder. Varmen sitrede ubarmhjertigt i Annis kinder. Hun følte sig både flov og vred. Bogen var nu havnet under Mads' stol.

Hun rakte hysterisk armene ud for at tage den, men han greb den i sidste sekund.

"Hvad er det, lille Anni? Skrive du dagbog?"

Nicklas observerede nysgerrigt over hans skulder, da den blev slået op på første side. Anni bed sig eftertrykkeligt i læben.

"Nej! Den er privat! Hold op!"

Beordrede hun skrigende. Mads smilte blot bredt.

"Kære dagbog.."

Læste han højt. Flere af klassens mange elever var nu trådt til.

"STOP!"

Råbte hun halvtgrædende. Da Mads ikke gjorde mine til, at stoppe, skubbede hun ham vredt ned fra stolen. Han landede på ryggen med et højlydt knas, hvorefter hun slog ham med knyttet næve i munden. Der var kommet en dyb flænge i hans læbe og blodet piblede ud fra de tomme huller, der engang var tænder i.

"Hvad er det dog du laver?!"

Anni kiggede op og så ind i lærerns rasende blå øjne. Hun rejste sig fra Mads, der tudende blev trøstet af én forarget Nicklas. Så tog hun dagbogen, vrissede af dem alle og gik beslutsomt ud af klasselokalet.

På vej mod Rosenborg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...