Kongelig dagbog

Gennem rosenborgs tætte, skrånede mure, finder Anni, en ældgammel dagbog skrevet af selveste, prinsesse Amira. Èn af kong Christian d. 4's mange bastard børn, der efterhånden er blevet glemt.
Anni bliver hurtigt betaget af den skønne historie, der udspiller sig i dagbogen. Hun ser sig selv i prinsessen og føler med hende. Men har det ikke taget overhånd, når hun begynder, at få abstinenser, når dagbogen ikke befinder sig inden for hendes rækkevidde? Og, hvad vil der ske med Anni, når hun læser slutningen på Amiras dramatiske historie?

12Likes
20Kommentarer
1737Visninger
AA

4. Nagende spørgsmål

"Jamen goddag, Anni. Hvad kan jeg hjælpe dig med?"

Claus' hæse stemme lød for Annis sarte ører. Han betragtede nøje en nyere brochure om Rosenborg, mens han blidt talte til hende. Hun smilte forlegent til marmorgulvet. Pegefingeren kørte nervøst rundt i hendes røde hår.

"Æhm, jeg har nogle spørgsmål"

Startede hun og lænede sig usikkert op ad muren, der resulterede til et kort, koldt stød. Claus sendte hende et forbavset blik. Han lagde eftertænksomt hoved på skrå, med sit betryggende smil.

"Kom ud med det"

En rar latter fyldte lokalet og hans tjavsede, grå hår hoppede lystigt, mens hans skulder rystede. Hun forsøgte, at grine med, men forgæves. I stedet løftede hun hovedet, så der var frit udsyn til hans blå øjne.

"Har du nogensinde hørt om en prinsesse ved navn, Amira?"

Spurgte hun påpasseligt. Claus rynkede tænksomt sin store næse. Efter et stykke tids intens tænkning kom han frem til et svar.

"Nej, det har jeg desværre ikke"

Han lød nærmest forpint og måtte tænke sig om en ekstra gang, for at være sikker. Brochuren faldt hurtig til jorden. Anni skreg indvendig. Hvis Claus ikke havde hørt om Amira. Hvem havde så? Hvem var denne prinsesse egentlig? Hun træf en hurtig beslutning og hev den udsatte dagbog op af tasken. Hun rakte den villigt til Claus, der interesseret tog imod den.

"Hnh?"

"Det er en gammel dagbog, skrevet af, kong Christian d. 4's datter, prinsesse Amira"

Supplerede Anni halvhviskende og fortsatte: "Det var den jeg fandt i går bag en løs mursten. Men det er en hemmelighed"

"Søde Anni. Sådan et påfund, skal altså udstilles. Man kan ikke bare beholde det til egen brug"

Claus milde, forklarende ord sårede den desperate historiker hårdt. En mental tåre trillede ned af hendes kind. Var han virkelig sådan?

"Øv! Jeg troede man kunne stole på dig. Jeg troede du var en anderledes voksen. Jeg troede du var min ven"

Surmulede Anni. Claus plantede sin store hånd på hendes skulder med et bedrøvet blik.

"Jeg er da din ven. Men dette er yderst ulovligt. Jeg er ked af det"

Undskyldte han. Anni hoppede op for at få fat i bogen, men han løftede den blot endnu højere op i luften og råbte bedende: "Anni!"

"Jamen, jeg har brug for den. Den tilhører mig. Det er som om Amira prøver at sige noget til mig. Som om hun ønsker at jeg læser den. Kan du ikke forstå det?"

Jamrede hun. Claus sukkede opgivende.

"Okay så. Men det bliver mellem dig og mig"

 

Taknemligheden busede i Anni, dade slog op på første side og læste.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...