Kongelig dagbog

Gennem rosenborgs tætte, skrånede mure, finder Anni, en ældgammel dagbog skrevet af selveste, prinsesse Amira. Èn af kong Christian d. 4's mange bastard børn, der efterhånden er blevet glemt.
Anni bliver hurtigt betaget af den skønne historie, der udspiller sig i dagbogen. Hun ser sig selv i prinsessen og føler med hende. Men har det ikke taget overhånd, når hun begynder, at få abstinenser, når dagbogen ikke befinder sig inden for hendes rækkevidde? Og, hvad vil der ske med Anni, når hun læser slutningen på Amiras dramatiske historie?

12Likes
20Kommentarer
1779Visninger
AA

2. En sand dagbog

Anni sad på sin seng, med bogen i hånden. Hun drejede den rundt og stirrede åndsfraværende på forsiden, der stadig var støvet, men med lidt tydeligere, fin skråskrift. Amira stod der. Hun studerede nøje, det gullige, bølgede papir og kunne ikke lade være med, igen og igen, at stryge hånden blidt hen over bogryggen.

Da hun var kommet hjem, havde hendes mor flippet ud på hende, bombarderet hende med spørgsmål og sendt hende op på sit værelse, med en streng advarsel. Men det var, alt sammen lige meget nu. Så længe den gamle bog var i god behold, var alt godt. Anni kunne ikke holde sin nysgerrighed tilbage længere. Hun bandt ivrigt, de bløde fløjlssnøre op og åbnede langsomt bogen. Det sagde en foruroligende, krassende lyd, som om siderne var klistret sammen, da hun slog op på første side.

Anni lagde dynen over sig, satte sig godt til rette, inden hun begav sig til, at læse de samme, spinkle ord, som der stod på forsiden.

 

Kære, højtelskede, dagbog.

Fader, tvang mig til, at fremstå som prinsesse i dag. Han lærte mig, at ranke ryggen, se smuk, kontrolleret, ydmyg og ikke mindst galant ud. Jeg prøvede. Prøvede virkelig, kære dagbog, men guds nåde, ville ikke hjælpe mig, denne gang. Jeg sidder nu i ét af slottets, mange afsides kroge, og skammer mig. Hvorfor skulle jeg fejle? Lige i dag? Lige den dag, hvor hertuginden fra Sverige, Lenobia Mariah, kom på besøg? Hun lo, da hun så mig fejle. "Vilken patetisk, dotter du har, kung Christian" havde hun leet. Jeg ville så inderligt, have fremstået neutral, men mine kinder blussede, samt flovheden, der overvældede mig. Faders blik, var indgående. Bedende. Han følte sig sikkert, også flov. Flov over mine dumheder. Hvorfor kunne jeg aldrig, gøre fader stolt? Det eneste talent, jeg har er poesi. Men, hvad kan én prinsesse, uden kongelige evner, dog bruge poesi til?

Farvel, skønne dagbog.

- Amira

Anni sad fuldstændig lamslået i sengen, mens hun læste de sidste linjer. Denne prinsesse, havde virkelig lidt. Hun skulle være én, hun absolut ikke var, blot for, at vække ære og godt ry, hos andre kongefamilier og borgerene i Danmark. Anni afskyede det. Hun syntes, det var modbydeligt. Det var, at misbruge, et smukt menneske, med evner for poesi.

Regnen dryppede svagt på hendes lille rude, mens mørket var ved, at falde på. Hun knugede stramt dagbogen. Det var en uforglemmelig  historie, hun var blevet lukket ind i. Anni faldt i søvn, til regnens betryggende pluppen på ruden og med prinsesse Amiras dagbog, tæt ind til kroppen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...