The Right Direction ~ 1D.

Jessica Somers er en pige på 18 år, som levede livet fuldt ud. Hun havde en familie, venner og kæreste. Hun passede selvfølgelig sin skole. Men alt dette ændrede sig. Hendes mor og far blev skilt, hendes kæreste slog op og hendes venner forlod hende. Hun bor nu hos sin mor og fester hver dag, fra når hun står op til når hun går i seng. Men hendes mor får nok - hele sommerferien bliver hun sendt hen til sin far, som bor i London. Her møder hun en dreng, som ikke kan få øjnene fra hende. Kan han få det bedste frem i hende og føre hende tilbage til hendes gamle liv, eller gør han det være?

7Likes
2Kommentarer
981Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Vejret var gråt. Men helt ærligt, England er altid gråt. De seneste par dage havde været vådt og koldt - men det var også efterår. Jeg sad ligenu oppe på gæsteværelset, i min fars hus. Jeg skulle være her hele sommeren, hvilket ville sige syv uger. Det føles allerede som en evighed, og jeg har kun været her i fem dage nu. Min far og hans kæreste, Lori, sad ligenu og spillede kort. De havde været oppe og spørge mig, om jeg ikke ville være med, men jeg havde sagt nej. Jeg kunne ikke fordrage hende. Hun sad hele tiden og snoede sine fingre ind i hendes klamme falske hår. Hun lignede en på tyve - selvom hun var nær de fyrre. Jeg fandt faktisk først ud af at han var kærester med hende, da jeg kom. De havde været sammen i nogle uger og var allerede begyndt at snakke om ægteskab. Ja, jeg ville ikke komme til deres bryllup. Hellere begå selvmord så..

Jeg slog blikket over på et ur, som hang og tikkede på væggen. Klokken var 18:26, hvilket betød at vi skulle spise om fire minutter. Jeg orkede ikke flere samtaler om ægteskab og make-up, så jeg tog mine gamle og slidte converse på og gik nedenunder. "Ha, jeg vandt!", lød der inde fra stuen. Det var min fars stemme og efter lidt tid, kunne jeg høre nogle smaske-lyde, hvilket betød at de nok kyssede. Yiark.. Jeg gik hurtigt ud i gangen og fik taget en jakke på, og var ude af døren på 0,5. Jeg satte kursen ned mod en lokal pizzaria, da jeg hellere ville være der end hjemme. Vinden var kold - men rar. Hurtigt var jeg dernede. Jeg havde været der igår, da samme problem opstod. Jeg var skredet fra middagen. Jeg gad ikke at høre om alt hendes pis. "Blablabla, jeg vil have børn, blablabla, men jeg er for gammel, blablabla, sidder mit hår godt, blablabla..". Hun tog virkelig livet af mig!

Jeg fik åbnet døren, gik ind og blev mødt af en dejlig lugt. Eller skulle jeg sige duft. Jeg slog kort blikket rundt og fik sat mig hen til et tomt to-mands-bor. Hurtigt kom en tjener hen til mig og jeg bestilte. Jeg var faktisk ikke sulten, men stemningen her, var hyggeligt. Pizzamændende talte italiensk til hinanden og var faktisk dårlig til engelsk. Men de var søde og lavede god mad. Som en af de første derinde, fik jeg min mad og begyndte langsomt at spise. Der var ikke så mange mennesker herinde. Der var en gruppe på fem drenge, som sad nede i hjørnet og et ældre par, som sad i den anden ende. Drengene snakkede lidt højlydt, imens det ældre par slet ikke sagde noget. Der var også baggrundsmusik, hvilket bare gjorde det endnu mere hyggelig.

Min lomme vibrerede pludselig og jeg vidste at jeg havde fået en besked. Jeg tog den op, med lidt besvær, og tjekkede den. Min far havde skrevet til mig. Han spurgte hvor jeg var, og jeg svarede bare at jeg var ude og gå en tur. Han burde da regne ud at jeg ikke ville side og høre på deres snak, når intet af det interesserede mig. Og de burde jo også.. - "Forhelvede Zayn! Det var mine nye bukser! Kødsovs kan ikke komme af det!", lød det nede fra hjørnet og jeg blev revet ud af mine tanker. En af drengene havde råbt, så alle kunne høre det, selv de gamle havde vendt deres opmærksomhed mod dem. Kort var der en akavet stilhed, og pludselig brød drengene ud i et stort grineflip. Også ham drengen som havde fået kødsovs på sine bukser.. Jeg himlede kort med øjnene og kiggede ned på min halvtomme tallerken. Jeg var mæt og kunne ikke spise mere. Hurtigt slog en tanke mig - jeg havde ikke fået min pung med. Ingen pung betød ingen penge til at betale maden med. Jeg var på skideren. Diskret rejste jeg mig op og gik lydløst over mod døren. "Hvor skal du hen?", sagde en mand, med en kraftig italiensk accent. Fuck. Jeg vendte mig smilende mod ham og slog kort ud med armene. "Jeg skal på.. Toilet! Ja. Toilet..", sagde jeg og kunne ikke rigtig komme på andet ligenu. Hvis der ikke havde været andre herinde, ville jeg bare havde løbet ud. Drengene havde vendt deres opmærksomhed mod mig og kiggede med nysgerrige blikke. Manden så hårdt på mig og rystede på hovedet. "Du på vej ud, for dig ikke betale.", sagde manden igen og havde nu taget sine arme over kors. Han havde gennemskuet mig og vidste at jeg ville stikke af. "Hvad er problemet?", sagde en stemme bag mig. Jeg fik et chok - da jeg ikke havde hørt personen. Jeg vendte mig om og blev mødt af nogle varme, brune øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...