Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2278Visninger
AA

6. Spirende kærlighed

Næste morgen vågnede Elinor op med sommerfugle i maven, hun skyndte sig at stå op. Da hun kiggede sig i spejlet syntes hun for første gang at hun så kedelig ud, hun så Travis, det hed han, for sig, han veltrænede krop i designer skjorterne, og det blonde mellemlange hår, der så fantastisk ud med hans solbrune hud. Hun gik i bad og føntørrede sit hår, så det var fyldigt og smøg sig om hendes feminine ansigt. Hun dristede sig til at tage rød læbestift på, og en stram buksedragt, der fremhævede hendes bryster. Hun var lidt nervøs, da hun åbnede døren for Travis kl. 12. Hvis hun havde kendt hans reaktion på hende, ville hun have smilet selvtilfreds for sig selv, men nu bed hun sig i læben, mens han måtte holde et støn tilbage, hold da kæft hvor var hun sexet! De satte sig ind i stuen, og Elinor startede med at læse op, mens hans blik fæstnede sig ved de blodrøde læber.

Jeg ryster, knuger Elvira ind til mig, og tårene triller ned af kinderne på mig. Det banker på døren, og herren træder ind, et øjeblik ser han forvirret ud, og jeg kan se at han overvejer om hvorvidt han skal gå ud igen. "Undskyld" siger jeg hurtigt og tørrer øjnene. Hans blik bliver varmt, det er nu jeg skal sige det, siger jeg til mig selv, men i det samme rækker han hånden frem og lader knoerne glider over min kind, jeg farer sammen på grund af det uventede kærtegn. jeg kan mærke mine kinder brænde "Er der noget der skal gøres?" spørger jeg med skælvende stemme " "behøver der at være det?" hans stemme er varm "kan man nu ikke besøge sine egne børn" jeg bliver vældig flov og bøjer hovedet, jeg rækker ham spørgende Elvira, da han tager hende, berøre vores hænder hinanden, og det er som om jeg for stød.

Elinor stopper kort op for at få pusten, hendes kinder føles varme, hvorfor er det netop som Travis er med, at dette sker? Hun skynder sig at forsætte.

Jeg skynder mig ud af døren, jeg skal gøre klar til aftensmad. Mens jeg tilbereder kyllingen og kartoflerne, tænker jeg på herren. Han er så smuk, jeg sukker, hvis jeg bare var rigere, og jeg var gift med herren, ville jeg aldrig svigte ham. Jeg går op af den gamle knirkende trappe, jeg kan se at døren til mit kammer står på klem, indenfor står herren stadig. Jeg kiggede forsigtig ind, det gjorde mig helt varm og blød, at se den måde hvorpå han holdt sin lille datter. Det var rørende, den forsigtige måde den store mand holdt hende. Jeg bankede forsigtigt på, og trådte ind. Han vendte sig ikke en gang, hvilket gav et lille stik, jeg ville gøre alt for at se ind i hans smukke grønne øjne "Er hun ikke smukt" spurgte han, med en klump i halsen, jeg følte mig straks ussel over at føle jalousi over så lidt. "Jo bestemt, hun ligner dig meget Hr." Denne gang vendte han hovedet og kiggede på mig, han øjne lyste af stolthed. Jeg havde lyst til at sige noget, men det ville ikke være rigtigt af en tjeneste pige, så jeg forholdt mig tavs, og betragtede ham og Elvira. "Har du overhovedet nogen fridag?" Spurgte han pludselig "Fridag Hr.?" "For guds skyld, kald mig dog bare Jeremiah, i stedet for alt det Hr. Men ja fridag, hvor du har tid til at være dig selv og gøre det du vil?" Jeg rødmede "Jeg har travlt med børnene Hr... Jeremiah. Nu har jeg jo også køkkenarbejdet" Han kiggede mærkeligt på mig " Du må da have en fridag, en ung smuk pige som dig? Du må da ud i byen, så du kan møde nogle unge bejlere, vi kan give dig bort til" Jeg rødmede endnu dybere end før, denne snak gjorde mig utilpas "Jeg finder næppe nogle dig vil have mig... Nej jeg må nok leve af at passe andres børn." "Sludder og vrøvl, du får fri på søndag gør du.." og med det var det slået fast. Jeg ville ikke ud og finde bejlere, alle mænd gjorde mig utilpas, desuden ville jeg aldrig finde en mand lige så hæderlig og høflig som Herren. Jeg kom pludselig i tanke om maden, og for ned i køkkenet.

Elinor stoppede op da Travis snakkede "Jeg tør vædde med, at den eneste grund, til at han vil gifte hende væk, er at han er betaget af hende, lidt for betaget når man er gift." "Tror du virkelig? Jeg troede bare det var for at være være venlig?" "En mand er aldrig venlig uden nogen grund..." Noget i hans stemme fik hende til at se op og han mødte hendes blik, det føltes så intimt at hun hurtigt trak blikket til sig og kiggede ned i skødet. "Det er vidst også tid til at gå" sagde han og hun kiggede på uret, klokken var allerede 5. Hun fulgte ham til døren, og fastlagde hvad tid de skulle mødes næste dag. Lige inden hun lukkede døren, ringede hans mobil, og han var derfor alt for optaget, til at hører det dunk der lød, da hun lod sig falde op af døren, og ligeså stille gled i knæ, mens hun tænkte på hans sensuelle blik "Ingen mænd er venlige uden en god grund" Hvad mon han mente med det? hvorfor er han venlig?.

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...