Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2266Visninger
AA

7. Overtrådte grænser

Elinor kunne ikke falde i søvn den aften. Hun havde faktisk aldrig haft en rigtig kæreste før eller været rigtig forelsket, kun en gang havde hun haft en flirt, en idiot, ham der havde taget hendes mødom. Hun havde altid syntes at kærlighed var seriøst, og havde forgæves ventet på den eneste ene. Derfor var dennne følelse ny for hende. Hjertet hamrede i brystet, og hun lå og stirrede op i loftet. Hun vendte sig hele tiden og natkjolen gned ubehageligt mod hendes bryster. Når hun tænkte på hans muskuløse krop og det intense blik, stivnede hendes brystvorter og det kildede mellem benene. Til sidst, da kl. var 4 om morgenen gav hun efter, og hendes hånd gled derfor ind under natkjolen, hun tilfredstilte sig selv, hvorefter hun udmattet faldt i søvn. Elinor blev vækket af en stemme der hviskede hendes navn, hun åbnede øjnene og rødmede da hun så Travis. Han forklarede " Undskyld at jeg afbryder din skønheds søvn, men jeg blev lidt nervøs for at du havde glemt mig, da du ikke åbnede, og så ligge du bare her og dovner den af!?" han sagde det i en spøgefuld tone. Alligevel undskyldte hun mange gange, og strakte sig, hun fulgte hans blik da han rømmede sig med en smil spillende om munden og løftede det ene øjenbryn. Da hun fulgte han blik, opdagede hun til sin forfærdelse at hun i løbet af "natten" havde smidt sin natkjole, og nu sad foran ham uden andet på end trusser. Hun krydsede hurtigt armene foran brystet, og kastede hovedet ned i puden så han ikke kunne se hendes øjne, der fyldtes med tårer af skam. Han grinede lidt, men gik ikke ud af værelset. I stedet for rakte han hånden ud og løftede hendes hovede så hun så ham i øjnene. Han syntes bestemt ikke at det var pinligt, og gjorde ikke noget for at skjule begæret der brændte i hans øjne. Han fjernede hendes arme og efter at hade betragtet hendes bryster, lænede han sig frem og kyssede dem, derefter gled hans mund til mave og hals. Elinor halvt sad, halvt lå, helt stille uden at fatte hvad der foregik. Han sparkede skoene af og satte sig helt op i sengen, så han nu nærmest lå ovenpå hende. Hendes fingre begyndte fumlende at knappe hans skjorte op. Hun blev pludselig meget bevidst om sin morgenånde, og fandt i skuffen med hånden en mintpastil, mens hun med den anden hånd, knappede hans bukser op, og lod hånden glide op af hans mave, der spændtes. hun stønnede højt da hans tunge legede med hendes brystvorte. Hun var så glad for at hun havde de mintpastiller liggende der. Hans mund gled op efter, og han hev sin T-shirt af før han kyssede hendes mund. Hans bløde læber berørte nu hendes, og mens han tunge gled over læber og dirrede mod hendes tunge, lod han hænderne glide nedefter, og skubbede hendes trusser ned.

 

*** 

 

De lå begge nøgne, svedige og forpustede. Elinor rejste sig op, og sørgede for at hoften svajede tilpas meget da hun gik over gulvet, for at hente dagbogen. Denne gang læste han.

"Jeg er frygtelig ked af det" Jeg sagde det igen og igen men fruen vrissede bare. Jeg havde brændt maden på. Herren... Jeremiah forsøgte at berolige sin hustru. "Måske er det på tide at vi finder os en kokkepige, det er trods alt ikke det vi har hyret Fanny til" Hans stemme lød venlig men bestemt "Hun kunne jo ikke gøre for det, hun bruger i forvejen al tid på børnene. Det er vigtigt at vi også giver hende fri engang imellem, så kan det være at dette ikke sker" Fruen kiggede irriteret på ham, siden hvornår er du begyndt at kalde hende Fanny måden hun sagde mit navn på fik det til at lyde som om det var et skældsord og tårerne vældede igen op i øjnene på mig, de kunne heldigvis ikke se det, for jeg stod allerede med bukket nakke. Jeg skyndte mig ud i køkkenet for at tilberede et nyt måltid, og for ikke at hører dem skændes om mig. Da jeg gik ud i stuen hørte jeg Jeremiah beklagende sige "Du kysser mig jo aldrig mere! Ser ikke på mig med ømhed i blikket..Elsker du mig overhovedet? Jeg kunne godt tænke mig at få flere børn, men når jeg gør dig tilnærmelser ser du nærmest ud til at væmmes" "Sludder og vrøvl, du ved at jeg elsker dig og vores børn. Desuden ved du godt at det er syndigt at ligge, og vi har allereder to børn " Disse ord gjorde mig trist. Hun løj ham jo lige ind i ansigtet " Nogle gange tvivler jeg virkelig" Disse ord var en mumlen, og han fik intet svar.. Maden smagte heldigvis udemærket. Jeg var på vej i seng, alt lys var slukket troede jeg, indtil jeg gik forbi Herrens arbejdsværelse, jeg kunne høre klinken fra glas, og gættede på at han prøvede på at glemme sine problemer. Jeg vågnede da det bankede på døren til mit kammer "hvem er det" hviskede jeg mod døren, Herrens stemme var snøvlende og jeg gættede mig til at han var beruset "Det er Jeremiah, luk mig ind, jeg har brug for noget kvindelig varme" "Det kan jeg desværre ikke, du må hellere gå i seng" Mit hjerte bankede og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige uden at såre ham. Der lød et bump, og jeg hørte en mærkelig lyd. Jeg åbnede døren på klem, og der på jorden sad Herren med rystende skuldre, jag satte mig på hug ved siden af ham. Hvad skulle jeg gøre? Jeg lagde hånden på hans skulder, og hand greb den med begge hænder, og kyssede den "Dig der er så ung, og har hele dit liv foran dig, lov at du ikke bliver som min kone, der glemmer kærlighed, og kun tænker på rigdom og ære" Jeg nikkede bare. Hele situationen var mig fremmed. Jeg førte ham ind, så han sad på min seng, det var nok ikke så gennemtænkt, men han måtte ikke vække fruen. Hans skuldre rystede stadig "Min kone kendes ikke ved mig, hun lader mig ikke røre hende, må jeg ikke nok røre dig? Jeg trænger sådan" Jeg må indrømme at min protest blev meget svag, da hans hånd gled under mit skørt, og den anden tog fat om mit bryst. Jeg vågnede op "Hvad er det vi gør? det kan vi da ikke gøre! Ikke her foran børnene!" Hans skuldre sank "Du har ret, jeg har været forfærdelig imod dig, du må tilgive mig." Jeg tænkte ikke og kom med en meget syndigt "Sig endelig ikke sådan noget, imorgen rykker vi børnene ud, så kan du få det du har brug for".            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...