Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2278Visninger
AA

9. Ny fornemmelse.

Hen ad eftermiddagen gik "elskeren" igen, til min glæde og fruens beklagelse. Jeg sad med børnene. Jeg prøvede at lære dem at gå. De var begyndt på at rejse sig op med støtte, så lige nu gik jeg baglæn, foroverbøjet mens Elizabeth knyttede sine hænder om to af mine fingre. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde været der, men pludselig var der noget der lagde sig på min ryg, og en brændene følelse ilede igennem mig. Jeg rejste mig hurtigt op og glattede mit skørt. Herren stod der, han smilede venligt "klokken er 18.30, tror du ikke at det er tid til aftensmad?" Jeg bukkede hovedet og løb nedenunder, rød af skam over den nye følelse han fik frem i mig. Jeg knoklede med aftensmaden, fruen vil have at der er mad senest kl 19. Så hvis jeg skulle overholde det havde jeg travlt! Jeg fór rundt, hvis der var nogle der havde set mig havde de nok moret sig bekosteligt. Da maden endelig var færdig var det 10 minutter for sent, hvilken fruen ikke selvfølgelig ikke kunne lade være med at kommentere. Efter maden tog jeg ud af bordet, fruen undskyldte sig med migræne og skyndte sig at gå. Da jeg lidt efter skulle op til børnene hørte jeg hoveddøren blive smækket og jeg gætter på at det var en meget flot og charmerende migræne hun skulle tage sig af. Da de små var lagt i deres vugger, var kl. 20. Der blev banket forsigtig på døren. Det var herren "undskyld mig"han rømmede sig og så meget nervøs ud, som om han skulle sige noget han ikke brød sig om. Så huskede jeg pludselig på aftenen før, og jeg rødmede dybt "Selvfølgelig, hvis du lige giver mig en hånd med vuggerne, kan vi.." jeg stoppede, panikkede inden i. Kan vi hvad? hore? være foragtelige. Det vi skal til at gøre er så forkert og går imod alle mine principper, men på den anden side, han havde jo brug for det, han brændte inde, når fruen ikke gad at tilfredstille hans behov, og det var da bedre at det var med mig en med en glædes"pige" i byen, hun var både gammel og grim. Han trådte ind og slog slåen ned. "hvad med fruen?" kunne jeg ikke lade være med at spørge "hun sover trygt" sover, det tror jeg næppe, hun er nok igang med det samme som os i netop dette øjeblik. Han trådte et skridt hen imod mig, hans arme indhyllede mig, og han bandt snøren   på ryggen op, kjolen dumpede til jorden og hans blik tændtes. Hans blik lagde sig ved mine bryster, ikke synderligt store, som fruens men faste og unge var de da. Hans store hænder dækkede dem. Han satte sig på hug og kyssede mig ned af maven, derefter lod han hænderne glide efter, og de træk mine underbenklæder af. Han mund kyssede lagde sig på ømmeste punkt og jeg stønnede som en anden skøge. Dette behøvede han ikke, han skulle tilfredstille sig selv, ikke mig! Han rejste sig op og lagde mig forsigtig på sengen, hvorefter han klædte sig af, og lagde sig ovenpå mig, han kyssede mig på kinder pande og hals, og hans læber fandt mine og kvalte mit skrig, da han trængte ind i mig. Det smertede så meget at tårerne trådte frem. I starten havde han været forsigtig, men nu mistede han beherskelsen og stønnede tungt mens han rykkede hurtigere, og hurtigere frem og tilbage. Da han var færdig gik han ud af værelset, og jeg lå alene tilbage og græd af smerte og ydmygelse. Jeg havde nydt det, på trods af smerten, jeg havde nydt at have det sammenhold med Jeremiah. Jeg huskede på som barn, da man rendte rundt i gaderne, og spyttede efter piger som mig. Jeg lå længe der og følte mig beskidt, til sidst skiftede jeg lagenerne og faldt så endelig i søvn.

 Elinor lagde bogen fra sig, historien mindede hende om sin egen affære. Det var nu en uge siden at han var gået. Hun havde ikke haft modet til at læse i den før . Mindet gjorde hende vred, vred på sig selv fordi at hun i virkeligheden ønskede at tilgive Travis, og fare lige i armene på ham. Hun ønskede at han skulle elske hende på den måde hun elskede ham, for det var det hun gjorde, elskede ham. Han havde ringet flere gange og sendt beskeder, men dem havde hun hverken læst eller svaret på. Hun gik ind i stuen, hvor hun tændte fjersynet, hun fandt dog intet, værd at se, og endte med at falde i søvn på sofaen. Hun vågnede med et sæt, fjernsynet var stadig tændt, og udenfor hylede vinden så højt at hun dårligt nok kunne høre hvad de sagde. Hun rystede af kulde, og pludselig var der et glimt der lyste hele himlen op, og så et til og et til, og sådan fortsatte det. Hun skruede helt op for lyden, de snakkede om vejret, det værste og farligste siden 1989. Pludselig gik strømmen. Hun havde altid været vild med uvejr, syntes at det var hyggeligt at krybe sammen under dynen og drikke varm kakao med flødeskum. Men dette skræmte hende, hun var alene på et stort gods, langt fra alt, og alle. Hun gik rundt og tændte nogle stearinlys og satte Norah Jones på, hun skruede helt op så hendes skønne stemme næsten overdøvede uvejret, og hun kunne da slet ikke høre bankene på døren. Pludselig Trådte en drivvåd skikkelse ind af døren til stuen. Elinor skreg og skulle til at løbe, da hun så hvem det var. Hun skulle til at sige noget, men han stoppede hende "hør først på mig" sagde han, han stemme lidt ru af at råbe på hende udenfor "Jeg er gift, ja. Men vores ægteskab er alt fra lykkeligt. Den eneste grund til at vi ikke er skilt, er at vi har en lille 3-årig pige, der har brug for al den kærlighed og opmærksomhed vi kan give. Vi har længe set andre imens vi var gift, jeg burde have fortalt dig det, men det gjorde jeg ikke, fordi du gjorde mig bange, jeg har aldrig følt for nogle, hvad jeg føler for dig. Der har aldrig været en grund til at vi skulle skilles,min kone og jeg, ikke før nu, hvor jeg har forelsket mig håbløst i en ung smuk kvinde. Giv mig en chance Elinor, giv mig en chance til at starte forfra og vise hvorfor du skal tage mig tilbage".    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...