Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2340Visninger
AA

5. Identitet.

Elinor kiggede irriteret på datoen, nu sprang forfatteren igen en dag over. Da hun fortsatte, forstod hun alligevel godt grunden.

Jeg skal virkelig nyde dagen idag, det er onsdag, hvilket betyder markeds dag, jeg ved ikke om jeg skal være glad eller ked af at have fået Susans opgaver oveni. Idag er jeg glad, selvom jeg stadig er irriteret på Susan. Forstod hun da ikke at det kunne gå ud over de uskyldige børn? Vognen bumper op og ned, ved min side sidder Hans, godsets staldkarl, med tømmerne i hånden. Vi bumler af sted i en halv time. Markedspladsen er fyldt med boder, det får mig til at mindes. Da jeg var barn, havde jeg løbet rundt med de andre børn mellem boderne, og vi havde udfordret hinanden til at stjæle bagværk eller andre godter. Denne gang er det anderledes, jeg har rent faktisk penge på lommen, eller det vil sige, det er jo ikke mine egne. Fruen træder ud af vognen, hun skal købe noget stof til en ny kjole. Jeg begynder straks at købe ind, jeg må nogle gange slå mig selv hårdt over fingrene, når jeg føler mig for fristet til at købe lidt til de små. Jeg er på vej tilbage til vognen da jeg ser herrens broder, det er lang tid siden at jeg sidst så ham. Herren er en god mand, men det er hans broder bestemt ikke. Jeg er lige ved at gå videre, men der er bare et eller andet over ham, jeg får sådan lyst til at følge efter ham. Det gør jeg så, med alle de indkøbte sager. Han går ind i af en sidegade, og derefter en til, jeg er på vej rundt om hjørnet efter ham, da jeg hører stemmer. Jeg stopper hurtigt op. En stemme der lyder umiskendeligt som fruens lyder "Jeg har afskaffet hende, der overså vores sidste møde, og bare rolig, hun siger ikke noget, faktisk aldrig nogensinde mere" Hun griner højt af sin egen morsomhed, og jeg kigger forsigtigt rundt om hjørnet, jeg må holde et skrig tilbage, da jeg ser at det ganske rigtigt er fruen, og herrens bror, så er han altså den mystiske mand.. Jeg trækker med et hovedet tilbage, da jeg så forstår betydningen af hendes ord, jeg bliver svimmel og tårerne fylder mine øjne. Susan. Her har jeg gået og tænkt ondt om hende, bare fordi at hun ville beskytte sig selv og sin søn. Jeg beder en stille bøn for hende, og løber så, alt hvad jeg kan, jeg vil ikke høre mere, denne kvinde er forfærdelig, jeg må advare hendes mand! Jeg tørrer øjnene, da jeg når hen til vognen, opfører jeg mig som om intet er hændt.   

Elinor stoppede kort læsningen, hun havde altid haft evne til at leve sig ind i historier, lige nu kunne hun ikke høre andet end sin egen puls, der dobbelt så hurtigt som normalt, dunker i hals, arme og øre. Hun trækker vejret dybt, og tvinger sig til at slappe af, sikke en forfærdelig tipoldemor hun havde! Det varede et stykke tid endnu før det gik op for hende at det bankede på døren. Hun gik hen og åbnede, hun sukkede dybt da hun så at det var manden fra tidligere. Han charmerende personlighed, fik hende dog til at give ham lov at komme ind og hun undskyldte for sit humør tidligere. Hun fortalte ham om den fundne dagbog, han lød meget ivrig da han svarede " Jeg har faktisk godt hørt om den" det tvivlede hun dog stærkt. Som undskyldning for humøret tidligere, inviterrede hun ham til at spise med. Hun opdagede, at han var både humoristisk og veltalende. Hun tog hele tiden sig selv i at betragte ham, en gang tog han hende i det og hun så at han havde et drillende glimt i øjnene. Hun fortalte ham om hvad der var sket i dagbogen " dette lyder nok lidt mærkeligt når vi lige har mødt hinanden, og nok ikke har det bedste indtryk af hinanden, men kan jeg ikke få lov til at læse i dagbogen sammen med dig?" udbrød han da hun havde fortalt til det hun var nået til. Elinor blev varm i kroppen af at tænke på hvor mange dage hun så skulle tilbringe sammen med denne charmerende mand, men blev også lidt irriteret.. Indtryk af hinanden, hvordan havde han regnet med at hun skulle ragere, når han bare kom og ville tage godset fra hende. "Virkelig?! vil du det? det ville da være rigtig hyggeligt!" Hun indrømmede over for sig selv at hun nok var lidt betaget af ham, de aftalte at han skulle komme klokken 12 næste dag.  

   

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...