Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2303Visninger
AA

2. Dagbogen

På gulvet lå en lille bog, hun samlede den op og børstede den af for støv, med ærmet. Opdagede hun at den var mørkerød, og at siderne var så gamle at papiret var brunt, og ikke hvidt. På bogen stod der: Fanny Hath´s Dagbog. Bogen måtte have ligget skjult under kommoden, så ingen havde fundet den. Hun åbnede bogen, men da det var blevet mørkt, kunne hun ikke tyde de snirklede bogstaver. Hun glemte alt om spejlet, og skyndte sig ned, hvor hun lavede sig en varm kop te, satte sig i en lænestol, og begyndte at læse, det var tydeligt at det ikke var en fin der havde skrevet dagbogen, for der var massere af stavefejl, og der var ingen kommaer.

 

Fanny Hath´s Dagbog

26-10- 1896 

I daj blev jaj kontaktet af en vældig fin hærre, hans hustru hade lije fåt börn sage han og nu hade de brog for en barnepije. Hærren sage at jaj vilde få både mad og husly og de hade osse en amme hun vilde dog ikke bo på gådset ja det var en gådsejer der kom her og spurgte maj. Det var derfor at de hade brog for maj ser du. Jaj takede ham mange gange og han sage at jaj skulle starte i morven. Det er så spænene og nu må jaj sove så jaj kan være fræsk i morven

27-10-1896

Jaj pakked mine ting og drov afsted ved daggry. Fuvlene fløjted og det var raktig smukt. Da jaj kom frem hilste den fine frughæn på maj og tjenestepijen viste maj vores fælles karmmer. Tjenestepijen hed Susan. De to børn var novet så kære, det synes jaj i vert fal i starten. Hele dajen idaj har jeg löbet rundt. Og så skulle jaj osse hjælpe Susan med at dække bord. Susan er vældig flink. vær gang jaj har en lille pavse skriver jaj i davbog eller osse læser jaj i biblen. 

Nu er de små enelig puttet, de sovver i karmmeret ved siden af mit. Jaj Ligger og snakker med Susan. Hun har en stor dreng der hedder Erik han er lijeså gammel som maj sijer hun.

28-10-1896

Jaj mödte ammen idaj hun er vældij streng. Hun tror hun er majet bedre en maj. Susan trøster maj og sijer at det er hun ikke hun er bare aldri blevet holt a så hun har aldri lært at være sød. Jaj er glad for at Susan trøstede maj men jaj tror ikke på at man bliver sur vis der ikke er nogen der holler a en.

Der kom en vældig fin hærre på besøh jeg hørte dem tale vret til hinanen men de laje heller ikke mærke til maj for jaj fejede. Susan siger at fine mensker slet ikke kan se en når man gør rent. Den fine man var vist Hærrens bror. Han var vred forti han ikke havde fåt gården.

Elinor levede sig hurtigt ind i historien, og begyndte nu at se billeder for sig:

Hanen galede udenfor, jeg vågnede med et ryk, der måtte være noget galt! Det var første nat jeg ikke skulle stå op midt om natten og gå ind til de små. Jeg skyndte mig at tage midt tøj på, det eneste sæt jeg havde, og løb ind til de små, de lå stadig og sov, og jeg smilede for mig selv. Sådan her var de nu meget søde, de var begyndt at få dun på hovedet, Elizabeth´s hår var mørkt, mens Elvira´s var meget mere rødt. Det var sjovt, de var tvillinger, men det eneste der var ens ved dem var deres store, skinnende grønne øjne. Jeg satte mig hen i hjørnet, og begyndte på en bog jeg havde fået lov at låne fra herrens bibliotek, den var af shakespear. Jeg var nået til side 10, og jeg nåede da også at læse en side,inden Elizabeth vågnede og begyndte at skrige.. nåh ja, det var en anden ting de havde tilfælles, de elskede begge at vække den anden, så de var to om at skrige, og så lå de der og skreg om kap, og jeg måtte skynde mig at tage dem på hver sin arm. Så gik jeg og småsnakkede med dem. Senere når ammen kommer, overtager hun dem, og så har jeg en times fritid, hvorefter de så skal have deres middagslur. Susan er ved at lære mig at strikke, thi vinteren er på vej, og jeg skal have både hue og vanter. Jeg sidder i lænestolen på børnenes værelse og strikker, jeg kan høre Elvira begynde at klynke, jeg skynder mig at tage hende, og så sætter jeg mig i stedet ind i stuen, så hun ikke ligepludselig finder på at vække sin søster. Jeg nynner en lille sang for hende, og lige da hun er faldet i søvn, hører jeg fruen ude i gangen, hun lyder oprørt. Pludselig lyder en mandestemme, det kan ikke være Herren, da han er ude "fald nu ned Margarit, godset skal nok blive vores" så lød fruens skingre stemme "Og hvad om jeg så må spørge, skal vi gøre af min husbond" Mandens næste ord fik det til at løbe koldt ned af ryggen"min hjertenskære stol på mig! Jeg finder på en måde, hvorpå jeg kan skaffe ham af vejen" "Hvad med mine børn, dem vil du da ikke have.. De vil bare være her til altid at minde os om ham" "Dem skaffer vi os også af med, og så får vi vores egne børn" Hans stemme mindede mig om en jeg kendte "Elizabeth vil jeg beholde, hun er så smuk, Elvira har noget gyseligt hår, samme farve som hendes fars" Jeg puttede beskyttende Elvira ind til mit bryst. Sikke en forfærdelig snak de havde. Gid at herren var her, så han kunne høre hvad de pønsede på. Herren er sådan en god og flot mand. Jeg hørte skridtene fjerne sig, og skyndte mig ind med Elvira i seng igen, jeg besluttede mig til at blive og overvåge de små, og satte mig derfor i lænestolen i hjørnet. 

Elinor hørte det gamle bornholmer ur slå, kl. var 3 om natten! hun skyndte sig at puste alle stearinlysene ud, og smuttede så i seng.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...