Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2277Visninger
AA

10. Chancen.

Elinor så så alvorlig ud når hun sov, ved siden af hende lå Travis, han fulgte hendes konturer med øjnede. Hvor var hun dog smuk. Han kunne ike modstå, og bøjede sig ned og trykkede sine læber mod hendes, hun vågnede ikke men der bredte sig et smil over hendes ansigt. Han tænkte tilbage til aftenen, giv mig en chance, havde han sagt, og hun var faret skræmt men lykkelig i armene på hende. Så havde de elsket på det bløde gulvtæppe i stearinlysenes flakkende skær, og med Norah Jones som stille baggrundmusik. Han smuttede ud af sengen, som de i løbet af natten var endt i, og gik ud for at lave morgenmad. Lidt senere listede han ind på værelset med en bakke morgenmad.

04-07-1897

 Jeg vågnede op. Jeg havde stadig ondt. Jeg må indrømme at jeg mest af alt bare havde lyst til at sove videre og synke ned i glemslen, men børnene skulle vækkes og maden laves. Da maden skulle stilles på bordet, rødmede jeg allerede før jeg trådte ind i stuen Ikke én gang kiggede jeg op på Jeremiah, heller ikke da jeg skulle læne mig op af ham for at skænke kaffe. Jeg føler mig så... tilsmudset. Godt nok af en vidunderlig mand, men det at jeg gjorde det er så forkert! Det værste var at nu hvor det var sket følte jeg mig bare endnu mere tiltrukket af ham. I starten havde jeg bildt mig selv ind at det var fordi at han var min herre og derfor var.. uopnåelig, og ufejlbarlig måske? Men nu, jeg havde set ham græde! Det fik bare mit hjerte til at banke endnu hårdere. Jeg havde aldrig følt kærlighed før. Børnene fyldte snart et år, hvilket ville sige at jeg havde arbejdet her, ja også snart et år... Så måtte jeg vel være omkring... 17 vintre? Det var en passende alder at blive gift i. Tanken gjorde mig trist. Jeg ville kun have én mand, og han var ikke til rådighed. Jeg var så opslugt af mine egne bekymringer, at jeg ikke tænkte over fruens natlige udflugt. Jeg gik ovenpå, og der stod Elvira, med et fast tag i krybben, og skulle til at tage sit første skridt. Elizabeth havde gjort det nogle dage, og hun stavrede allerede rundt, på små buttede ben. Elizabeth var jo også den først fødte, jeg havde nervøst spurgt fruen, da det interesserede mig, hun havde bare svaret ligegyldigt at det var Elizabeth, en halv time før Elvira. Jeg skyndte mig ned i stuen, for at hente herskabet, så de kunne se det lille vidunder. Fruen var der ikke, men herren fór op og vi nåede der op lige i tid til at se den lille gå sit første skridt, mod os. Jeg skævede forsigtigt il herren, der havde tårer i øjnene. Han vendte sig mod mig og smilede "Tak" jeg vidste at han sagde tak for mere end bare at hente ham til denne oplevelse, mere et tak for alt. Jeg blev så glad for det- det at få anerkendt sit arbejde med de små -at jeg havde svært ved at skjule det. Herren gik ind på sit kontor og arbejde, jeg vidste ikke hvad det var han arbejdede med, men jeg vidste at det var et vigtigt arbejde, noget med tal og regnskaber og papirer i stakkevis.

Travis lo "Det lyder som mit arbejde! Arbejde.. Det får mig til at tænke på. Hvad er klokken?" Jeg kiggede på mit vækkeur "Snart et!" mine øjne lo, men blev alvorlige da jeg så Travis stressede blik, mens han hoppende prøvede at få sine bukser på og greb resten af sit tøj. han var stadig igang med at binde sit slips da han kyssede mig farvel. "Vent, hvad skal du?" han stoppede i døren "arbejde" lød hans svar "På en lørdag?" han blinkede til mig "Vi ses snart" og så var han væk. Hele den næste uge var han væk,Elinor brugte den til at gå rundt og lave ingenting. Hendes tanker lød på at han alligevel havde løjet for hende og nu var stukket af, og på at han måske netop nu elskede med sin kone. Tankerne gjorde hende bekymret og træt. Torsdag gik det endelig op for hende at han ikke kom, og hun begyndte at foretage sig vigtige ting som at skrive jobansøgninger, og istandsætte huset. Hun fik endelig flyttet spejlet fra loftet ned i stuen, hvor hun pudsede det og hang det op. 

 

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...