Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2264Visninger
AA

8. Beklager?

Travis holdt en pause, og kiggede på hende med et løftet øjenbryn, det gjorde han tit, og det fik ham til at se vildt sexet ud "hvad sagde jeg? Han er totalt skudt i hendes ungdom og uskyldighed" "Hvordan kan du sige sådan noget? Han elsker hende sikkert, men de kan ikke være sammen på grund af hans kone.." "Næppe, hvor er du dog naiv, han elsker nærmere tanken om at tage hendes mødom." Hun stirrede irriteret på ham, men gad ikke at diskutere ydeligere.

Jeg gik skælvende tilbage til min seng, efter at have lukket ham ud.

03-07-1897 

Hanen galede, mest af alt havde jeg bare lyst til at kravle ned under dynen igen, men pligterne ventede. Jeg stod om og skiftede børnene, og gav dem deres små identiske kjoler på. Bagefter skulle jeg ned for at bage brød til morgenmad, det smagte bedst lunt, med noget syltetøj fra i sommers. Jeg gik forbi herskabets kammer, der lød snorken derinde fra og jeg gættede på at Jeremiah ville sove længe efter den udmattende aften. Det gjorde mig både glad og trist, glad fordi at hun gerne ville udskyde en konfrontation så længe som muligt, trist fordi at hun blev i så meget bedre humør, når han var til stede. Jeg er en skændsel, jeg burde gøre som herren sagde og tage ud at møde nogle unge ugifte mænd, jeg kunne forelske mig i i stedet. Forelske var måske lidt for meget at forlange, finde en jeg kunne lide, var nok nærmere det jeg skulle gøre.. Jeg æltede nok dejen rigeligt, mens jeg tænkte på verden, på livet, på lykke, for jeg er da lykkelig ikke? Da brødet var bagt, skar jeg det, og serverede maden for dem, med te til. Jeremiah, der var stået op og sad med sin for enden af bordet, kiggede op på mig da jeg kom ind. Jeg var sikker på at han kunne huske dagen før, for hans øjne så noget så sørgmodige ud, men var samtidigt også fyldt med en anden følelse, en ukendt en. Det var efter hånden længe siden at der sidst var foregået noget mystisk i huset, hvilket jeg var glad for. Det bankede på døren, og da jeg åbnede døren frøs jeg, jeg tror at mit hjerte sprang mindst fem slag over, jeg blev i hvert fald rædselslagen.. Udenfor, stod herrens bror. Jeg tvang et smil frem og bød ham velkommen, jeg meldte hans ankomst for herskabet, og løb så ovenpå da jeg hørte en af de små hyle. Det var Elizabeth, Elvira sad med hånden i hendes hår og også hun var nu begyndt at hyle, jeg tog straks Elizabeth op. Da hun var trøstet, satte de to små sig til at lege igen, eller lege var måske ikke det rigtige ord. De skiftedes til at sutte på nogle træklodser.  Jeg kunne høre en klokke ringe, det var fruen der tilkaldte mig, jeg var allerede lidt træt af at løbe frem og tilbage, og nu bad fruen mig om at bage en kage for denne særlige lejlighed. Der var nok ikke noget særligt over den, de havde nok planlagt det hele. Jeg rystede på mine hænder da jeg stile teen på bordet, jeg håber ikke at fruen eller "elskeren" så det, så vil de sikkert gætte sig til at jeg ved det, og så vil jeg nok ikke leve i mange dage endnu.. Jeg hørte jo hvordan det gik med Susan. Gode Gud hvad skal jeg gøre, jeg kan fortælle komplottet til herren, men hvis han ikke tror mig, vil både han og jeg dø. Desuden ville jeg ikke kunne bære at han så på mig med så meget som tvivl.

De stoppede oplæsningen da Travis mobil ringede, da han kiggede på displayet skyndte han sig ud i gangen. Gad vide hvem der ringede til ham, som hun ikke måtte kende til. Nu havde de jo lige.. knyttet sig til hinanden. Hun håbede at han ville være hendes kæreste. Så kunne hun præsentere ham for sin mor, der altid havde været mistroisk omkring mænd. I modsætningen til Elinor kan man så sige. Han kom tilbage "Undskyld, det var min kone." "DIN HVAD?" "min kone" sagde han og kiggede forvirret på mig "Har du ikke set at jeg har ring på?" Han viste sin hånd frem, hun så at han havde ret, der var rigtig nok en vielsesring på ringefingeren "ØHH NEJ DET HAVDE JEG IKKe SET!?" Han så lidt irriteret ud "nå okay, men det kan jeg jo ligesom ikke beklage vel? Du kunne jo bare lade være med at være så tiltrækkende" Hun opdagede ikke en gang smigeren da hun råbte "Så det er MIN skyld? Det var da dig der kom herind og begyndte at kysse mig" Hun var på grådens rand "OKAY! Det må du undskylde, i starten var det bare for, at jeg kunne få godset, men nu kan jeg lide dig.. Lide er ikke engang ordet, jeg er VILD med dig!" Hun kiggede på ham med en iskold ironi "Der var jeg heldig, tænk engang at du, en fantasisk og smuk mand, ikke bare kan lide mig men er VILD med mig" hun efterlignede hans stemme og tårerne begyndte at trille ned af kinderne, hun tørrede dem irriteret væk "Nu skal jeg sige dig en ting: jeg vil ALDRIG se dig igen, og hvis du kommer, skal jeg personligt sørge for at ødelægge alt for dig, så ingen nogensinde kommer til at se dig smile det der smørrede grin" Hendes syn var sløret mens hun hvislede det ud, og han smilede bestemt ikke mere, han var bleg, og der var et såret udtryk i hans øjne "Undskyld" hviskede han "Du skal ikke sige undskyld til mig din..din.." hun var begyndt at hulke, hvilket gjorde at hun ikke fortsætte, hendes knæ gav efter, men inden hun ramte gulvet, greb Travis hende og pressede sine læber mod hendes. "Et kys vil jeg have, så jeg når jeg går rundt uden mit smørrede smil kan tænke på noget fantastisk fra en vidunderlig kvinde, for ikke tale om at jeg vil give dig op" Hun vendte ryggen til ham, det  var det sødeste nogen nogensinde havde sagt til hende, hun kastede sig i sengen med hovedet begravet i dynen. Dynen gjorde at hun ikke hørte hans sidste ord, der i forvejen kun var en hvisken "Aldrig har jeg forelsket mig så hurtig".    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...